Børn af indvandrere vælger prestigeuddannelser: »Vi hører ofte, at de føler sig presset til at tage en uddannelse som læge, ingeniør eller advokat«

Flere børn af indvandrere bliver læger, farmaceuter og ingeniører. For en del af de unge skyldes studievalget dog ikke lyst til at studere anatomi eller parabler, men derimod socialt pres fra familien.

Køen ved immatrikulationsfesten på Københavns Universitet sidste efterår var lang. Organisationen Etnisk Ung peger nu på, at en del af de unge med udenlandsk baggrund oplever pres fra familien i forbindelse med deres studievalg. Fold sammen
Læs mere
Foto: Ólafur Steinar Gestsson

Børn af indvandrere uddanner sig i højere grad til læger, farmaceuter og ingeniører end etnisk danske unge. Det fortalte Berlingske i denne uge på forsiden af avisen med henvisning til en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE).

Medaljen har dog en bagside. En del af de unge vælger nemlig prestigeuddannelserne på grund af pres fra deres familier. Det kender de til i organisationen Etnisk Ung, der rådgiver unge og fagfolk i forbindelse med æresrelaterede konflikter i Danmark.

»Vi hører ofte fra de unge, at de føler sig presset til at tage en uddannelse som læge, ingeniør eller advokat, og det er et problem, hvis man ikke selv har mulighed for at vælge en fremtid inden for det, man brænder for,« siger Susanne Fabricius, projektchef i Etnisk Ung:

»Det handler grundlæggende om retten til at bestemme over sit eget liv.«

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd ser i deres undersøgelse på de 30-34-årige, der har gennemført gymnasiet og efterfølgende taget en lang videregående uddannelse. Opgørelsen viser, at cirka 41 procent af indvandrere og efterkommere har fuldført en uddannelse inden for naturvidenskab, teknik eller sundhed. Blandt de etnisk danske unge er det kun cirka 33 procent, der har taget denne type uddannelser. De har til gengæld i højere grad valgt humaniora og kunst.

Nu fortæller Etnisk Ung, at en del indvandrere og efterkommeres studievalg skyldes pres fra familien. Sidste år henvendte 1310 unge mennesker sig til organisationen for at få hjælp i forbindelse med social kontrol. 720 af henvendelserne drejede sig om, at de unge var udsat for pres - og Etnisk Ung skønner, at halvdelen af de henvendelser drejede sig om pres i forbindelse med uddannelse.

Det peger på, at omkring hver fjerde af de unge, der henvender sig til Etnisk Ung oplever pres i forbindelse med deres studievalg.

Susanne Fabricius fra Etnisk Ung mener, at der er forskel på det sociale pres på unge i etnisk danske familier og presset på de unge med udenlandsk baggrund, som organisationen er i kontakt med.

»I et individualistisk tænkende samfund som det danske har den unge en ligeværdig stemme, og selvfølgelig kan der ligge et pres – ingen tvivl om det – men der er dog større rum for en selvstændig mening og en diskussion om store livsvalg,« siger Susanne Fabricius og fortsætter:

»Det er ikke tilfældet i de familier, vi arbejder med. I de familier, vi ser, er det ikke almindeligt, at den unge har en selvstændig mening og en selvstændig stemme. Der er det patriarkens eller kollektivets behov, der går forud for den unges egne ønsker og evner.«

Projektlederen understreger samtidig, at de familier, som Etnisk Ung er i kontakt med, langt fra repræsenterer alle familier med udenlandsk baggrund i Danmark.

»De familier, vi arbejder med, er familier, hvor ære og status har en særligt vigtig plads. Det er med til at styre de unges liv, fordi de unge skal leve op til familiens ære og status. Det er jo heldigvis langt fra tilfældet i alle familier med udenlandsk baggrund her i landet,«" siger hun.