Børn begynder tidligere i skolen

Forældre lytter til tidsånden og sender ungerne i skole før tid - så er børnenes karriere på skinner.

Den årgang, som i næste uge begynder i skole, er den gennemsnitligt yngste i dette årti. Det viser nye tal fra Uni-C, der udarbejder statistik for Undervisningsministeriet.

Siden 2001 har andelen af elever i 1. klasse, der pr. 1. januar er syv år eller derunder været stigende og udgør nu knap otte ud af ti elever.

Årsagen til den lavere gennemsnitsalder er især, at færre børn venter et år med at starte i skole for at blive mere skolemodne.

Den øjeblikkelige politiske og pædagogiske tidsånd opfordrer forældrene til at vælge en tidlig skolestart for at få barnets karriere på skinner.

Stefan Hermann har netop udgivet bogen "Magt & oplysning", som beskriver folkeskolens udvikling siden 1950. Han kæder den tidligere skolestart direkte sammen med, at synet på folkeskolens formål har ændret sig.

- Folkeskolen er blevet samfundets afgørende konkurrenceparameter, og pædagogikken fokuserer derfor i stigende grad på målbare præstationer og fremskridt. Den tankegang har også ramt forældrene, der som kritiske forbrugere gerne vil have, at deres børn skal være dygtigere, hurtigere og bedre for ikke at sakke agterud, siger han.

Folkeskoleloven lægger op til, at børn skal begynde i 1. klasse det år, de fylder syv år, men åbner mulighed for, at starten kan udskydes et år "begrundet i barnets udvikling".

Traditionelt har mange forældre gjort brug af denne mulighed. Men ifølge Solveig Gaarsmand, leder af Forældrerådgivningen og næstformand i foreningen Skole & Samfund, tør færre i dag vente.

Årsagen er, at de er bekymrede for, om barnet når med på karrierevognen.

- I Forældrerådgivningen har vi i år haft ekstremt mange henvendelser fra forældre, som er usikre på, om deres børn er skoleparate. De er påvirket af den fokus, der i en årrække har været på faglighed og vigtigheden af at få børn hurtigt igennem uddannelsessystemet, siger Solveig Gaarsmand, som advarer om, at en tidlig skolestart kan være "den største bjørnetjeneste, man kan gøre sit barn".

- Der er ikke nødvendigvis noget i vejen med en tidlig skolestart, men jeg mener ikke, den nuværende danske folkeskole er tilstrækkeligt gearet til de helt små børn. Og det er ikke godt for barnets succesfølelse, hvis resultatet af at begynde i børnehaveklasse som femårig er, at barnet må gå klassen om, siger hun.

Det ser Niels Egelund, professor ved Danmarks Pædagogiske Universitet, dog ikke den store fare for. For halvandet år siden var han som medlem af regeringens skolestartsudvalg med til at anbefale tidligere skolestart.

- Danmark har en meget høj skolestartsalder sammenlignet med resten af Europa, og det er et reelt problem, at forældrene holder for længe på børnene. Omvendt er det lige så uhensigtmæssigt at presse børn for tidligt i skole, men det er heller ikke reglen, at det sker, siger han.

Ønsket om generelt yngre skoleelever deles af flere kommuner, for eksempel Ishøj, som kræver, at forældre skal udfylde en formular for at få lov til at udskyde skolestarten.

- Forældrene har ret til at udskyde skolestarten, men hvis vores test af barnet viser, at det er skoleparat, forsøger vi at afskrække dem lidt fra at gøre det. Jo hurtigere barnet kommer i skole, jo bedre, siger Meral Yilmaz, medarbejder i Ishøj Kommunes elevadministration.

Kilde: Kristeligt Dagblad