Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Bodil Ipsen er en af de største danske skuespillere. Den kendte filmpris Bodil er blandt andet opkaldt efter hende, og i 1945 lavede hun modstandsfilmen over alle modstandsfilm, »De Røde Enge«, med blandt andet Poul Reichardt i hovedrollen som frihedskæmper.
Men i det nye nummer af filmmagasinet Ekko, der udkommer onsdag, skriver en filmforsker, at filmdivaen plejede omgang med prominente nazister.
Det er ph.d.-stipendiat fra Filmvidenskab på Københavns Universitet, Brian Petersen, der forsker i dansk film fra 40erne og 50erne.
I maj 1939 besøgte Bodil Ipsen Schiller Theater i Berlin sammen med en gruppe skuespillere fra Det Kongelige Teater, som var inviteret af skuespilleren Heinrich George. Han var nazist og indsat af Hitlers propagandaminister, Joseph Goebbels, og spillede hovedrollen i den racistiske propagandafilm »Jøden Süss«.
I Berlin spillede Bodil Ipsen dronning Elizabeth i Schiller-teatrets stykke »Maria Stuart«. En anden af datidens store skuespillere, Poul Reumert, skulle også have deltaget, men han takkede nej. På et billede i filmmagasinet kan man se, hvordan Bodil Ipsen og og Det Kongelige Teaters daværende direktør, Cai Hegermann-Lindencrone, bliver tilheilet i Berlin. Heinrich George er også med på billedet.
Besøget fik rosende omtale i de danske medier. Blandt andet skrev Berlingske Tidende, at »Dannebrog og Hagekors mødtes«.
Da Heinrich George efter krigens udbrud inviterede på endnu et gæstespil, lod Det Kongelige Teater hver enkelt skuespiller bestemme, om de ville tage af sted. Også her tog Bodil Ipsen imod invitationen, og i februar 1940 blev hendes oplæsning af H.C. Andersen transmitteret i tysk radio.
- Jeg har ikke skrevet artiklen for at udlevere Bodil Ipsen, som jeg er en stor beundrer af. Historien illustrerer blot generelt, hvordan det officielle Danmark dengang samarbejdede med nazi-Tyskland, siger Brian Petersen til Berlingske Nyhedsbureau.
Han mener stadig, at der er grund til at grave i danske kunstneres ageren under og op til den tyske besættelse.
- Det er stadig noget, som interesserer mange. Se blot på den succes, som filmen »Hvidstensgruppen« har i øjeblikket, siger han.
Bodil Ipsens lidt for tætte samarbejde med nazisterne kom frem i lyset lige efter befrielsen i 1945, men blev hurtigt glemt igen. Dog havde rygterne bredt sig så meget, at publikum udeblev, da hun efter krigen tog på en oplæsningsturné rundt i Danmark. Bodil Ipsen var også medlem af venskabsforeningen Dansk-Tysk Forening, der blev stiftet få måneder efter den tyske besættelse. Hun meldte sig dog ud allerede i december 1940.
Bodil Ipsen udtalte sig aldrig offentligt om sit tilhørsforhold til nazismen.