Computeren trænger ind selv i folkeskolens mindsteklasser og giver håndskriften sværere vilkår.

Det beklager Jens Raahauge, næstformand i Dansklærerforeningens folkeskolesektion og skoleinspektør på Holmegårdsskolen i Kokkedal.

- Men finanskrisen forsinker heldigvis håndskriftens død. For der er ikke så mange penge at købe computere for, siger Jens Raahauge.

Skriver selv i hånden når det er vigtigt

Selv er han en stor tilhænger af håndskrift, og når han skal skrive noget vigtigt til forældre til børn på hans skole, sker det altid i hånden:

- Og selv når det er meget unge forældre, så synes de, at det er helt fantastisk at få sådan et brev. For det viser, at man har følelser og
personlighed med i spillet, siger Jens Raahauge.

Han tror også, at en flot håndskrift stadig er et bedre scoretrick end at sende en sms.

Din mening: Har håndskriften en fremtid?

Computer gør det lettere at lære at læse

Jens Raahauge er dog ikke imod computere som sådan og mener, at fremtidsforsker Johan Peter Paludan
nok har ret i, at børn inden for en overskuelig årrække ikke vil blive undervist i at skrive i hånden.

- Computeren har den ekstreme fordel, at der er direkte overensstemmelse mellem den skrift, der er på computeren og den skrift, du ser, når du skal
lære at læse. Så der er en synergieffekt mellem det at lære at læse og skrive, når du arbejder ved en computer. Det vil sætte sit præg på
undervisningen, siger han.

Rollemodeller læser ikke - de skriver

Jens Raahauge siger, at børn i dag forsøger at skrive meningsfuldt, før de læser.

- Det er jo det, deres rollemodel gør. De ser jo aldrig deres mor og far læse. Forældre sender sms'er, mailer og chatter, og det vil børnene også, for de ser forældrene som skrivende væsener, siger han.

- Så vi ser børn i børnehaveklassen og i 1. klasse skrive det, vi kalder legeskrivning. Og det kan man faktisk godt læse, hvis man kender lidt til
børns sprog og udtale.

Han mener, at blyant og kuglepen giver en frihed til at skrive hvor og hvornår, man vil, bare man har et stykke papir.

Mister friheden ved en computer

- Den frihed mister man ved computeren. Man mister også de børn, som er meget kinæstetiske. Altså som husker bedre med deres krop end med hjernen. De af os, der har terpet staveord, ved jo, at man kan lukke øjnene og stave ordet rigtigt, når man skriver det på et stykke papir, selv om hjernen ikke kan huske, hvordan man staver ordet. Man kan dog også huske kinæstetisk på en computer, hvis man har lært ti-findersystem tidligt, siger Jens
Raahauge.

Han understreger, at det kræver meget tid og øvelse at få en ordentlig håndskrift. Og alene det  arbejder imod at skrive i hånden.

- Man vil i stigende grad bruge håndskrift til at skrive korte noter til sig selv, for hvis andre ikke kan læse, hvad du skriver, giver det jo ingen
mening. Og selv bedsteforældre har jo i stort omfang en mailadresse.

»Vanvittigt at lade håndskrift forsvinde«

Direktør for Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, Jørn Lund, derimod tror ikke på håndskriftens snarlige død.

- Dengang biograffilmene kom, troede man, at teatret ville dø, og da fjernsynet kom, troede man, at biograferne ville dø. Det det stærke ved håndskriften er, at man altid har den ved hånden. Den svigter aldrig eller løber tør for strøm, siger Jørn Lund.

Så det er simpelthen nyttigt at kunne skrive i hånden - også til sig selv i form af sedler og  noter.

- Men mange af os - inklusive jeg selv - skriver langt mere på computeren og er derfor ude af form. Men man glemmer ikke at skrive, og selvfølgelig
bliver man ved med at lære at skrive i skolen. Håndskrift er en ældgammel kulturteknik, som alle og enhver kan have glæde af, og det vil være
vanvittigt at lade den forsvinde, siger Jørn Lund.

Børn skal have en sammenhængende skrift, når de begynder i 3. klasse. Håndskrift og  computerskrivning er nu sidestillede, hvor børnene
tidligere skulle lære at skrive i hånden først.