På Fyn tårner Ejby Skoles fire røde murstensbygninger sig op over nyfalden sne og golde marker. I skolegården lyder der skrig og skrål fra et par frække drenge, der tyrer sne efter hinanden. Skolen ligner umiddelbart et klassisk billede på den gamle institution, folkeskolen er. Men skubber man skolens døre op til division og alfabetets begyndelse, bliver man mødt af svungne lædermøbler beregnet til samarbejde, børnehaveklasser med iPads og amerikanske skoleskabe, så de ældste elever kan gøre op med skoletasken.Som led i en toårig forsøgsordning, der er godkendt af Middelfart Kommune, holder skolen åbent i vinterferie og efterårsferie for de elever, der holder ferie uden for de fastlagte skoleferier.

Ejby Skole prøver at fortolke læring på ny, og det samme vil de gøre med ferien.»Vi gør det for at signalere, at undervisning er vigtig. Den daglige undervisning i klassen er det bedste, men hvis det ikke kan lade sig gøre, tilbyder vi et alternativ. Der er nogle, der synes, at forældrene bare skal rette ind efter skolen, men jeg vil gerne udfordre vanetænkningen. Vi har et fleksibelt arbejdsmarked, og skolen skal ikke nødvendigvis være lukket mange uger om året,« siger skoleleder Birgitte Nørrelund.

Emma Solvejg Jensen på 12 år er en af dem, der allerede har fræset ned af en sneklædt bakke på en alternativ ferie. Hun skal derfor bruge sin vinterferie på skolen, men det ærgrer hende ikke: »Jeg har jo været på ferie, så det er fint. Jeg glæder mig faktisk til det, vi skal lave.«

Knap tre dages ekstra ferie

I gennemsnit har en dansk skoleelev ti årlige fraværsdage, og knap tre af dem er ekstra ferie- og fridage, som skolelederen har givet tilladelse til. Der findes ikke sammenlignelige tal flere år tilbage, men for nylig viste en undersøgelse, at knap to ud af tre forældre til børn i 7.-9. klasse mindst én gang havde taget deres barn ud af skolen uden for skoleferierne.

Børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S) mener, at familierne har tilstrækkeligt med skoleferiedage at vælge mellem, men ser positivt på forsøget i Ejby.

»Det er rigtig godt, at der lokalt er mulighed for at lægge skoleferierne, som det passer til forældrene og skolerne. Fordelen er, at det er en fælles beslutning og ikke bare et individuelt valg. Skolen kan organisere undervisningen i ferieugerne, så der bliver sendt et klart signal til forældrene om, at det er vigtigt, at de bakker op om børnenes skolegang,« siger Christine Antorini.

I de senere år har cirka 25-30 børn fået fri fra skole uden for skoleferierne på Ejby Skole. Men i efterårsferien sidste år prøvede skolen for første gang at holde åbent.

Mens 15-årige Pernille Bjørnekærs klassekammerater fra 9. klasse kunne snue under dynen og lave kastanjedyr i efterårsferien, skulle hun møde kl. 8.10. Hendes familie valgte at holde familiens efterårsferie fire uger senere med en all inklucive-tur til Gran Canaria.

»Da jeg fik at vide, at jeg skulle i skole i min ferie, tænkte jeg, »det gider jeg da ikke«. Men det endte faktisk med, at jeg syntes, at det var sjovt,« siger hun.

Det var den kendte danske spise kartoflen, der var centrum for læring i efterårsferien på Ejby Skole. Børnehaveklasserne lavede kartoffeltryk med udskårne kartofler smurt ind i maling, mens Pernille og en klassekammerat i slutningen af ugen kunne kalde sig instruktører af en faktafilm om kartoflen. Skolelærer Anders Bærholm var med til at udvikle projektet:

»Vi prøver at lytte til forældrenes behov og tilpasse os et nyt samfund, og forhåbentlig vise, at folkeskolen ikke er gået helt i stå – i hvert fald ikke her.«

Lærere: Tænk på de andre børn

Gennem folkeskolens næsten 200-årige historie er skolens behov fra tid til anden kollideret med familiens behov for tid med deres børn. Men årsagerne har ændret sig. Hvor forældre i dag tager børnene ud af skolen for at sikre familien fælles samvær og oplevelser, var det tidligere børnenes arbejdskraft, der bestemte fremmødet i skolen.

Dengang indrettede skolerne sig i vidt omfang efter bønderne. Børnene fik høstferie og ferie, når der skulle sås roer og lægges kartofler, og i 1899 blev kartoffelferien en realitet. Siden skiftede Danmark karakter. Bønderne blev lønmodtagere og fik mere og mere ferie, og det blev skolerne, der bestemte, hvornår de fleste holdt ferie – og dermed også, hvornår ferier var dyre og billige.

Siden de første internationale læseundersøgelser i starten af 1990erne gav de danske elever dumpekarakter, er folkeskolen blevet udsat for voksende kritik.

På en folkeskole, der regelmæssigt beskyldes for at give for lidt og for dårlig undervisning, har det virket som en rød klud, hvis de »krævende« forældre har ladet børnene gå glip af matematiktimer til fordel for sneklædte pister og sydens sol. Skolerne har slået på, at far og mor ikke kun må tænke på, om de ekstra ferier går ud over deres eget barn. De skal tænke på fællesskabet.

»Det her er fremtiden«

»Der er ikke noget galt i, at skoler laver lokale løsninger, hvis der er opbakning fra lærerne og skolebestyrelsen. Men elever lærer bedst i et fællesskab, og elever, der er væk på ferie, kan ikke bidrage til den undervisning og det fællesskab, resten af klassen har. Derfor er det bedst, at eleverne ikke holder ferie på forskellige tidspunkter,« siger Dorte Lange, der er næstformand i Danmarks Lærerforening.

I Ejby vil skoleleder Birgitte Nørrelund ikke gøre sig »til dommer over« de rejselystne forældre.

»Jeg synes, det er ret og rimeligt, at børn holder ferie sammen med deres forældre, og børnene blomstrer, når de kommer hjem fra ferierejse. Der er nogle af forældrene på vores skole, der på grund af deres arbejde ikke har mulighed for at rejse i skoleferierne, og jeg har familier, der aldrig ville komme ud at rejse, hvis de ikke kunne gøre det, når det er billigt,« siger hun.

I et af Ejby Skoles nyrenoverede lokaler er planlægningen af vinterferieskolens aktiviteter i gang.

En hvid væg står klar til at blive avisforside. Her planlægger lærerne en vægavis, der skal dokumentere ugen. En af lærerne er Pia Hansen:

»Jeg tror på, at det her er fremtiden, og det vil jeg gerne være med til at udvikle.«