Børn tvinges i frivillige lektiecafeer

Forældre i hele landet klager over, at lektiecafeer, som ellers skulle være frivillige at deltage i, lægges midt på skoledagen, eller at SFOerne først åbner, efter lektiecafeerne slutter sidst på dagen.

Frederikke (TV) og Sofia begge på ni år går på lektiecafe på Nyboder Skole i København. I en rundspørge i Berlingske sidste år blandt skolelederne svarede 85 pct., at de tilbyder lektiecafé på skolen for enten alle eller udvalgte årgange, men halvdelen af lederne svarede samtidig, at under 10 pct. af skoleeleverne møder op, når lektiecafeen slår dørene op om eftermiddagen. Lektiehjælp bliver fortsat valgfrit efter skolereformen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Nissen

Det skal ikke være obligatorisk for børn at deltage i de lektiecafeer, som med den nye skolereform er lagt ind i børnenes skolegang. De skal kunne vælge at lave lektierne derhjemme med far og mor. De skal have tid til badminton, klaver og spejder efter skole. Eller bare leg med vennerne derhjemme eller på fritidshjemmet. Faktisk var det frivillige aspekt et kardinalpunkt, som hele reformen stod og faldt med ved dens politiske vedtagelse i juni i fjor. Uden frivillighed, intet forlig, lød det fra de Konservative.

Men jo tættere vi rykker på første skoledag, og jo flere forældre, der får deres børns skemaer at se, desto mere breder frustrationerne sig. For på flere skoler viser timerne til lektie­café sig at være lagt midt imellem de andre undervisningstimer, hvor børnene reelt ikke kan undgå at skulle deltage. På andre skoler er lektiecafeerne godt nok lagt sidst på dagen, men skolefritidsordningen åbner først, når lektiecafeen slutter. Og skolebussen kører måske også først hjem, når det ringer ud fra lektiecafé. Derfor er der i praksis tale om, at tvungne lektiecafeer stik imod loven indføres ad bagdøren, mener Forældrenes Lands­forening, FOLA.

»Det strider imod lovgivningen. Der står klokkeklart i reformloven, at lektiecafeen er frivillig og derfor skal lægges i ydertimerne. Og der skal være et fritidstilbud imens. Det er ikke nok, at man siger, at børnene så kan sætte sig ind på biblioteket i mellemtiden, og at der så er en, der holder lidt øje med børnene­,« siger Line Høi fra FOLA.

Flere forældre har i de forgangne måneder klaget til FOLA og til formanden for De Konservatives Uddannelsestænketank, Casper Strunge.

»Det er de yngste elever, som bliver fanget i dette her, når kommunerne ikke vil tilbyde såkaldt dobbeltdækning. Så kan børnene stå der og vente på skolebussen eller vente på, at SFOen åbner, til lektiecafeen er ovre,« siger han.

De kan opholde sig på biblioteket

Et af de børn, der bliver ramt, er otteårige Christoffer Hansen fra Vildbjerg ved Herning, der skal begynde i 2. klasse på Vildbjerg­ Skole efter sommerferien. Hans forældre mener ikke, at hverken han eller hans tiårige søster, Mathilde, på fjerde klasse­trin skal i lektiecafé. Men der er reelt intet alternativ til at deltage i lektiecafeen, som skolen kalder »studietid«, mener børnenes far, Jan Hansen.

»Det anbefales, at børn, der ikke deltager i Studietiden, forlader skolen. Busser kører dog først hjem efter Studietiden – og SFO åbner først efter Studietiden,« skriver skolen i et orienteringsbrev til forældrene.

»Det er problematisk for en dreng på otte år. Vi bor halvanden kilometer fra skolen, og børnene kan godt selv cykle. At bussen ikke kører er mere et problem for de børn, der bor 10-12 kilometer væk. Men Christoffer kan ikke være alene hjemme endnu, og for Mathilde handler det også om at være sammen med sine klassekammerater efter skole i SFOen,« siger Jan Hansen.

Han har spurgt skolelederen, hvilket alternativ der så var til de børn, der ikke ville deltage i lektiecafeen.

»Svaret var, at de kunne være på skole­biblioteket under opsyn. Det er jo ikke et fritidstilbud. Det er en alternativ lektiecafe,« siger Jan Hansen.

Ikke to kommunale tilbud på samme tid

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra hverken skoleleder eller viceskoleleder på Vildbjerg Skole. Det er da også Herning Kommune, der står bag beslutningen om såvel den sene åbningstid for SFOen og den udskudte busafgang. Argumentet fra formand for børne- og familieudvalget Dorte West (V) lyder, at kommunen vil undgå at tilbyde de samme børn to kommunale tilbud samtidig.

»Som vi vurderer det, vil langt de fleste tage imod tilbuddet om lektielæsning. Men det er klart, at skolen har en forpligtelse til at holde tilsyn med de børn, der vælger det fra, og forældrene skal være trygge ved, at deres børn er under tilsyn, når de er på skolen­. Det kan så være på biblioteket, eller hvis det er mange børn, at de så kan komme over i gymnastik­salen. Det er op til den enkelte skole at organisere det,« siger Dorte West.

Præcis hvor mange kommuner, der vælger at udskyde SFOens åbningstid, findes der intet samlet overblik over, ligesom mange skoler endnu ikke har udsendt skemaer. Men ifølge FOLA er der eksempler fra Skanderborg, Vordingborg og Aarhus og en række andre kommuner. Og på Furesø Kommunes hjemmeside står, at fritids- og klubtilbud vil åbne senere på grund af den forlængede skoledag, men at der "vil blive ført tilsyn med de elever, der fravælger lektiehjælp."

På Gyvelhøjskolen i Skanderborg blev forældrene præsenteret for en plan om at placere lektiecafeen fra klokken 12 til 13 med andre timer efterfølgende. Både pædagogisk og rent praktisk ville det give god mening i forhold til, hvordan skoledagene i øvrigt skulle planlægges med arbejdstid, forlængede skoledage og pauser, oplyser skolens ledelse til Berlingske. Men allerede da ideen blev præsenteret på et forældremøde, blev ideen forkastet, fordi forældre var utilfredse og henviste til, at det ville være i strid med loven. Lektiecafétimerne er derfor nu lagt sidst på dagen. Og både bekymrede forældre og lærere fra andre skoler landet over har altså ifølge FOLA og Casper Strunge henvendt sig med eksempler på indeklemte lektie­cafeer og sene åbningstider i SFOen.

Antorini: Lektiehjælp er og bliver frivillig

Lektiecafeerne er tiltænkt med tiden at skulle blive obligatoriske. Men dette kan først ske efter næste folketingsvalg, lyder det forlig, der i fjor blev indgået om folkeskolereformen. Indtil da må skolerne forventes at overholde den nuværende lovgivning, lyder det fra foreningen Forældre og Skole.

»Vi kan som forældre ikke være tjent med, at lektiecafeen bliver gjort obligatorisk ad bagvejen. Men når det er sagt, håber jeg da, at lektiecafeerne bliver af så god kvalitet, at de fleste vælger dem til,« siger foreningens formand, Mette With Haagensen.

Undervisningsministeriet oplyser, at et alternativ til lektiecafeer, der alene består af tilsyn på eksempelvis et bibliotek, ikke er tilstrækkeligt, da der skal være tale om et fritidstilbud, og undervisningsminister Christine Antorini (S) understreger, at lektiehjælp og faglig fordybelse indtil næste valg er et frivilligt tilbud til eleverne.

»Derfor skal den del af skoledagen placeres om eftermiddagen i ydertimerne, så eleverne reelt har mulighed for at holde fri. Kommunerne er forpligtede til at tilbyde elever, som fravælger lektiehjælpen, et relevant fritidstilbud i den tid. Skolerne skal til at starte op med den nye reform. Jeg forventer, at de tilbyder lektiehjælp inden for de regler, der gælder for det kommende skoleår. Jeg vil opfordre Kommunernes Landsforening til at præcisere disse rammer for kommunerne,« skriver ministeren i en mail til Berlingske.

Ministerens melding får Dorte West fra Herning Kommune til at genoverveje den løsning, kommunen foreløbig har forestillet sig.

»Vores politiske melding er, at vi ikke har to tilbud stående åbne til de samme børn. Men hvis ministeren vil have det, så må vi rette ind. Men spørgsmålet er, hvad det så vil betyde økonomisk,« siger hun.

Præcisering: I den oprindelige udgave af artiklen stod, at Høje Taastrup Kommune også skrev på sin hjemmeside, at SFO'erne åbner senere på grund af den forlængede skoledag. Dette er korrekt, da skoledagen - også uden lektiecafeen - bliver forlænget. Men skolefritidsordningerne holder åbent for børn, der fravælger lektiecafeerne. Berlingske beklager.