Bøddel og offer ligner hinanden

Mobberen og mobbeofferet er begge svage. Men især drenge, der mobber, styrker selvværdet. Ofrene har som voksne ofte problemer med tætte relationer til andre.

Mobber og mobbeoffer ligner hinanden til forveksling. Ofte er de begge svage og usikre. Det afgørende for rollefordelingen er, hvem der tør råbe højest og kompensere for usikkerheden ved at være storskrydende.

»De er begge ofre i en forstand. De er ofre for et manglende selvværd. Den ene evner ikke at bryde ud af det, mens den stærkeste - mobberen - ubevidst tænker, at kan jeg ikke være en lille succes, kan jeg i det mindste være en stor idiot,« fortæller formanden for Børns Vilkår, cand.pæd.psych. John Aasted Halse.

Der findes også mobbere, der fra starten har et højt selvværd, pointerer John Aasted Halse.

»De ser det nærmest som deres ret at mobbe andre. Men både mobber og mobbeoffer er to bekymringsværdige skæbner, der understreger nødvendigheden af at forhindre mobning,« siger han.

Men ofrene har det værst. Det er dem, der døjer med hovedpine, mavepine og et dårligt selvbillede. Mobberne ser derimod ud til at trives. Især er det for drengene en social styrke at mobbe, viser en kortlægning i 1999 fra professor Per Schultz Jørgensen og forskerne Pernille Due og Bjørn Holstein fra Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet.

Socialrådgiver Søren Holst på Familiecentret for Sydsjælland og Møn holder foredrag om, hvor vigtigt det er netop at højne børns selvværd for at undgå mobning.

»Selv om vi kan forstå baggrunden for mobberens opførsel, er det afgørende at voksne melder ud over for børnene, at de ikke vil finde sig i den opførsel. For mobning er et groft overgreb, og det skal stoppes,« siger han.

De, der har mobbet i deres barndom, sidder som regel tilbage med dårlig samvittighed - med mindre de helt har fortrængt det.

»Nogle forsøger at kompensere for deres dårlige samvittighed ved at sige, nå ja, vi drillede. Mobberne bagatalliserer som voksne det, de gjorde som børn. Det er deres forsvarsmekanisme,« fortæller cand.pæd.psych. John Aasted Halse.

Ofrene vil som voksne ofte opleve, at de har vanskeligt ved intime relationer.

»De tidligere mobbeofre har et meget højt beredskab, når det gælder risikoen for at blive ekskluderet af fællesskabet. De har sværere ved at bevæge sig ud på en ny arbejdsplads, de er bange for, at der bliver snakket om dem i krogene og har det svært med både kærester og tætte venskaber.«

tmp@berlingske.dk

hei@berlingske.dk

Magasin side 8

BOX

Andelen af børn, der mobbes herhjemme, er faldet dramatisk inden for bare de sidste fire år. Som omtalt i Berlingske Tidende i fredags er det i dag kun 11 procent af børnene mod 25 procent i 1998, der oplever at blive mobbet.

Samtidig er det også færre børn, der mobber. 12 procent af børnene fortæller i dag, at de mobber andre. I 1998 gjaldt det 33 procent af børnene. 63 procent af børnene mobber aldrig i dag. I 1998 var det kun 36 procent, der kunne bryste sig af ikke at mobbe, viser den danske del af den WHO-koordinerede skole- og trivselsundersøgelse, Health Behaviour in School-Aged Children.