Bødskov fældet af sin egen løgn

»En minister må ikke lyve over for Folketinget. Det har ministeren gjort,« sagde Enhedslistens retsordfører Pernille Skipper tirsdag og væltede dermed justitsminister Morten Bødskov (S) oven på flere dages massivt pres.

Da Morten Bødskov op til samrådet i går måtte erkende at have løjet over for Folketingets Retsudvalg, blev det for meget for Enhedslisten. Tilliden til justitsministeren var væk, og Bødskov nåede kun lige at slippe væk fra den massive pressebevågenhed og trække sig, før Enheds­listen trak tæppet væk. Foto: Thomas Lekfeldt. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det så en smule anstrengt ud. Men Morten Bødskov (S) havde trods alt overskud til at smile, da han tirsdag ankom til Folketinget og gik op ad den brede trappe i vandrehallen. Foran ham ventede et tre timer langt samråd med stribevis af kritiske spørgsmål af den type, som ingen minister ønsker sig. Presseopbuddet uden for samrådslokalet viste med al tydelighed, at sagen om retsudvalget og Pia Kjærsgaards (DF) aflyste tur til Christiania i 2012 havde vokset sig så stor, at Bødskovs ministerfremtid var lige så uklar som en hashtåge i Pusherstreet.

Og ganske rigtigt. Godt en time efter, at samrådet var overstået, var Bødskov blevet offer for sin egen løgn. Han havde indrømmet, forklaret og beklaget, at retsudvalget var blevet ført bag lyset med en fabrikeret forklaring om, hvorfor turen blev aflyst, men det var ikke nok for Enhedslisten. Tilliden var sluppet op. Bødskov måtte gå.

»En minister må ikke lyve over for Folketinget. Det har ministeren gjort,« opsummerede Enhedslistens retsordfører Pernille Skipper, efter et møde i Enhedslistens Folketingsgruppe, som fandt sted under en pause i samrådet.

Kunne være endt galt

Det lå ellers ikke i kortene, at en studietur til fristaden skulle ende med at koste en af regeringens tungeste ministre taburetten, da Pia Kjærsgaard (DF) i sensommeren 2011 fik ideen om at besøge Christiania. Fra begyndelsen stod det dog klart for Politiets Efterretningstjeneste, PET, at besøget ville kræve et større sikkerhedsopbud. Det »skærpede trusselsbillede« vakte i februar 2012 så stor bekymring, at Morten Bødskov blev orienteret.

En stor del af de seneste dages stormløb mod Bødskov har handlet om, hvad den konkrete trussel gik ud på; hvad vidste PET, som var så sprængfarligt, at ikke engang Pia Kjærsgaard selv kunne få besked forud for den planlagte tur 29. februar 2012?

Det løftede justitsministeren ekstraordinært en lille del af sløret for under gårsdagens maraton-samråd. I ugerne op til den planlagte Christiania-tur var der ifølge PETs efterretninger interne stridigheder mellem pushere og »andre grupper« på fristaden. Desuden var der personer, som direkte »søgte en mere konfrontatorisk linje blandt andet i forhold til politiet,« forklarede Bødskov.

Konklusionen var, at der var fare for voldelige konfrontationer, stenkast og kanonslag mod retsudvalgets medlemmer, og at flere end hundrede personer ville kunne samle sig på kort tid. Med andre ord: Situationen kunne løbe løbsk, og DF-politikerne Peter Skaarup og Pia Kjærsgaards tilstedeværelse skærpede blot trusselsbilledet, understregede Bødskov.

»Jeg mener fortsat, at det ville have været forkert og direkte uansvarligt af mig, hvis jeg havde siddet min viden om trusselsvurderingen overhørig. Det kunne være endt galt. Nogen kunne rent faktisk være kommet til skade,« sagde han i går.

En uges tid inden den planlagte Christiania-tur gik Bødskov derfor til retsudvalgets daværende formand, Anne Baastrup (SF), med den viden, han havde fået af PET. I streng fortrolighed orienterede han hende om det generelle trusselsbillede – ikke om Pia Kjærsgaards planer om at deltage på turen – og de to blev enige om, at besøget skulle udskydes.

Men de stod fortsat i et dilemma, for ifølge Morten Bødskov var PETs efterretninger af så følsom karakter, at retsudvalget ikke kunne få sandheden at vide på daværende tidspunkt.

»Der er ingen tvivl om, at vi ledte efter en begrundelse for at kunne indstille, at besøget blev udsat. Det stod således allerede før mødet med den daværende formand for Retsudvalget klart for mig, at der ville være behov for en begrundelse til Retsudvalget for en indstilling om at udsætte besøget på Christiania,« skrev justitsministeren mandag aften i et svar til Folketinget.

Derfor tog Justitsministeriet kontakt til den daværende politidirektør i København, Johan Reimann, som i forvejen havde måttet aflyse andre møder for at deltage i et frokostmøde med retsudvalget forud for turen. Således blev retsudvalget – som Berlingske afslørede torsdag – vildledt med forklaringen om, at turen måtte aflyses, fordi Johan Reimann var forhindret i at deltage.

Så sent som 19. november fastholdt Morten Bødskov den fabrikerede virkelighed, og han gentog den over for Berlingske og Dagbladet Information torsdag og fredag i sidste uge. Men mandag aften fortrød han:

»Jeg vil gerne beklage dybt, at jeg på denne måde har bidraget til, at medlemmerne af Folketingets Retsudvalg fik en begrundelse, som ikke var reel. Der skulle slet ikke have været givet en begrundelse, når udvalget ikke kunne få den reelle begrundelse,« skrev han til Folketinget. Det var her, han erkendte, at hele Reimann-manøvren var fabrikeret.

Skipper ringede til Bødskov

Det har længe stået klart, at hvis sagen skulle koste Bødskov taburetten, var det Enhedslis­ten, der skulle levere sparket. Efter samrådet i retsudvalget trak partiet sig derfor tilbage til deres lokaler i Proviantgården på Christiansborg for drøfte sagen for lukkede døre.

Uanset om der var en sikkerhedstrussel eller ej, så berettigede det ikke til at opfinde ting over for Folketingets Retsudvalg, lød ræsonnementet. Få minutter inden retsordfører Pernille Skipper trådte frem på et improviseret pressemøde, orienterede hun Morten Bødskov om beslutningen, og han trak sig de facto i samme sekund, som Pernille Skipper ytrede ordene:

»På grund af sagens alvor og omfang kan Enhedslisten ikke længere have tillid til Morten Bødskov.«

Hele sagen handler grundlæggende om tilliden mellem Folketinget og regeringen, fortsatte hun:

»Det er fuldstændig afgørende for Enhedslisten, at der er tillid i det danske folkestyre. Det er afgørende, at Folketinget kan regne med, at de svar, man får fra en minister, er sandfærdige.«

På samme tid næsten 10.000 kilometer derfra modtog statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) en nedslående opringning fra sin justitsminister.

Hun sad på FNB Stadiums tribune i Sydafrika side om side med USAs præsident Barack Obama og regeringsledere fra hele verden, som var samlet i Soweto for at deltage i mindeceremonien for afdøde Nelson Mandela.

Trods den triste anledning så stemningen ud til at være god, og Thorning, Obama og den britiske premierminister David Cameron fik taget et selvportræt med Thornings mobiltelefon. Senere var Thornings humør dalet en anelse:

»Morten Bødskov har været en fremragende minister. Jeg har set de undskyldninger og de beklagelser, han har givet retsudvalget, men de parlamentariske spilleregler er jo sådan, at Folketinget skal have tillid til ministeren, og det har de ikke mere,« sagde hun.

Svar: Læs hele Bødskovs beklagelse til Folketinget
Tidslinje: Sagen om PET, Bødskov og Christiania dato for dato 
Dokumentation: Mailen til retsudvalget med den konstruerede Reimann-forklaring

Journalist Line Holm Nielsen har bidraget til denne artikel fra Sydafrika.