Børn og voksne har vidt forskellige opfattelser af det at være genstand for andres latter. Mens voksne danskerne er verdens mindst tilbøjelig til at opfatte andres grin som en hån, er vores børn anderledes følsomme. De vil oftere opfatte andres latter som nedgørende, ydmygende og fjendtlig i forhold til dem selv.

LÆS OGSÅ: Danskere er mest skamløse

Det viser et banebrydende forskningsprojekt, som psykolog og humorforsker Martin Führ fra Aalborg Universitet står bag. Han forsker i en særlig social fobi - gelotofobi - hvor man er angst for andres latter. Og Martin Führ kan påvise, at selv om danskerne er det mindst latterforskrækkede folkefærd i verden, så krymper vores børn sig syv gange så ofte sig ved andres latter.

»Det er en kæmpe udfordring for børn at være genstand for andres latter, for det rammer hele deres personlighed og gør dem usikre. Børn bryder sig ikke om, at de ikke har den rigtige t-shirt på, at de har tre bumser på næsen eller at håret ikke er børstet. I det hele taget er børn bange for at skille sig ud, og andres latter kan i den forbindelse skade børns selvværdsfølelse,« fortæller Martin Führ.

Din mening: Mangler vi respekt for andre kulturer?

Undersøgelsen af 1.362 børn omfatter gruppen af 11-15-årige, der enten er på vej ind i puberteten, eller står midt i den. Det betyder, at børnene befinder sig i en periode i deres liv, der indenfor psykologien betragtes som den vanskeligste og mest sårbare udviklingsperiode. Og det kan være med til at forklare, hvorfor børnene er følsomme overfor andres grin.

Martin Führ er ikke i tvivl om, at børn og unge hen over tid vil finde deres egne ben og få det samme forhold til andres latter som deres forældre. Men vi skal lære at respektere, at de har det anderledes, lyder opfordringen fra forskeren.

»Når børn lærer de sociale spilleregler i vores samfund, så vil de indse, at der ikke er noget farligt ved at være genstand for andres grin. Men det er vigtigt, at vi udviser forståelse for deres situation, selv om jeg som voksen ikke mener, at barnet har grund til at skamme sig,« siger Martin Führ.

Børn behøver anerkendelse

Martin Führs undersøgelse af børns angst for at blive latterliggjort eller opfattet som forkerte falder i tråd med en undersøgelse, som Børnerådet offentliggjorde tidligere på måneden. Den viste, at børns egen oplevelse af popularitet og selvværd hænger sammen med, om de tager sig rigtige ud, og har de rigtige mærkevarer.

Formand for Børnerådet Lisbeth Zornig Andersen bakker op om Martin Führs opsang.

»Jeg er helt overbevist om, at børn har mere brug for ydre anerkendelse end voksne, og nogle gange har vi voksne efter min mening alt for travlt med, at vores børn ikke skal have bestemte ting, for de må da kunne finde de indre værdier i stedet. Men måske skal vi føje vores børn lidt oftere, og ikke gøre vores værdikamp til deres,« siger Børnerådet formand og uddyber:

»Det bedste, vi kan gøre som voksne, er, at være det gode eksempel. Helt lavpraktisk kan man sige, at selv om mine teenagedøtre kun vil have moderigtige bukser på, så kan jeg jo godt vise dem, at der ikke går skår af mig ved at gå i supermarkedet med hængerøv.«