Børn er fremtidens knappeste ressource

Når kvinders uddannelsesniveau og selvstændighed stiger, falder deres lyst eller mulighed for at få børn. I EU er fertiliteten styrtdykket til 1,5 barn per kvinde – og det truer vores fremtidige velfærd og vækst.

Trods rapporter om overbefolkning er fertiliteten faktisk faldende i hele verden.

Ifølge den seneste FN-rapport om verdens demografi tilbringer mænd og kvinder en stadig større del af deres liv som ugifte, og brugen af prævention er i kraftig vækst. Som resultat er verdens fertilitet faldet til 2,9 barn, og i omkring 50 af verdens lande ligger fødselsraten under opretholdelsesniveau.

Europa har det særligt slemt. Samtlige EU-lande ligger under opretholdelsesniveau. Danmark er én af duksene med et fødselstal på 1,85, men tager man de større byer, København, Århus og Odense, har kvinderne tilsyneladende kun lyst til 1,5 barn i gennemsnit, og de er over 30 år, når de får det første. Det samme gælder for EU, hvis gennemsnit trækkes voldsomt ned af østlandene og sydeuropa. Her får kvinder 1,2 barn i snit.

Det betyder, at folketallet i Tyskland, Bulgarien og Rumænien, Polen og Ungarn allerede nu skrumper. Det samme vil ske med hele Europa fra og med 2025, og kun massiv indvandring vil kunne holde befolkningstallet oppe. Hvor mange indvandrere, der skal til, sættes måske i relief af oplysningen om, at 80 pct. af befolkningstilvæksten i Europa allerede nu skyldes indvandring, ikke børnefødsler.

Befolkningssammensætning
Og hvad så, vil nogen sige. Der er jo mennesker nok på jorden? Problemet er bare ikke befolkningens størrelse, men dens sammensætning.

I 1980 var der 36 mio. flere børn i Europa, end der var ældre over 65 år. I dag er der flere gamle end børn. Antallet af europæere over 80 år vil stige med 171 pct. de næste 45 år, mens arbejdsstyrken vil opleve et mandtalsfald uden historisk fortilfælde. Der bliver 48 mio. færre par hænder i den europæiske arbejdsstyrke.

Hvor der i dag er fire personer på arbejdsarbejdsmarkedet for hver ældre medborger, vil der i 2050 kun være to. I Danmark vil det kun se marginalt bedre ud.

Det vil, mener EU, betyde en halvering af den økonomiske vækst, ringere velstand og hårdt pres på de offentlige udgifter.

Så må vi arbejde længere og mere, lyder ét løsningsforslag. Men vil vi det? En undersøgelse fra Sparbank viste f.eks. i denne uge, at kun 15 pct. af danskerne har lyst til at arbejde efter det fyldte 65. år.

Så må vi importere arbejdskraft, lyder et andet forslag. Men det hjælper kun på dele af problemet. Den højtspecialiserede arbejdskraft, vi har brug for, er svær at skaffe. Desuden har vores naboer og lande med gode uddannelsesmuligheder efterhånden deres egen arbejdskraftmangel at slås med. Væksten i nye tiger-økonomier som Kina og Indien vil allerede om få år være truet af en eksplosivt voksende ældrebyrde og en skæv kønsfordeling.

»Faldet i fertiliteten har betydning, fordi det er via de unge mennesker, man beholder dynamikken i samfundet. Ellers får vi et stagnerende, gråhåret samfund, og en større del af verdens befolkning kommer til at bo i de fattige lande. Men vi er allerede for sent ude med at afhjælpe problemet. Det skulle være sket i 1980erne,« siger Torben M. Andersen, professor i økonomi ved Aarhus Universitet.

Bag de foruroligende fremtidstal gemmer sig i virkeligheden en succeshistorie. Ifølge helt nye tal fra Danmarks Statistik er de 30-årige danske kvinder nu mere veluddannede end de jævnaldrende mænd. I hele verden bliver pigerne stadig mere selvstændige og veluddannede. Det betyder, har FN kortlagt, at de gifter sig senere eller slet ikke og får deres børn senere.

Gennemsnitsalderen for alle fødende europæiske kvinder er i dag over 30 år. Det gælder også Danmark. I 1977, da nutidens mødre selv blev født, var gennemsnittet 26 år.

Og så er der – også i Danmark – stadig flere, der forbliver barnløse livet igennem. I dag er det, ifølge SFI, over 22 pct. af de danske mænd og 14 pct. af kvinderne, der aldrig får børn.