Børnefamilier irriterer os på ferien

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Danskerne er langt fra vilde med at rende ind i andre familiers børn, når de er på ferie. For meget larm og vandpjaskeri irriterer os.

Det viser en ny undersøgelse, som YouGov har lavet blandt 1.000 danskere fra hele landet for Hotels.com.

Hele 38 procent svarer i undersøgelsen, at andre folks børn irriterer dem på ferien.

Men det er ikke kun børnene, vi har svært ved at klare, når vi rejser mod sol og strand. De forældre, der ikke sætter grænser for deres poder, er faktisk det, der generer os mest. Hele 58 procent svarer i undersøgelsen, at det irriterer dem, når forældre ikke formår at stoppe deres børn i at larme, råbe eller lege vildt i poolen.

38 procent svarer, at de er trætte af, at poderne råber og skriger på hotellet. Faktisk er danskerne så irriterede på andres børns larm og vandpjaskeri i poolen, at næsten en fjerdedel fravælger børnevenlige hoteller.

Heldigvis synes 18 procent af danskerne også, at det er dejligt, når der er andre børn på ferien. Så er der nemlig legekammerater til deres egne unger, når der skal pjaskes med vand i poolen.

BNB