Børn afgør samvær i skilsmisser

Mange børn helt ned i seks-syv-årsalderen høres, når far og mor skilles.

Myndighederne tager i dag vidtstrakte hensyn til børns ønsker om, hvor de vil bo, og hvordan samværet med mor og far skal være, når de bliver skilt, skriver Kristeligt Dagblad. Mange børn helt ned i seks-syv-årsalderen høres. Det viser en ny undersøgelse fra Familiestyrelsen af samværssager i 2005.

Styrelsen har spurgt de tidligere statsamter, hvad de lagde vægt på i sagsbehandlingen. I ikke færre end 77 procent af afgørelserne har statsamterne lagt vægt på barnets ønsker fra otte års-alderen og opefter. I 2004 lyttede de til børnene i 72 procent af sagerne, og i 2003 var det 68 procent.

Familie- og forbrugerminister Carina Christensen (K) præsenterer i dag et lovforslag, der skal sætte barnet i centrum ved skilsmisser. Blandt andet skal forældre beholde den fælles myndighed over børnene. Ministeren erkender, at udviklingen ser ud til at have overhalet hendes lovforslag her.

- Men det er fint nok, hvis man allerede lytter til børnene, for behovet har været der længe. Nu skriver vi ind i loven, at alting skal ses med barnet som udgangspunkt, og barnet skal spørges og høres, siger hun.

- Det er selvfølgelig svært med et barn på et eller to år, men så kan man få hjælp fra fagfolk, de børnesagkyndige psykologer. De er professionelle, og der bliver i øvrigt sat ekstra penge af, så vi kun får de bedste psykologer til opgaven. Kan man få noget ud af at observere et barn, så skal man gøre det, siger Carina Christensen.

Direktør Dorrit Sylvest Nielsen fra Familiestyrelsen bekræfter, at der over en længere årrække er en klar tendens til, at børn bliver hørt mere, både i statsamterne - som fra den 1. januar blev afløst af statsforvaltningen - og i retssalene. Domstolene er dog knapt så langt fremme, fordi børnene formelt har skullet være 12 år, før de kunne høres dér.

Carina Christensen har som noget enestående i dansk politik opbakning fra samtlige partier til sit forslag.

De mest kritiske røster lyder uden for Christiansborg, blandt andet fra foreningen Børns Vilkår. Formanden Peter Albæk, er ganske vist enig i intentionen om at fremhæve barnets ret i stedet for forældrenes.

- Desværre kammer det alligevel over i forældrenes ret nogle steder, siger han.

Børn risikerer at sidde fast i et konfliktfelt, når forældrene ikke kan enes, trods lovforslagets gode intentioner om, at de skal. For eksempel skal forældrene sammen finde ud af væsentlige spørgsmål om barnets skolegang, dets religion og større operationer på hospitalet.

- Det fremgår bare ikke, hvor lang tid forældrene må være uenige. Er det et halvt år? Og hvad sker der, hvis de bare ikke kan enes, spørger Peter Albæk.

Foreningen Far er glad for, at forældre nu som udgangspunkt ligestilles. Pressetalsmand Lars Hansen nævner blandt andet, at transportudgifter skal deles ligeligt mellem forældrene. Han er derimod ikke begejstret for, at myndighederne skal inddrage de helt små børn i sagsbehandlingen.

- Det kan børnene slet ikke overskue. Vi synes som en tommelfingerregel, at man bør lytte til børn fra 12 års-alderen, plus/minus et par år, siger han.

Kilde: Kristeligt Dagblad