Børn fra store skoler klarer sig bedst

Det går ikke ud over de svage børn, hvis man lukker de små skoler, viser ny undersøgelse fra forsker, der selv har kæmpet for de små skoler. Der er en tendens til, at børn fra store skoler har bedre uddannelse og indtægt.

Hadsundvejens Skole i Randers er en af de små skoler, der må lukke. Foto: Henning Bagger Fold sammen
Læs mere

Når en lille skole skal lukkes, protesterer forældrene. De indsamler underskrifter, skriver læserbreve og går i fakkeltog til rådhuset med bannere og slagsange. Men en ny undersøgelse viser, at det måske slet ikke er så skidt for børnene at komme til at gå på en større skole. På langt sigt kan det være en fordel især for drenge og for børn fra familier med begrænset uddannelse, viser undersøgelsen fra Institut for Økonomi på Aarhus Universitet.

»Vi kan ikke finde negative effekter af store skoler. Faktisk er der en tendens til, at der er positive effekter af store skoler for de elever, vi sædvanligvis opfatter som »svage« uddannelsesmæssigt; nemlig drenge og børn, der kommer fra familier med en svag uddannelsesmæssig baggrund,« siger professor Nina Smith, der sammen med lektor Maria Humlum står bag undersøgelsen, som tidligere i år er blevet offentliggjort i det internationale tidsskrift Economics of Education Review.

Forskerne har undersøgt, hvordan det i 2010 er gået 605.125 elever, der gik i 9. klasse i folkeskolen i 1986-2004. De har set på, hvor stor succes de unge efterfølgende har opnået i uddannelse og på arbejdsmarkedet og sammenholdt dette med størrelsen på den folkeskole, de gik i. Undersøgelsen måler unges uddannelsesniveau, tilknytning til arbejdsmarkedet og indtægt som 22-30-årige.

Der er en tendens til, at elever fra store skoler opnår bedre uddannelse og bedre indkomst sammenlignet med elever fra små skoler. Undersøgelsen ser dog ikke nærmere på, hvad det er, store skoler kan gøre bedre end de små.

»Men vi ved, at der på store skoler er en større faglig bredde, mere specialiserede lærere og ofte flere professionelle, der kan tage sig af de svage børn. Samtidig har skolelederen bedre muligheder for at sammensætte klasser optimalt, fordi der ikke kun er én klasse på hver årgang,« forklarer Nina Smith.

Protester går ud over indlæring

Forskningsresultatet kommer på et tidspunkt, hvor der går en sand fusionsbølge over det offentlige Danmark. Små vuggestuer, børnehaver, skoler, sygehuse og plejehjem lukkes og sammenlægges til store enheder, der kan tilbyde specialiseret ekspertise. Ofte vil der være økonomiske fordele ved at tænke stort, men det er ikke altid en fordel for brugerne. Senest viste en undersøgelse fra Institut for Uddannelse og Pædagogik på Aarhus Universitet, at store institutioner med flere end 100 børn går ud over børnenes trivsel og udvikling.

En række udenlandske undersøgelser har da også fundet negative effekter ved store skoler. Mange af disse undersøgelser er imidlertid engelske og amerikanske, og i de lande er skoler med over 1.000 elever normalt, hvor det i Danmark er et særsyn. Den gennemsnitlige skolestørrelse i den danske undersøgelse var således 400-450.

Forskerne havde også ventet, at de store skoler ville give dårligere resultater.

»Hvis vi skal være ærlige, havde vi ventet det modsatte resultat. Jeg hører også selv til dem, der tidligere har været på barrikaderne for at forsøge at bevare de små skoler. Men man kan ikke bruge som argument mod en skolelukning, at børnene vil klare sig dårligere på større skoler, og man kan heller ikke sige, at det især går ud over de svageste børn. Men man kan have andre grunde til at ville bevare en skole – for eksempel af hensyn til lokalsamfundet,« siger Nina Smith.

Rent faktisk kan forældrenes modstand mod skolelukninger påvirke børnenes indlæring negativt i en overgangsfase. Noget tyder på, at børnene får sværere ved at lære, når far og mor er optagede af protester, læserbreve, underskriftindsamlinger og fakkeltog.

»Vi arbejder på et andet projekt, hvor de foreløbige resultater tyder på, at der er en relativt kortsigtet negativ effekt af skolesammenlægninger, som siden fortager sig. Det er en form for opbruds- eller overgangseffekt, der rammer de børn, der kommer fra de små skoler, som skal lægges sammen med en større skole. Vores fortolkning er, at en skolesammenlægning giver rigtig meget uro. Måske også fordi vi som forældre brokker os rigtig meget over skolelukningen og i virkeligheden skaber et negativt læringsrum for vores børn i en periode,« siger Nina Smith.

Sygehusprotester døde ud

Og der har været nok at protestere mod, for antallet af folkeskoler falder kraftigt i disse år. Hver femte folkeskole er således blevet lukket eller sammenlagt siden 2004, viste en undersøgelse, som KORA udførte i 2013.

Men protester kan dø ud. I 1990erne var det især kampen mod sygehuslukninger, der dominerede mediebilledet. Borgere mobiliseredes til kamp for det lille, lokale sygehus, men forgæves. I dag bygges nye supersygehuse, og de folkelige protester over sygehuslukningerne er stort set forsvundet i takt med, at stadigt flere undersøgelser underbyggede budskabet om, at vi får den bedste behandling, hvis vi samler specialisterne på de store sygehuse. I 2009 viste en Gallup-undersøgelse for Berlingske således, at kun fire ud af ti danskere ønskede at bevare de små, lokale sygehuse. I begyndelsen af 1990erne var det tre ud af fire danskere.Men kommunalforsker Roger Buch fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole tror ikke, at den ny undersøgelse om skolestørrelse kan få forældre til at acceptere skolelukninger.

»Der er ikke noget, der tyder på, at skolestørrelse har indflydelse på afgangskaraktererne, men forskerne finder nogle små positive effekter af store skoler på langt sigt, hvor man kan klare sig lidt bedre i uddannelsessystemet og indkomstmæssigt. Men det er marginale effekter. Man får en indkomstforbedring på to procent, og det er 6.000 kroner om året for en gennemsnitsdansker. For mig er det vigtigste resultat, at det ikke ser ud til, at skolesammenlægninger rammer de børn, vi normalt opfatter som de svageste. Det er vigtigt at slå det fast,« siger Roger Buch, der opsummerer:

»Der er stadig ikke voldsomt stærke argumenter hverken for eller imod skolelukninger.«

Store børn tager ikke skade af transport

I Foreningen Landsbyerne i Danmark er formanden, Carsten Abild, da heller ikke til sinds at opgive kampen for de små skoler.

»Skolen er krumtrappen i et lokalsamfund. Den er afgørende for bosætningen og foreningslivet, for børnene spiller fodbold der, hvor skolen ligger, og børnefamilierne vil ikke bosætte sig på landet, hvis der er for langt til den nærmeste skole.«

Carsten Abild er dog helt med på, at de store skoler kan være en fordel for de ældre skolebørn.

»For os handler det om at bevare de små skoler for 0.-6. klasse i lokalsamfundene, for de små skoler kan fagligt være lige så gode for den aldersgruppe, som de store skoler er. Når børnene bliver ældre, har de store skoler nogle fordele, og det er fornuftigt at samle eleverne på det tidspunkt. De store børn tager heller ikke skade af en længere transport,« siger Carsten Abild.

Undersøgelsen fra Aarhus Universitet omhandler kun børn fra folkeskoler, der har 9. klasse, hvilket vil sige, at den ikke vurderer børn fra de mange små 0.-6. klasse-skoler.

For skoleledernes formand, Claus Hjortdal, er den ny undersøgelse heller ikke et argument for at lukke flere små skoler. Faktisk kender han ikke til nogen forskningsresultater, som er så klare, at de taler for eller imod skolelukninger.

»Man skal tilpasse skolestrukturen til virkeligheden. En kommune kan ikke have mange små skoler, hvis kommunen ikke har økonomi til det. Omvendt kan man blive nødt til at opretholde en lille skole, hvis alternativet er, at små børn i børnehaveklasse skal køre i bus i en time for at komme i skole. Jeg tror simpelthen ikke, at man kan bruge forskningen til at give svar på, hvad vi skal gøre,« siger Claus Hjortdal.