Børn skal lære færdselsregler på nettet

Konflikter vokser meget hurtigere i de digitale medier, fordi vi hverken kan se eller høre den, vi skændes med, siger udviklingskonsulent Nina Raaschou om digital mobning.

Foto: Torben Klint
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

- Personligt synes jeg, man har sluppet børnene løs i teknikken, inden man har lavet en etik og en politik for, hvordan man opfører sig i de elektroniske medier. Både børn og voksne skal lære nogle færdselsregler på nettet, og hvordan man håndterer konflikter i de elektroniske medier.

Det siger udviklingskonsulent Nina Raaschou fra Københavns Kommunes afdeling for fagpædagogik. Hun står bag Københavnerbarometret, der hvert år måler trivsel hos ca. 13.000 skolelever i 4.-9. klasse, bl.a. omfanget af mobning.

Sidste år omhandlede undersøgelsen også elektronisk mobning. Undersøgelsen viste, at af de ca. 11 procent af eleverne, der inden for to måneder havde været udsat for mobning, havde hver femte oplevet elektronisk mobning. Det svarer til 2,3 procent af alle elever i aldersgruppen.

Seks procent af samtlige elever svarede desuden, at de er blevet kede af eller har følt sig truet af noget, der er blevet skrevet om eller til dem på SMS eller på nettet.

33.000 mobbe-SMS'er

Ifølge Jon Lange, projektkoordinator hos Red Barnet, virker elektronisk mobning ekstra traumatiserende, fordi den ofte får et meget større omfang end almindelig mobning, når en persons kontaktoplysninger spredes via internettet.

- Vi ser jævnligt eksempler på børn, der har fået 5.000-10.000 mobbe-SMSer. Det mest ekstreme var en pige, der i løbet af seks uger modtog 33.000 SMSer med mobbeindhold på sin telefon, siger Jon Lange til tv2.dk.

Ifølge Nina Raaschou virker kommunikation på nettet i sig selv ofte konfliktoptrappende, når man hverken kan se eller høre den person, man kommunikerer med.

- Når der ingen afsender er, tror folk, de kan tillade sig at skrive hvad som helst. Det kan gå helt i selvsving. Vi ser også i voksnes verden, hvordan en konflikt meget hurtigt kan køres op, hvis man skændes over e-mail i forhold til at have en konflikt ansigt til ansigt, siger hun.

- Derfor er det læreres og pædagogers pligt at lære børnene, hvordan de omgås dette medie. Og jeg tror også, der er en voksende bevidsthed om, at der skal gøres noget.

Sikker chat

Det Kriminalpræventive Råd og Red Barnet har siden 2001 samarbejdet om at forebygge, at børn og unge udsættes for mobning, trusler eller seksuelt grænseoverskridende oplevelser online. Det sker bl.a. med web-siden sikkerchat.dk.

- Generelt gælder, at man kan forebygge digital mobning ved f.eks. aldrig at lægge personlige og fortrolige oplysninger online på chatsider som f.eks. Facebook, siger Søren Skovbo Nielsen kommunikationschef, Det Kriminalpræventive Råd.

- Alt online kan misbruges. Hvis man undgår at lægge disse ting ud, bliver det sværere for andre at hacke sig ind i en social profil.

Derudover, understreger Søren Skovbo Nielsen, er det utroligt vigtigt at tale med de unge, der er udsat for mobning, og ikke lukke dem ude af fællesskabet.

- Hvis der ikke er andre, der snakker, SMSer eller mailer med den uge, er det vigtigt, at i hvert fald omgangskredsen, også forældrene, taler med dem og sender søde SMSer og mails, siger han.

Både børn og forældre kan få svar på spørgsmål om digital mobning her.