Bliv klog på ulven: Så farlig er den, så fredet er den, og må den skydes?

Der er for første gang i århundreder observeret vilde ulveunger i Danmark, og de nye hvalpe forstærker behovet for at få afklaret, hvornår en ellers fredet ulv må skydes, lyder den politiske melding.

Foto: Charlotte Brask. Se godt efter. Den er god nok, selvom billedkvaliteten er dårlig: En vild ulv med vilde unger på dovdi i det jyske. Det er ikke set i Danmark i århundreder.
Læs mere
Fold sammen

Næppe har den første danskfødte ulveunge givet sig til kende, før kravet om retten til at skyde den melder sig.

Som beskrevet i bl.a. Berlingske, er det første kuld vilde ulveunger i Danmark netop blev dokumenter syd for Holstebro i Vestjylland. Dermed yngler ulven i Danmark, efter at der siden 2012 med sikkerhed er registreret en håndfuld ulve rundt omkring i det jyske.

Ulven er i dag beskyttet af Bern-konventionen og ikke mindst EUs habitatdirektiv og må dermed ikke efterstræbes eller dræbes. Og dog. Miljøstyrelsen kan give tilladelse til, at ulv bliver afskudt, hvis den bliver defineret som en såkaldt problemulv. Altså en ulv, der opfører sig unaturligt eller truende over for mennesker eller gentagne gange anretter skade på husdyrhold.

Men reglerne er for uklare set i lyset af, at ulvene nu formentlig er kommet for at blive efter cirka 200 års fravær, lyder det fra Liberal Alliances (LA) miljøordfører, Carsten Bach.

Han lægger op til, at det skal være muligt at dræbe ulve uden tilladelse, hvis de:

  • De befinder sig inden for 50 meter af husdyrfenner/hegn med dyr.
  • De befinder sig inden for 200 meter af bygninger.
  • De befinder sig inden for 300 meter af beboelse

Carsten Bach understreger dog, at han er villig til at diskutere forslaget. Altså om det f.eks. kun skal gælde inden for en ulvezone i det midt- og vestjyske, hvor husdyravlere kan søge om kompensation hos myndighederne, hvis deres dyr bliver dræbt af ulve.

Han hører med egne ord »positive toner om forslaget«. Dansk Folkepartis (DF), Pia Adelsteen, kan ifølge Landbrug Nord »kun sige«, at det »lyder fornuftigt«.

»De her otte hvalpe bliver store på et tidspunkt, og ulve skaber utryghed for almindelige borgere og udfordringer for folk med dyrehold. Derfor er der nødt til at være klare regler,« siger han, men understreger samtidig, at »der skal plads til ulven i Danmark«.

Mens det er uklart, hvor farlig ulven rent faktisk er for mennesker, er det mere end sikkert, at den tager husdyr, hvis den kan slippe af sted med det. Dens foretrukne er dog bl.a. råvildt og kronvildt, som der er rigeligt af.

Af oplysninger på Statens Naturhistoriske Museum hjemmeside fremgår det dog, at der er langt mellem ulveangrebene.

»Fra 1900-tallet… kun fundet beviser for ni dødelige angreb på mennesker af ulve uden rabies i Europa (ekslusiv Vestrusland), alle børn: Fem i Polen i 1937 og fire i Spanien i to perioder i henholdsvis 1950erne og 70erne. I alle tilfælde var der tilsyneladende tale om enkelte ulve, der var begyndt at angribe mennesker. Da de pågældende ulveindivider blev dræbt, ophørte angrebene. Siden 1974 har man i Europa ikke oplevet et eneste prædatorisk ulveangreb,« hedder det:

»I Italien, et land med cirka 60 millioner indbyggere, har man 600-800 ulve og har ikke haft et eneste angreb de seneste 150-200 år.«

Det fremgår også, at »langt den hyppigste form for angreb har... været af rabiessmittede ulve. I dag, hvor vi har en effektiv rabiesvaccine, er disse angreb sjældent dødelige, og rabiesramte ulve angriber ikke for at dræbe«.

Ifølge Miljøstyrelsen er der siden 2014 blevet udbetalt omkring 15.000 kroner årligt i erstatning til landmænd, der har mistet dyr til ulven. I år der dog indtil videre udbetalt omkring 100.000 kroner i kompensation til i særdeleshed en enkelt fåreavler inden for ulvezonen.

Fungerende kontorchef i styrelsen, Annette Samuelsen, oplyser, at en problemulv er defineret i den danske forvaltningsplan for ulv fra 2014.

»Det kan være en ulv, der på en eller anden måde opfører sig unaturligt og er til fare for mennesker. Det kan være en ulv, der trods afværgeforanstaltninger såsom ulvesikre hegn, gentagne gange angriber husdyr,« siger hun:

»Har man et problem med ulv, kan man kontakte vores ulvekonsulenter. Så vurderer vi, om en ulv er en problemulv, som vi skal give tilladelse til at afskyde.«

Styrelsen er endnu ikke blevet bedt om at regulere en dansk ulv. Til gengæld er det her i foråret blevet besluttet, at husdyrholdere i områder med ulv nu også kan søge staten om støtte til at opføre ulvesikre hegn.

»Det er der en del husdyrholdere, der har bedt om og fået tilskud til, og efter hegnene er sat op, har der været et enkelt ulveangreb. Det viste at være, fordi der var en fejl i hegnet,« siger hun.

Professor Carsten Rahbek, Københavns Universitet, beskriver ulven som sky. Bl.a. derfor vurderer han risikoen for et ulveangreb på et menneske i Danmark som »meget lille«.

»Det er en berigelse af den danske natur, at vi får noget af de naturlige tilbage,« siger:

»Udfordringerne har primært været omkring husdyrhold.«