Børn betaler for forældres skilsmisse

Børn har bedst af at vokse op med både mor og far, viser ny forskning.

Modelfoto Fold sammen
Læs mere
Foto: Rune Evensen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Far, mor og børn. Kernefamilien giver børn de bedste kort på hånden til at undgå usund livsstil, overgreb, kriminalitet og misbrug. Det viser ny forskning fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, SFI, hvor man har undersøgt forholdene hos 6.267 børn i alderen tre til 19 år.

De børn og unge, der deltager i undersøgelsen, er blevet vejet på 102 indikatorer, og hver gang har man fundet, at kernefamiliens børn har mindre risiko for mistrivsel end andre børn. Eksempelvis har 16 procent af de unge mellem 15 og 19 år fra en kernefamilie været til psykolog, mens det gælder 29 procent af de unge fra eneforsørgerfamile og 32 pct. af de unge fra sammenbragte familier.

Læs også: Børn i kernefamilien er bedst beskyttet

»Forskellene er ikke dramatisk store. Udsvinget svarer til 10 til 15 procentpoint på hvert parameter, vi måler på. Men forskellene er til stede på så mange felter, at vi finder det påfaldende, og det får os til at konkludere, at det faktisk er bedst for børn at vokse op i en kernefamilie,« fortæller Mai Heide Ottesen, seniorforsker og programleder ved SFI.

Andre forhold på spil

Men selvom kernefamilien er mere beskyttende over for risikofaktorer, kan man ikke konkludere, at kernefamiliens forældre er mere omsorgsfulde eller kærlige end eneforsørgeren, påpeger Mai Heide Ottesen. I stedet kan der være socioøkonomiske forhold på spil hos eneforsørgeren og den sammenbragte families forhold, der kan påvirke barnet negativt.

»Man kan på baggrund af tallene ikke konkludere, at det er familietypen i sig selv, den er gal med. Nu venter et analysearbejde, hvor vi skal finde ud af, om vores fund kan forklares ved andre faktorer. Eksempelvis hvis skilsmissebørn er mere udsat for vold i nattelivet, så kan det handle om, at man som enlig forældre kun har råd til at bo i et socialt udsat område og ikke det trygge og gode villakvarter,« uddyber Mai Heide Ottesen.

God grund til skilsmisse

Der kan være gode grunde til, at forældre bliver skilt. Og Mai Heide Ottesen har ikke lyst til at moralisere over for de familier, der vælger alternative familieformer. Alligevel pointerer hun, at man som forældre skal gøre sig klart, at det moderne familivliv med brud og udskiftelighed ser ud til at have en pris, som børnene betaler.

Den erkendelse er nødvendigvis ikke trængt ind hos de forældre, der søger parterapi. Det fortæller Annette Due Madsen, der er psykolog og centerleder for Center for Familieudvikling, og som har arbejdet med parterapi i 25 år. »Det er oftest os, der må understrege for forældrene, hvor vigtig deres relation og deres samarbejde er for barnet, for det er for det meste ikke det, der er årsagen til, at de søger hjælp. Men det kan ikke understreges nok, at det er forældrenes evne til et godt og tryghedsskabende samarbejde, der er det allervigtigste for børnene.«

Også hun ser tegn på, at det moderne familieliv, hvor karriere, kærlighedsliv og hensynet til børnene skal gå op i en højere enhed, kan have nogle uforudsete konsekvenser:

»I vores kultur lever vi meget et individuelt liv, selv om vi er et par. Når vi så vælger at få børn, udfordrer det virkelig vores samarbejdsevne og vores egne udfoldelsesmuligheder, for børnene stiller krav om samarbejde og pasning. Vores roller i forholdet er ikke særlig definerede, så der skal hele tiden forhandles, og det er rigtig nemt at blive uenige.«