Bør politiet altid nævne nationaliteten på en mistænkt?

I den tyske delstat Nordrhein-Westfalen skal politiet fremover altid oplyse nationaliteten på mistænkte. Dansk Folkepartis retsordfører, Peter Skaarup, mener, at de danske myndigheder bør følge det tyske eksempel. I Socialdemokratiet og Enhedslisten vækker tiltaget ikke begejstring.

Ifølge en forsker er der udelukkende fordele ved, at politiet fremover – og konsekvent – nævner mistænktes nationalitet og etnicitet. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Bør politiet angive kriminelles nationalitet?

Den diskussion er blusset op på ny, efter at indenrigsminister i den tyske delstat Nordrhein-Westfalen, Herbert Reul, mandag bekendtgjorde, at tysk politi fremover – og konsekvent – skal oplyse mistænktes nationalitet. Det skal ske i tilfælde, hvor politiet er helt sikre på, at vedkommende er skyldig, og det uanset om den mistænkte er tysker eller somalier.

»Vi vil oplyse nationaliteten på alle mistænkte – naturligvis også på de tyske statsborgere,« sagde Herbert Reul mandag.

Formålet med at oplyse nationaliteten er at undgå forskelsbehandling af minoriteter ved kategorisk at forbinde forbrydelser med hjemlandet fremfor med den enkelte mistænkte.

Står det til Dansk Folkepartis retsordfører, Peter Skaarup, bør de danske myndigheder med det samme følge tysk eksempel.

»Jeg synes, at det lyder som et fremragende initiativ altid at nævne mistænktes nationalitet og baggrund, for så får borgerne et sandfærdigt billede af, hvilke nationaliteter der bliver dømt og mistænkt for at begå mere kriminalitet end andre. Det vil også fjerne nogle myter, og dem kan vi lige så godt få ryddet af vejen,« siger Peter Skaarup, der dog ikke mener, at det er tilstrækkeligt at nævne nationalitet – etnicitet bør også angives, mener retsordføreren.

»Dette vil også hjælpe politiet i opklaringsarbejdet. Politiet er afhængig af borgernes oplysninger, og nationalitet og etnicitet kan gøre, at man måske lige tænker, at »det er ham her«,« siger Peter Skaarup.

»Jeg synes, at det lyder som et fremragende initiativ altid at nævne mistænktes nationalitet og baggrund,« siger Dansk Folkepartis retsordfører Peter Skaarup. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix.

Socialdemokratiet og Enhedslisten: Politiet skal selv bestemme

Hos Socialdemokratiets retsordfører, Jeppe Bruus, vækker ideen ingen begejstring. Han mener, at politiet fra gang til gang skal have mulighed for at vurdere, om den mistænktes nationalitet skal offentliggøres.

»Jeg synes ikke, at vi skal detailstyre, hvad der skal stå i hver en pressemeddelelse. Det må afhænge af den faglige vurdering og politiets evne til hurtigt og effektivt at opklare de forbrydelser, der finder sted. Og hvis etniciteten er relevant i den forbindelse, er jeg sikker på, at politiet også oplyser dette,« siger Jeppe Bruus.

Retsordføreren kan ikke se, hvad tiltaget skulle bidrage med, idet han ikke mener, at etniciteten på mistænkte er skjult.

»Vi har mange statistikker, der viser personsammensætningen i de forskellige kriminalitetstyper. Vi har også meget debat om, hvor stor en andel af forbrydelserne, der begås af personer med anden etnisk baggrund end dansk. Så etniciteten er jo ikke nogen hemmelighed,« siger han.

Også Enhedslistens retsordfører, Rosa Lund, mener, at politiet skal have frihed til at vurdere, hvilke oplysninger der skal offentliggøres.

»Det er en dårlig idé, hvis vi som politikere skal bestemme, hvad politiet skal offentliggøre. Det må være politiets vurdering, om nationaliteten skal offentliggøres fra gang til gang. Der vil være situationer, hvor politiet har brug for offentlighedens hjælp, eksempelvis hvis en mistænkt er eftersøgt, men for mig at se virker det mærkeligt, at det skal være politisk bestemt, hvad politiet skal offentliggøre,« siger Rosa Lund.

Mehmet Necef, lektor ved SDU

»Når det gælder kriminalitet, bør myndighederne ikke kun nævne højde og drøjde, men også hudfarve, etnicitet og nationalitet«


Løbende dansk debat

I Danmark har der i forbindelse med tidligere forbrydelser i ind- og udland været stor opmærksomhed på politiets, mediernes og øvrige myndighedernes beslutninger om at angive nationalitet og etnicitet i forbindelse med forbrydelser – eller at undgå at nævne nationalitet og etnicitet.

Kritikken går ofte på, at politi og medier ved ikke at nævne disse oplysninger skjuler historien om, at indvandrere generelt er mere kriminelle end andre befolkningsgrupper. Andre mener, at nationalitet og etnicitet er ganske ligegyldigt, og at oplysninger om dette kan stigmatisere visse befolkningsgrupper, hvor kriminalitetshyppigheden er højere end gennemsnittet.

Senest blev medier i en Facebook-gruppe torsdag kritiseret for at kaste sig ud i »retoriske krumspring« for at undgå at oplyse etniciteten på gerningsmænd. En lignende kritik er kommet fra Mehmet Necef, lektor ved Syddansk Universitet. Han mener, at det er dybt skadeligt, når medier, myndigheder og forskere forsøger at skjule den etniske oprindelse.

Omvendt er Københavns politi af Amnesty International blevet kritiseret for at »skære samtlige østeuropæiske omrejsende kriminelle over en kam«.

Opslag fra facebookgruppen »Fri Debat«, hvor medier kritiseres for at kaste sig ud i »retoriske krumspring« for at undgå at oplyse etniciteten på gerningsmænd. Fold sammen
Læs mere

Ifølge lektor Mehmet Necef, der ved SDU i årevis har forsket i myndigheders håndtering af etnicitetsoplysninger, er der kun fordele ved, at politiet konsekvent nævner mistænktes nationalitet og etnicitet.

»Min holdning er, at det er myndighedernes og mediernes opgave at give borgerne så mange oplysninger som muligt, og så kan borgerne selv tage stilling til disse oplysninger. Når det gælder kriminalitet, bør myndighederne ikke kun nævne højde og drøjde, men også hudfarve, etnicitet og nationalitet,« siger Mehmet Necef, som ikke forstår argumentet om, at flere informationer om kriminelles baggrund kan bidrage til øget racisme.

»Desuden lever vi i et frit samfund, vi lever ikke i DDR eller Nordkorea. Tværtimod tror jeg, at flere oplysninger om mistænktes og dømtes etnicitet og nationalitet kan være med til at dræbe myter. Hvis nogle tyske borgere render rundt og tror, at alle tyrkere er kriminelle i Tyskland, vil det jo nuancere billedet, at det eksempelvis »kun« er 15 procent. For så er 85 procent jo renset,« siger Mehmet Necef.

Rigspolitiet oplyser nationalitet efter konkret vurdering

Berlingske har spurgt Rigspolitiet, om man bør indføre samme praksis, som man har indført i den tyske delstat. Til det svarer Rigspolitiet i et skriftligt svar:

»Politiet herhjemme oplyser allerede i dag ofte om nationaliteten på mistænkte og anholdte personer. Men det sker altid efter en konkret vurdering. Dels kan der politifagligt være årsager til ikke at gøre det, eksempelvis af efterforskningsmæssige hensyn, og dels kan der være sager, hvor oplysninger om nationalitet er direkte personhenførbare, og i så fald kan vi ikke offentliggøre dem. Det vil altid være en vurdering, hvor mange oplysninger vi kan give om de personer, vi er i kontakt med.«

Berlingske har stillet Justitsministeriet samme spørgsmål, men har ikke modtaget et svar.

Når medier træffer valg om, hvilke oplysninger der skal nævnes i forbindelse med kriminalitet, ses der på reglerne for god presseskik. I de presseetiske regler står der:

»En række oplysninger bør kun nævnes, hvis det er relevant for sagen. Det gælder oplysninger om familie, race, etnicitet, nationalitet, tro, seksualitet eller organisationsforhold«.