Blod og vold skræmmer børn på nettet

Flere end hvert andet barn støder på billeder og videoer på nettet, som de selv finder skræmmende og upassende, viser undersøgelse. Ofte stammer det uønskede indhold fra deres eget netværk.

Brødrene Christian og Carl-Johan Schultz-Madsen bliver ofte skræmt af billeder, som de uforvarende kommer til at se på internettet. Foto: Asger Ladefoged Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Når børn klikker sig ind på nettet, er det langt fra kun søde billeder af sjove katte og sjove videoer med hunde, de støder på og får delt imellem sig. Også videoklip med henrettelser, folk, der flår levende dyr, og blodige billeder fra virkelige trafikuheld toner frem på børnenes computerskærme. Billeder, som børnene ikke selv mener, de bør se.

Det viser det paneuropæiske forskningsprojekt »EU Kids Online«, som er gennemført blandt 25.000 børn mellem 9 og 16 år.

»Når børnene går online, leder langt størstedelen efter noget bestemt, og det er ikke død, ødelæggelse, krig, bombeopskrifter og anoreksipiger. De leder efter noget socialt indholdsmæssigt, eller måske for at spille et spil. Derfor kommer det ofte bag på dem, og blandt andet det, at de ikke kan kontrollere indholdet, har de det svært med,« siger Gitte Stald, som er lektor ved IT-Universitetet og står for den danske del af EU Kids Online-undersøgelsen.

Frygt for pædofile og porno

I undersøgelsen angiver mere end halvdelen af børnene, nemlig 55 procent, og af de danske børn hele 94 procent, at der findes indhold på nettet, som er upassende i forhold til deres alder – og omtrent hvert ottende barn har inden for det seneste år op til undersøgelsen følt sig generet af eller er blevet oprevet over ting, de har set på nettet.

Forældre og samfundet generelt nærer store bekymringer for, at pædofile skal kontakte børn på nettet, og at børnene eksponeres for porno. Selv er børnene knap så bekymrede for børnelokkere med falske internetprofiler, som de dog er opmærksomme på findes. Bekymringen om at få porno på skærmen, deler de med forældrene. Men næsten lige så meget, som børnene ikke bryder sig om sider, billeder og videoer med sexindhold, er de kede af at støde på billeder med vold, blod og grusomheder.

Hvor billederne oprindeligt stammer fra, er vanskeligt at sige, fortæller Lisbeth B. Holmegaard, projektleder i Medierådet for Børn og Unge.

»Vi har jo alle adgang til billeder og filmklip på for eksempel YouTube, som vi kan dele, og når nogen så spotter noget, som de synes er interessant eller forfærdende, så spreder det sig som en viral reklame eller et digitalt kædebrev – også til børn,« siger hun.

Derfor kommer de grimme billeder ofte fra børnenes egne venner, for eksempel ved at en i vennekredsen på et socialt medie som Facebook deler et billede af et barn, der sidder fastklemt under et lastbilshjul og opfordrer vennerne til at tilkendegive, om ikke også de synes, at det er synd for barnet på billedet. Ved at reagere – ved at kommentere eller »like« et billede – spreder det sig som et kædebrev til nye børn i det sociale netværk. Og så starter det forfra med, at de bliver konfronteret med det grimme foto.

Om børnene ligefrem tager skade af de syn, der møder dem, er vanskeligt at svare på, lyder svaret fra Lisbeth B. Holmegaard.

»Oplevelsen af stærke billeder er meget individuel fra barn til barn og afhængigt af alder. Nogle rammer det stærkt, andre kan distancere sig fra det. Men selv om de billeder er en udfordring, så har vi et positivt udgangspunkt i vores syn på medierne og den indvirkning, de har på børn og unge. Vi ser først og fremmest mulighederne på nettet,« siger Lisbeth B. Holmegaard.

Yngre og piger påvirkes mest

Ifølge EU Kids Online-undersøgelsen lader det til, at børnenes alder spiller en væsentlig rolle. For jo yngre børnene er, jo mere påvirkede lader de til at blive af de billeder, de støder på.

»Vi kan se, at de ni-årige er mere påvirkede af de negative ting, de ser, end de 15-årige. Og pigerne reagerer mere end drengene. De sover måske dårligt om natten eller tænker på det, de har set, længe efter,« siger Gitte Stald.

Herhjemme har 58 procent af de 9-12-årige børn i Danmark en profil på et socialt medie. Men måden at skærme dem på er ikke forbud og filtre, mener hverken Gitte Stald eller Lisbeth B. Holmegaard.

»I Danmark har vi tradition for at opdrage vores børn med dialog. Dem, der hopper på Facebook og ser film på YouTube, bliver yngre og yngre. Hvis man tidligt som forælder eller som voksen i skolen eller på daginstitutionen går i dialog med barnet og spørger til, hvad de ser derinde, kan man også stå klar til at tale med dem, hvis de ser noget, de ikke bryder sig om,« siger hun.

Gitte Stald oplever, at alt for mange forældre giver op på forhånd, fordi børn i dag har fået betegnelsen »de digitale indfødte«, mens de ikke selv nødvendigvis føler sig kompetente på de mange medieplatforme.

»Det er rigtigt, at børn helt ned til to år kan håndtere en iPad. Men børn kan ikke nødvendigvis selv reflektere over de billeder, de ser. Det skal vi som voksne stadig hjælpe dem til at navigere i,« siger hun.

Lisbeth B. Holmegaard anbefaler forældre at lære børnene, hvordan de blokerer for og anmelder indhold, som de selv får det skidt med at se. Det vil også begrænse spredning af oprivende indhold til barnets venner. Det vil samtidig placere noget ansvar hos børnene selv, mener Gitte Stald.

»De skal vide, at hvis de ser noget, de ikke kan lide, skal de ikke sende det videre, og de skal måske også sige til deres venner, at de ikke vil se den slags,« siger hun.