Børn der spiller for meget computer kan nu få hjælp

Computerspil har mange kvaliteter, men overdrevent spil slår tilbage på spilleren. Til november lancerer behandlingsinstitutionen Frederiksberg Centeret Danmarks første gratis behandlingstilbud til børn og unge, hvis forbrug af computerspil er løbet løbsk.

Trygfonden lancerer sammen med en behandlingsinstitutionen landets første gratis behandlingstilbud for børn og unge, der har problemer med, at den virtuelle verden overskygger den virkelige. Fold sammen
Læs mere
Foto: STAFF
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det er ikke kun firkantede øjne, man skal sikre sig mod, når man spiller meget computer. Elektroniske spil som »Minecraft«, »Counter Strike« og »World of Warcraft« fylder stadigt mere hos børn og unge, og nogle bliver endda så grebet af de virtuelle verdener, at der er tale om afhængighed. En afhængighed, hvor familie, venner, kæreste, uddannelse, arbejde eller fritidsaktiviteter ofte må vige pladsen for fingerswipes, museklik og keyboardkommandoer.

Hver dag modtager både Misbrugsportalen.dk og Center for Ludomani henvendelser fra bekymrede forældre, pårørende eller de unge selv, der ønsker hjælp til at trappe ned. Oftest er der tale om drenge og unge mænd mellem 12 og 24 år, men der findes ikke en diagnose, og hidtil har man i Danmark stort set kun kunnet få rådgivning. Den sparsomme behandling, der har været, har kostet penge og har været svær at finde. Men nu er der et gratis tilbud på vej.

Balance i hverdagen

I samarbejde med Trygfonden lancerer behandlingsinstitutionen Frederiksberg Centeret – ikke at forveksle med indkøbscenteret af næsten samme navn – 12. november landets første gratis behandlingstilbud for børn og unge, for hvem den virtuelle verden overskygger den virkelige.

»Det handler om at komme i dialog med de unge – at snakke om hvad spillene giver dem. Målet er ikke, at de skal slukke for computerspil, for sådan fungerer verden ikke i dag – de støder på computerspillene uanset hvad. I stedet handler det om at skabe en balance mellem det at spille computerspil og få en normal hverdag,« forklarer psykolog Trine Majewicz.

Hun er en af behandlerne bag det nye tilbud, hvor det gennem samtale handler om at finde ud af, hvilke tankemønstre og overbevisninger der ligger bag det store tidsforbrug. Og herfra sammen med den unge og eventuelt forældrene at bearbejde tankerne og komme med anvisninger og forslag, der får den unge til at spille mindre på computer – men på en måde og i et omfang, så den unge stadig får tilstrækkelig glæde ved at spille.

Spil kan også være positive

Blandt drenge på 11-15 år spiller hver tredje flere end fire timer i hverdagene, mens det i weekenden er over halvdelen, der spiller flere end fire timer. Det viser Skolebørnsundersøgelsen fra 2014. Af samme undersøgelse fremgår det, at tidsforbruget til elektroniske spil gennem de seneste ti år er steget, ligesom en norsk undersøgelse fra 2011 fremhæver, at cirka fire procent af alle norske børn og unge har et decideret problematisk forhold til spil.

Derudover konkluderer en ny PISA-undersøgelse, at elever, der bruger flere end fire timer om dagen på spil, får de dårligste karakterer i skolen. På den anden side viser PISA-undersøgelsen dog også, at det er de elever, som bedst kan finde ud af at bruge teknologien målrettet i selve undervisningen, der klarer sig bedst. Dermed kan brugen af computere også ses som et strategisk værktøj, så spil kan sagtens være positive. Forskning viser, at elementer fra computerspil kan øge produktiviteten i virkelighedens verden, også for voksne. Derudover skaber spillene ofte et socialt fællesskab mellem alt fra to personer foran en Playstation over et såkaldt LAN-party til et stort anlagt arrangement, som det Frit Spil-event, der foregår i DRs Koncertsal denne weekend.

Forældrenes forståelse

Psykolog Trine Majewicz fra Frederiksberg Centeret understreger da også, at computerspil for langt de fleste børn og unge ikke er et problem. Så selv om man som forælder kan rynke på næsen over den indelukkede grotte, som børneværelset kan udvikle sig til, bør man altså ikke nødvendigvis trække strømstikket ud:

»Når børnene når derud, hvor de ikke deltager i måltiderne, fordi de ikke kan give slip på spillet, eller igen og igen siger nej til at besøge moster Ida, så begynder konflikterne at opstå,« siger Trine Majewicz.

Psykologen forklarer, at både rådgivning og behandling ikke kun fokuserer på at få børnene til at spille mindre, men også handler om at inddrage forældrene og få dem til at forstå, at computerspil i et passende omfang er en ny måde for mange unge at være sammen på. Desuden er der fokus på at give forældre en forståelse for, hvorfor unge vil bruge så megen tid på spil.

Samme budskab lyder fra Center for Ludomani, der sammenligner mange computerspil med fodbold- eller håndboldkampe – holdet skal stå stærkt og trænes ofte. På den måde kan spil og spilmekanismer være meget positive, og elementer fra computerspillenes verden kan med fordel overføres til virkeligheden – også af voksne – viser flere studier.

Forældre bør spille med

Medieforsker ved Københavns Universitet Anne Mette Thorhauge, som er formand for Medierådet for Børn og Unge, fortæller, at forældre kan få et klarere billede ved at se gameplay-videoer på nettet sammen med børnene eller slet og ret deltage i spillene.

»Hver gang, jeg siger dette til forældrene, ser de utroligt trætte ud. For hvem gider at tabe 30-0 i et eller andet skydespil? Men det giver mulighed for at sætte sig ind i barnets aktivitet og forstå, om den er meningsfuld eller et problem,« siger Mette Thorhauge.

Børnerådets seneste analyse viser, at et stort medieforbrug med blandt andet computerspil kan skade unges trivsel. I undersøgelsen fortæller hver fjerde storforbruger af computerspil, at de ofte eller hele tiden har svært ved at koncentrere sig. Halvdelen af dem føler sig konsekvent trætte om morgenen før skoletid.

Tallene er dog lige så høje eller endnu højere for film, TV og især sociale medier, og Anne Mette Thorhauge forklarer, at både overdrevet computerspil eller anden brug af digitale medier kan være et udtryk for mistrivsel. Og at der i mange tilfælde kan være tale om en livsfase. Derfor gælder det om at se computerspil i passende mængde som en del af helheden i barnets eller den unges liv.

»Spørgsmålet er, om der er tale om afhængighed eller noget andet. Heldigvis går psykologer ofte til problematikken som en helhed frem for en spilafhængighed. Det handler i højere grad om, hvad det er for strategier og problemer i hverdagen, det er udtryk for. Og hvordan vi kan løse det. Men det er et problem, hvis knægten ikke har været til at drive i skole i tre måneder,« siger hun.