Børn begynder i børnehave uden at kunne tale eller lege

Hundredvis af nydanske børn i København har intet sprog og er stærkt bagud motorisk set, når de skal i børnehave – også selv om de er født og opvokset i Danmark. De får svært ved at forsørge sig selv, vurderer kommunal leder.

Faderen Yasir Ayub og hans kone Dure Sharwar Durrani sammen med sønnen Umar Ayub på 20 måneder. Han går endnu ikke i vuggestue. Mange etniske småbørn i København går derhjemme uden at lære dansk eller går i dagpleje, hvor der ikke bliver talt dansk, og det vil de nu lave om på i København. Fold sammen
Læs mere
Foto: Nikolai Linares

»Børnene har intet sprog og begrænset motorik«.

Som klyngeleder i nogle af Københavns Kommunes mest udsatte boligområder er Maj-Lis Alstrup vidne til, hvordan flere hundrede nydanske børn har mere end svært med alt fra det danske sprog til at løbe og lege med andre børn.

Maj-Lis Alstrup er med egne ord »stærkt bekymret« for disse børn i socialt belastede boligområder i Tingbjerg og Husum – børnene har ifølge hendes faglige vurdering »store vanskeligheder«.

»Familierne kommer fra kulturer, hvor der ikke er tradition for at tale med børnene, læse bøger for dem og selvstændiggøre dem. Børnene bliver serviceret meget, og de har svært ved selv at spise, gå og løbe, fordi de har siddet i en stol eller på en arm. De har aldrig lagt et puslespil, men er i stedet blevet passivt underholdt af fjernsyn,« uddyber Maj-Lis Alstrup, der som klyngeleder har ansvaret for syv enheder med i alt 736 børn.

Mange af børnene kommer først i institution, når de begynder i børnehave som tre-, fire- eller femårige, og det er ofte langt fra alderssvarende børn, som pædagogerne møder. I stedet er det børn, som ikke har lært at lære.

»Vi er der, hvor pædagogerne er nødt til at vise børnene, hvordan man leger med biler, før de overhovedet kan indgå i sammenhænge med andre børn,« siger Maj-Lis Alstrup.

Undersøgelser peger på, at det er de to første år af et barns liv, som er de vigtigste, og at det er på dette tidspunkt, at et barn er mest modtageligt for læring. Modtager barnet ingen eller kun en smule læring, bliver det dermed sværere at lære barnet noget senere hen i livet.

»Børn, man ikke har fået fat i, og som ikke har lært at lære, før de fylder to år, får vi ikke på niveau med deres jævnaldrende nogensinde. De får nok ikke en ungdomsuddannelse, og de får svært ved at klare sig i samfundet og forsørge sig selv. Desværre,« siger Maj-Lis Alstrup.

Klyngelederen fortæller, at halvdelen af de femårige børn i hendes enheder – svarende til 75 børn – i år har scoret mindre end 15 i den lovpligtige sprogvurdering inden skolestart – den maksimale score er 100. Landsgennemsnittet er omkring 80, og derfor skal der nu iværksættes en plan for hvert af de 75 børn.

»Det er jo rigtig mange børn, som er hægtet af fra start, for de har intet lært, mens læringsvinduet stod på vid gab. Det kan vi forsøge at reparere på, men børnene har allerede misset en masse chancer for at klare sig senere i tilværelsen,« siger Maj-Lis Alstrup.

»Ser man på børn fra disse familier, så kan de ved skolestart det – også selv om de har været indskrevet i børnehave – som et treårigt etnisk dansk barn normalt kan. Det er skoleundervisningen jo ikke tilrettelagt efter.«

Hvad kan I stille op, når et femårigt barn ikke har et sprog, ikke har motorik og i det hele taget er meget lidt selvhjulpen?

»Vi kan i bund og grund ikke gøre så meget så sent. Vi kan gøre noget, men det er svært, og det vil være op ad bakke for barnet resten af livet.«

Otte millioner kroner til de udsatte børn

Københavns Kommune kender til problematikken og har fokus på at løse den. Overborgmester Frank Jensen (S) medgiver, at der lige nu er børn i København, som er ladt i stikken.

»Vi har mellem 700 og 800 børn, som ikke er i nogen form for pasning, og som kommer fra dårligt stillede familier, ligesom vi har kendskab til børn, der bliver passet af familie og bekendte, som kun har ringe eller ingen danskforudsætninger. De børn risikerer at få det virkelig svært,« siger Frank Jensen.

Københavns Kommune vil de kommende fire år anvende otte millioner kroner på en særlig indsats, som skal opspore de pågældende familier for at få børnene i først vuggestue og senere i børnehave.

De nyeste tal på området viser, at 2.079 københavnske børn mellem nul og fem år ikke er indskrevet i et pasningstilbud. Heraf kommer 738 af børnene fra den femtedel af de københavnske familier, som har den laveste indkomst – hovedsageligt indvandrerfamilier.

Samtidig er 314 københavnske børn indskrevet i privat dagpleje, mens 985 børn er indskrevet i en privat pasningsordning, hvor det ikke et krav, at den voksne har dansk som hovedsprog. Derfor kan der være københavnske børn, som er født og opvokset i Danmark, men alligevel ikke møder dansk i et pasningstilbud, hvilket da også finder sted, lyder det fra kommunen. Omfanget er dog ukendt.

Minister kræver dansk som hovedsprog

Regeringen har med børne- og socialminister Mai Mercado (K) i spidsen fremsat et lovforslag, som skal behandles i midten af januar. Forslaget vil blandt andet give kommuner mulighed for at sprogvurdere toårige – i dag kan børn først sprogvurderes som treårige. Regeringen vil også kræve, at dansk er hovedsproget i private pasningstilbud.

»Det er forældrenes ansvar at gøre deres for, at børnene bliver stimuleret sprogligt. Men nogle forældre magter ikke den opgave. I de tilfælde er det vores ansvar som samfund at blande os og hjælpe børnene,« skriver ministeren i et skriftligt svar til Berlingske.

»Jeg og regeringen ønsker, at alle børn skal have lige muligheder. Det er helt afgørende, at alle børn hører og lærer det danske sprog allerede, fra de er helt små. Ellers er de bagud på point fra begyndelsen. Problemet er, at der i private pasningstilbud ikke er de samme krav om dansk som hovedsprog, om fokus på demokrati og børns medbestemmelse, som der er i kommunale og private dagtilbud. Dét vil vi lave om for børnenes skyld.«

Klyngeleder Maj-Lis Alstrup er enig i, at det er vigtigt at finde frem til børnene i tide, og at tidligere sprogscreening, et krav om dansktalende voksne og en sundhedsplejerske, som kan afmystificere dagtilbuddene, er fine tiltag. Det er bare ikke nok.

»På baggrund af alle mine erfaringer, synes jeg, at familier fra lande, som ikke har tradition for, at man lærer børn det, vi her i Danmark forventer, at børn skal kunne, i højere grad blev tvunget til at sætte deres barn i vuggestue og børnehave,« siger Maj-Lis Alstrup, som er klar over det kontroversielle i forslaget.

»Vi har ikke tradition for at blande os i familien og bestemme over den, men det er vi nødt til for at hjælpe børnene. Det er ikke sjovt at leve i dét her samfund og ikke være i stand til at tage en 9. klasses afgangsprøve, påtage sig et job og være henvist til offentlig forsørgelse. Vi skal gribe ind for børnenes skyld.«