Bock officielt valgt som spidskandidat til EU-Parlamentet

PLUS Kulturministeren vil i EU
Kulturminister Mette Bock (LA) er lørdag officielt blevet valgt som spidskandidat til Europa-Parlamentet for Liberal Alliance. Mads Claus Rasmussen/arkiv/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere

København. Kulturminister Mette Bock (LA) er officielt valgt som Liberal Alliances spidskandidat til Europa-Parlamentet ved et medlemsarrangement på Fyn.

Det skrev partiet lørdag i en pressemeddelelse.

Tidligere på måneden blev hun indstillet af partiets hovedbestyrelse som spidskandidat, og nu har hun også fået partimedlemmernes opbakning.

- Jeg er meget glad og stolt over at få medlemmernes opbakning, og jeg ser nu frem til at kæmpe for et mere liberalt Europa, sagde Bock i pressemeddelelsen.

I sidste uge fortalte Bock, at hun fortsætter som kulturminister frem til europaparlamentsvalget i maj 2019.

Til gengæld stiller hun ikke op til næste folketingsvalg, lød det.

/ritzau/