Blod fra navlesnor redder kræftsyge

To voksne patienter med leukæmi har som de første herhjemme fået en transplantation med stamceller fra navlesnorsbanker i USA og Australien. Den nye behandling vil årligt kunne redde mellem ti og femten, som ellers har haft udsigt til at dø inden for kort tid.

Brug af navlesnorsblod fra nyfødte skaber nu håb for kritisk syge kræftpatienter med leukæmi, der hidtil ikke har kunnet tilbydes en knoglemarvstransplantation, og som ellers har haft udsigt til at dø indenfor kort tid.

To voksne, danske patienter har som de første herhjemme fået en transplantation med stamceller fra navlesnorsbanker i USA og Australien. Den ene patient er lige blevet udskrevet, mens den anden patient, som fik navlesnosblod fra to forskellige donorer, har været hjemme i tre måneder og har det fint.

Yderligere to patienter venter i øjeblikket på at skulle i gang med den omfattende behandling på Rigshospitalet, hvor de indlægges i adskillige uger i isolation. Først får de intensiv stråle- og kemobehandling for at slå deres egne kræftceller ihjel og undertrykke immunsystemet, hvorefter kroppen er klar til at tage imod de nye stamceller fra navlesnorsblod, der gives gennem et kateter som ved en blodtransfusion.

»Vi håber, at vi med behandlingen kan hjælpe patienter, som vi før har måttet sige nej til at behandle, og som har været i stor risiko for at dø af deres sygdom. Sigtet er at helbrede deres leukæmi,« siger overlæge på transplantationsafsnittet på Rigshospitalets hæmatologiske klinik Gitte Olesen, som står i spidsen for behandlingen.

I stedet for knoglemarv

Årligt er der op imod 100 danskere med leukæmi, knoglemarvssvigt og forskellige medfødte sygdomme, som får en knoglemarvstransplantation med stamceller fra en fremmed donor. Omkring hver fjerde får det livgivende blod eller knoglemarv - suget ud fra donorens hoftekammer gennem små nåle - fra en søster eller en bror, fra hvilke chancen for en matchende vævstype er størst. Hovedparten får dog væv fra en af de ca. 14,5 mio. donorer over hele verden - heriblandt ca. 20.000 i Danmark - som er tilmeldt et knoglemarvsregister.

Men der er derudover også mellem ti og tyve patienter om året, som har brug for en knoglemarvstransplantation for at overleve, men hvor det ikke er muligt at finde tilstrækkeligt matchende væv fra knoglemarv hos hverken søskende eller i donorregistrene. Det er den gruppe af patienter, som man nu forventer i stedet at kunne hjælpe med stamceller fra navlesnorsblod, som i stigende omfang tappes, nedfryses og lagres i blodbanker, og som har vist sig at være velegnet til brug ved transplantationer.

Brug for dansk »bank«

På nuværende tidspunkt er der omkring 150 navlesnorsbanker i verden med tilsammen knap en halv million »navlesnorsenheder«, men indtil videre ingen i Danmark med henblik på donation. Rigshospitalet må således importere navlesnorsblodet til en pris af ca. 250.000 kr. pr. behandling.

I Kræftens Bekæmpelse glæder speciallæge Niels Ebbe Hansen sig over, at transplantation med navlesnorsblod nu også indføres i Danmark og dermed øger muligheden for at hjælpe bl.a. kritisk syge kræftpatienter.

»Det er meget opmuntrende, men kalder også på overvejelser om, at vi herhjemme også begynder at opbygge en navlesnorsbank, så vi i stedet for blot at »hæve« fra andre banker også selv bidrager til området,« siger Niels Ebbe Hansen.