Børn kommer ikke til orde i skolesamtaler

Næste gang landets skoleelever og deres forældre skal til skole-hjem-samtale med lærerne, får de som noget nyt udleveret en elevplan. Det kan gøre samtalerne mere målrettede og få eleverne til at sige mere i samtalerne, mener skoleleder og forældreformand.

<a href='http://images.bm4.metropol.dk//253/253512/253512_original.jpg' target='_blank'>Se i stort format</a> <br> Fold sammen
Læs mere

Børnene er som en selvfølge med til skole-hjem-samtaler på hovedparten af de danske skoler. På de to årlige samtaler kan de sammen med mor og far og deres lærere diskutere, hvordan det går i skolen.

Men noget tyder på, at det ikke er nogen god idé.

En undersøgelse af skole-hjem-samtalerne dokumenterer således, at børnene stort set ikke kommer til orde under samtalerne. Lærerne taler hovedparten af tiden - og forældrene resten. Desuden har lærere og forældre en tendens til at skøjte hen over de faglige problemer, som barnet måtte have i skolen.

»Det er vigtigt, at man på skolen diskuterer, om eleverne overhovedet skal med til samtalerne. Forældrene har ofte brug for en voksen-samtale med læreren, og det er svært at få lejlighed til, hvis barnet altid er med. Hvis eleven skal med til samtalerne, skal man i hvert fald gøre sig klart, at eleven skal på banen og ikke bare sidde og lytte,« siger cand. mag Christine Skovgaard, der har gennemført undersøgelsen sammen med cand.mag. Julie Brogaard.

Mere aktive børn
De opfordrer til, at skolerne overvejer en model, hvor børnene deltager og tildeles en aktiv rolle i den ene samtale på et skoleår, mens den anden samtale forbeholdes lærere og forældre. Det ville give forældrene bedre mulighed for at drøfte eventuelle problemer med læreren.

»Alle vil gerne være gode venner og positive, og det bevirker, at vi ser flere eksempler på, at lærere og forældre ikke diskuterer de faglige problemer, som barnet har,« siger Christine Skovgaard.

Formanden for Danmarks Skolelederforening, Erik Lorenzen, tager mod opfordringen.

»Man skal lade være med at invitere barnet med, hvis det ikke har nogen funktion. I forhold til den tid, der bruges på skole-hjem-samtaler på skolerne, er det nødvendigt at tage tyren ved hornene,« siger han.

Erik Lorenzen tror, at de nye individuelle elevplaner, der indføres i dette skoleår vil bevirke, at både forældre, lærere og elever er bedre forberedte på skole-hjem-samtalerne og på de problemer, der skal løses.

Undersøgelsen, der består af båndoptagelser af skole-hjem-samtaler, viser, at lærerne siger 62 procent af ordene i samtalerne, forældrene siger 30 procent, mens eleven må nøjes med 8 procent. Ofte henvender læreren sig direkte til eleven, men forældrene svarer for barnet og taler med læreren om barnet.

»Det er godt«
I samtaler, hvor lærere og forældre undlader at komme ind på konflikter eller problemer, er en hyppig forekomst af ord som »godt«, »fint«, »skønt« og »skat«. I en enkelt samtale på 12 minutter indgår sætningen »det er godt« således 11 gange.

Thomas Damkjær Petersen, der er formand for forældreorganisationen Skole og Samfund, fastholder foreningens generelle anbefaling om, at eleverne deltager i skole-hjem-samtalerne. Men han mener også, at forældrene har brug for at tale med lærerne uden børnene.

»Der kan være forældre og lærere, der har behov for at tale sammen, uden barnet er til stede, men der bør være så meget frirum på skolerne, at det kan ske uden for skole-hjem-samtalerne,« siger Thomas Damkjær Petersen, der også tror, at elevplanerne vil gøre samtalerne mere målrettede på at løse de problemer, barnet har.

I en tidligere undersøgelse fra 2003 beskriver lærere den gode skole-hjem-samtale som en samtale, hvor eleven er aktiv. Ifølge denne undersøgelse finder eleverne skole-hjem-samtalen ubehagelig. De kan derimod godt lide de foregående elevsamtaler, hvor lærer og elev sammen taler om, hvordan eleven klarer sig.