Børn foretrækker skyggen

UV-strålingen er massiv for tiden, og det kræver, at man er ekstra påpasselig i solen. Og børnene, dem bør man iføre UV-beskyttende tøj eller lade dem være i skyggen. Det vil de faktisk helst.

Børn foretrækker skyggen, mens hvis familien skal til stranden skal der mere end solcreme til. Her er det en god idé at medbringe - eventuelt UV-beskyttende - tøj og en bøllehat til børnene. Fold sammen
Læs mere
Foto: JENS NØRGAARD LARSEN
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

UV-indekset er højt på en solbeskinnet fredag som i dag. Den højeste UV-stråling, vi i Danmark kan blive udsat for, er 7 - og i dag når UV-indekset helt op på på 6,3.

Så der skal klemmes godt til på tuberne med solcreme ude i sommerlandet, hvis man vil undgå solskoldning og en øget risiko for hudkræft, fortæller projektchef for Kræftens Bekæmpelse og TrygFondens solkampagne, Anja Philip.

"Hvis vi skal forebygge kræft i huden, er der to ting, vi skal gøre. Vi skal undgå skoldninger og skære ned på den UV-dosis, vi får gennem hele vores liv. Jo flere skoldninger, og jo tidligere vi får dem i livet, jo større er vores risiko for at få kræft i huden," fortæller hun.

Læs også: Stor stigning i hudkræft hos unge kvinder

Masser af creme til kroppen

Og en hel krop, kræver altså en hel håndfuld solcreme - 40 ml til voksne og det halve til børnene, fortæller hun.

Hun uddyber, at huden ikke skal "falde af i store vabler", før man er solskoldet. En rød skulder er også en forbrændt skulder.

Sidste år blev 44 procent voksne og 34 procent af de danske børn solskoldede, viser en undersøgelse foretaget af Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden.

Læs også: Bondam vil have solhat- og siestapolitik

Børn foretrækker skyggen

Det er en misforståelse, at børn er glade for at lege i solen, siger Anja Philip.

"Børn foretrækker skyggen, når det er varmt, så vi skal lade være med at lære dem vores dårlige voksenvaner. Hvis du slipper børn løs udenfor og lader dem bestemme selv, vil de bygge huler i skyggen," siger hun.

Ønsker man alligevel at hive sine børn med ud i solen, anbefaler projektchefen, at man giver dem bøllehat og tøj på - eventuelt tøj med UV-beskyttelse, der kan købes i flere sportsbutikker, børnetøjsforretninger og på nettet.

De vigtigste solråd er at holde siesta fra solen midt på dagen. Og så er det på med solhatten, en bluse over den bare overkrop og solcreme, hvor tøjet ikke dækker. 

Læs også: Stormløb mod ministre efter solarierapport

Solhat af øl

Men hvad gør man, hvis man i øjeblikket er en af de 70.000 deltagere ved årets Roskilde Festival, hvor der er langt mellem skyggeområderne?

"Jeg har set, at de er rigtig kreative med at lave hatte af ølemballager, så man kan jo lave en konkurrence om at lave den bedste skyggegivende hat," siger hun. 

Og med undtagelse af, hvis man deltager i nøgenløbet, skal man beholde tøjet på.

www.skrunedforsolen.dk kan du tilmelde dig en gratis sms-tjeneste, hvor du kan modtage dagens UV-indeks. Her er der også links til UV-beskyttende tøj til børn.

Læs også: Roskilde Festival får op til 30 grader