Børnefamilien har fået mange nye ansigter

Den moderne, danske familie er blevet et stort sammensurium af dine, mine, vores og andres børn. Eksperter ser positivt på udviklingen og mener, at danskerne er blevet mere tolerante.

Foto: Scanpix
Der var engang, hvor en traditionel dansk familie bestod af en mor, en far og deres fælles børn. Sådan er det ikke længere.

Den danske familie har forandret sig, og i dag er tusindvis af børnefamilier sat sammen på kryds og tværs af dine, mine, vores og andres børn.
Hos Danmarks Statistik opererer man lige nu med 37 forskellige definitioner af en dansk børnefamilie – og så er der ikke engang taget højde for, om børnene eksempelvis er adopterede eller blevet til ved insemination.

Se også: Her er de nye familietyper

Fænomenet med at overskride de biologiske rammer for en familie og leve sammen med både papforældre og bonussøskende har for alvor taget fart de seneste år, siger cand.scient.pol. Johan Peter Paludan, der er direktør for Instituttet for Fremtidsforskning og følger familiernes udvikling tæt.
»Selvfølgelig fandt familier også sammen på kryds og tværs i 60ernes kollektiver, men der var tale om en lille gruppe mennesker, der skilte sig ud fra resten af samfundet,« siger han og fortsætter:

»I dag ser vi, at det er en almen samfundstendens, at helt almindelige og såkaldt »normale« danskere danner familier på nye måder.«
Blandt de anderledes sammensatte familier, Berlingske Tidende har talt med, kan nævnes to søstre, der bor sammen med deres fælles børn, et homoseksuelt par der har fået børn med et lesbisk par, samt en familie med børn fra i alt fire parforhold.

Johan Peter Paludan ser positivt på, at rammerne for familiens sammensætning udvides i disse dage.

»Det er en tendens, der viser, at vi i stigende grad accepterer, at folk viger fra standarden, og at man kan opføre sig og danne familie præcis, som man vil,« siger han.

Det er børne- og familieforsker, dr.phil. Per Schultz Jørgensen enig i. »Danskerne er blevet mere tolerante over for de mange varianter af familien, og i dag bliver de færreste set ned på, hvis de vælger en familiestruktur, der eksperimenterer med den gængse form,« siger han. Ikke alle steder i verden har man samme afslappede forhold til familiestrukturen. Især i religiøse lande afviger folk sjældent fra de traditionelle familiemønstre, forklarer Per Schultz Jørgensen.

Et nordisk fænomen

Men da befolkningen i Norden generelt ikke er specielt religiøst funderet, er de frontløbere på familieområdet, siger han:
»Kvindernes ligestilling og ret til at vælge eller fravælge en far har medvirket til, at familiestrukturen har udviklet sig meget hurtigt herhjemme. Det samme gælder homoseksuelles ret til at få børn.«

Ulemperne ved de nye blandingsfamilier er primært, at det kan være svært at få alt det praktiske til at fungere for eksempel op mod højtider. Derudover kan det koste ekstra kræfter at skabe sammenhold mellem de enkelte medlemmer af en sammensat famlie, siger forskeren.

»Men generelt er de nye familieformer til glæde og gavn for de fleste, og man skal ikke frygte, at familieværdierne forsvinder, fordi strukturen i familien ændrer sig. Tværtimod. Værdierne viser sig bare i nye former.«

Se også: Her er de nye familietyper