Bob Dylan blev efter sigende mødt af vrede buhråb fra tilskuerne under sin koncert på Newport Folk Festival i 1965. På det tidspunkt havde hans fire første plader gjort ham til et af tidens største navne på start-60ernes akustiske folk-scene. Så da Dylan satte strøm til sin guitar, føltes det som højforræderi. Et knæfald for en ny tids vulgært støjende rock n roll.
Havde folk-publikummet lyttet til »Bringing It All Back Home«, der udkom et par måneder før Newport, havde de vidst, hvad der var på vej. På sange som »Subterranean Homesick Blues«, »Outlaw Blues« og »Bob Dylan’s 115th Dream« sang Bob Dylan en langt mere aggressiv bluesbaseret rock, der lå milevidt fra de kærligheds- og protestsange, han tidligere havde lavet. Den nye Dylan var langt mere surreel og strømførende.
Pladen blev hans hidtil største hit, og resten er historie, som man siger.