Børn med ondt i psyken kan hjælpes - uden at have en diagnose

I et pilotprojekt forsøger Psykiatrifonden at ændre udviklingen med, at et stigende antal børn og unge er i kontakt med psykiatrien. Forældre søger diagnoser for at få hjælp af kommunerne, men børn og unge skal kunne hjælpes uden at have et mærkat på, hvad de fejler, lyder det.

9-årig Gustav og hans forældre Jesper og Susse Bangild er til Mind My Mind træning hos PPR-medarbejderen Cecilie Helweg. Sammen får de redskaber til at få bugt med Gustavs angst Fold sammen
Læs mere
Foto: Ólafur Steinar Gestsson

Ude i kommunerne findes der ingen systematisk hjælp til de børn og unge, som endnu ikke har det så skidt, at de hører til i børne- og ungdomspsykiatrien. De overlades til sig selv og risikerer at få en decideret psykisk sygdom, fordi de ikke får hjælp.

Så barskt lyder det fra Psykiatrifonden, der netop har søsat et pilotprojekt, som forsøger at »lukke hullet i systemet«.

Meldingen kommer, fordi Berlingske tirsdag kunne fortælle, at et markant stigende antal børn og unge er i kontakt med psykiatrien. Stigningen er ifølge børne- og ungdomspsykiatere dog ikke et udtryk for, at flere børn og unge har fået ondt i psyken. Forklaringen skal derimod findes i, at flere forældre presser på for, at deres børn skal have en diagnose, for en diagnose er tilsyneladende adgangsbillet til hjælp.

Artiklen fortsætter under grafen.

Børnene under den magiske grænse

Mange børn og unge med tegn på angst, depression eller adfærdsvanskeligheder kan, som det er nu, ikke få hjælp, fordi der eksisterer meget få offentlige behandlingstilbud, og de enkelte tilbud, som findes, langt fra bliver tilbudt i alle kommuner.

Formand for Psykiatrifonden, Anne Lindhardt, fortæller, at de med pilotprojektet »Mind My Mind« er i gang med at udvikle og afprøve et tilbud om tidlig hjælp til en sårbar gruppe af børn og unge, der oplever psykisk mistrivsel, og som i dag ikke får tilstrækkelig hjælp.

»En masse børn og unge i kommunerne får ikke forfærdelig meget hjælp, fordi de ikke er syge nok til at komme i over den magiske grænse til børne- og ungdomspsykiatrien. Kommuner har ikke nogen indsatser, træningsprogrammer eller tilsvarende, som kan råde bod på det,« siger Anne Lindhardt.

Foreløbigt er pilotprojektet søsat i Slagelse, Herning, Randers og Vordingborg. Projektet omfatter 93 børn, men langt flere forældre henvendte sig med ønske om, at lige netop deres barn skulle deltage, fortæller overlæge Pia Jeppesen, der er forskningsleder på »Mind My Mind« og seniorforsker ved Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center ved Region Hovedstadens Psykiatri.

Tidligere hjælp skal forebygge

Det er TrygFonden, der har finansieret »Mind My Mind«, og det er Psykiatrifonden, som har udviklet behandlingsprogrammet. Målet er, at man i fremtiden kan normalisere mindre psykiske problemer og give børn og forældre redskaber til at håndtere dem, før de fører til alvorlig psykisk sygdom.

»Visionen for »Mind My Mind« er stor: Vi vil bruge resultaterne til at skabe en hurtig adgang til psykologisk hjælp. Det er et åbent og frivilligt tilbud til børn og unge i skolealderen, som har det psykisk svært,« siger Pia Jeppsen.

Helt konkret foregår behandlingen ved, at barnet går til Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR)-behandling sammen med forældrene. Disse PPR-medarbejdere er blevet sendt på en uges intensivt kursus, hvor de har lært, hvordan de træner børn og unge med mistrivsel til at kontrollere problemerne.

»Vi har set en mulighed i de eksisterende ressourcer – nemlig PPR’erne. Deres tid bliver i dag brugt på at undersøge og henvise videre til dyrere tilbud. Der er et kæmpe ressource, som kan udnyttes mere effektivt, hvis PPR’erne trænes i at udføre behandling,« fastslår Pia Jeppesen.

Derfor skal kommunerne punge ud

Psykiatrifonden regner med, at det vil koste mellem en halv- og en hel milliard kroner, hvis »Mind My Mind«-projektet skal rulles ud i alle landes kommuner.

Spørgsmål: Men hvorfor er det kommunernes og ikke forældrenes opgave at punge ud, når børn og unge har ondt i psyken?

»Det er fordi, vi har et offentligt velfærdssystem, som i henhold til lovgivningen skal betale for behandling. Kommunerne har ifølge serviceloven en klar forpligtelse; i den står der, at de skal bidrage med forebyggelse, rehabilitering og behandling. De, der har det allerdårligst, har desuden forældre, som ikke kan betale, så hvis der var forældrebetaling på, ville det øge den sociale ulighed og dermed skabe endnu større problemer på sigt,« siger formand for Psykiatrifonden, Anne Lindhardt.

Spørgsmål: Men hvorfor betaler man ikke selv som forældre, hvis man oplever, at der ellers ikke er hjælp at hente?

»Punkt ét, fordi man ikke har råd, og punkt to, fordi tilbuddet ikke findes. Det der med at betale selv vil kræve, at tilbuddet fandtes. Og så vil jeg understrege, at det er en kommunal forpligtelse i samarbejde med regionen,« siger Anne Lindhardt.

Der sidder et til to børn i enhver skoleklasse, som viser så tydelige tegn på mistrivsel, ifølge Skolebørnsundersøgelsen 2010. Gustav på ni år var ét af dem. Sammen med 92 andre børn har han de sidste mange uger har deltaget i »Mind My Mind«-projektet. I morgen kan du læse hans historie.