Bodil kan ændre definitionen af stormflod

Beredskabsstyrelsen arbejder stadig med at få store vandmængder væk omkring Roskilde Fjord. De aktuelle oversvømmelser kan rokke ved fremtidig definition af hvad en stormflod er, siger DMIs stormflodsekspert.

Frederikssund efter stormen. En transformatorstation ligger under vand og beredskabsstyrelsen har travlt med at få pumpet vandet væk. Jeppe Bjørn Vejlø Fold sammen
Læs mere

Fredag steg vandet på få timer i Frederikssund og andre områder omkring Roskilde Fjord, og først lørdag kunne beboere komme til deres huse for at bese skaderne, samtidig med at Beredskabsstyrelsens personel stadigt arbejdede søndag med pumper og slanger for at fjerne store vandmængder.

»Der pumpes stadig vand fra Bløden i Frederikssund og seneste estimat er, at det arbejde afsluttes klokken 20. Derefter sendes personellet over til Kulhuse, hvor der stadig er store vandmængder, der skal væk,« siger vagthavende ved Nordsjællands Politi.

Vandmængderne på den anden side af Roskilde Fjord vurderes til at tage op til et par døgn at få væk, men trafikken ad hovedvejene i området er ikke berørt.

Vagthavende Torben Hessner i Beredsskabsstyrelsen beretter om fortsatte opgaver med vandfjerning i Frederikssund, Kerteminde, Gerlev, Kalundborg, Omø, Jyllinge, Skibby og Gniben ved Sjællands Odde. Det drejer sig primært om områder, hvor vandet ikke af sig selv kan løbe væk. Tøvejret og regnen søndag er ikke et problem for vandfjerningen, og søndag formiddag var vandstanden faldet til det normale for fjordområdet.

»Der kommer ikke i øjeblikket nye opgaver til,« siger vagthavende Torben Hessner.

Omfattet af stormflodsordning?

I disse timer arbejder Kystdirektoratet og Dansk Meteorologisk Institut på en vurdering af, hvorvidt de områder, der er berørt af oversvømmelserne, vil blive omfattet af den såkaldte stormflodsordning. De to instanser kommer tirsdag med deres indstilling til Stormrådet, der herefter vil afgive en vurdering af hvilke områder, der er omfattet af den offentlige stormflodsordning, og som derfor vil være berettiget til hjælp fra ordningens pulje.

»Der skal være tale om en oversvømmelse med ekstrem høj vandstand, og det skal indtræffe sjældnere end hver tyvende år, fordi man netop har lagt vægt på, at det er en katastrofeordning,« siger Stormrådets formand, Karen Kirstine Westerbye-Juhl.

Hverken Kystdirektoratet eller DMI ønskede søndag aften at afgive en forhåndsvurdering af hvilke områder, der vil blive omfattet af stormflodsordningen. Sidste gang Nordvestsjælland blev ramt af stormflod var i 2006, men DMIs stormflodsstatistiker Jacob Woge Nielsen lægger vægt på, at stormflodsdefinitionen er afhængig af en statistisk hyppighed, ikke hvor mange år der rent faktisk er passeret, siden et område sidst blev berørt af stormflod.

»Kystdirektoratet laver en højvandsstatistik hvert femte år, der angiver hvad der udgør 20-, 50-, og 100 års-hændelser, og som er den stormflodsrådet vil tage udgangspunkt i. En hundredårshændelse i Roskilde-området er anført til omkring halvanden meter, og det er rigeligt overskredet her. Det er en usædvanlig høj vandstand,” siger Jacob Woge Nielsen.

Den høje vandstand torsdag og fredag vil i øvrigt i sig selv påvirke definitionen af en stormflod, idet dens data indgår i det statistiske materiale for den næste stormflodsdefinition, der vil blive udarbejdet i 2017.

»De aktuelle storme vil måske betyde, at man opgraderer, hvornår der er tale om stormflod,« siger Jacob Woge Nielsen.