Blev der begået karaktermord på Jørgen Poulsen?

Sjældent er nogen faldet så dybt så hurtigt som Jørgen Poulsen. Pengegrisk, står der stort set i alle læserbreve, men er det virkelig hele sandheden. Berlingske Tidende har forsøgt at gå bag kulisserne.

For få måneder siden blev Jørgen Poulsen kåret som Danmarks mest troværdige mand. Men efter indtrædelsen i politik er han endt i en større kontrovers med Dansk Røde Kors, der har kastet ham ud i et offentligt stormvejr. Fold sammen
Læs mere
Foto: Claus Bech/Scanpix

Karaktermord? De ryster på hovedet i Dansk Røde Kors over overhovedet at få spørgsmålet. Men sagen er, at deres tidligere generalsekretær Jørgen Poulsen på rekordtid har taget turen fra helt til skurk. Lidt på samme måde som vennen og partifællen Lars Kolind, der var en af erhvervslivets helte, inden også han gik i valgkamp og selv endte i grøften.

Kolind ordnede selv paragrafferne med særprægede politiske forslag, men gjorde Jørgen Poulsen også det? Eller betalte Poulsen prisen for gamle uvenskaber i Røde Kors, som brugte sagen til at give ham et ubehageligt skub nedad?

Det hele begynder, da statsminister Anders Fogh Rasmussen udskriver folketingsvalget onsdag den 24. oktober. Poulsen bliver ringet op af Ny Alliance, som han har haft løse samtaler med gennem nogen tid. Han er efterhånden blevet 64 år og har allerede lavet en aftale med Dansk Røde Kors om, at han om to år ikke længere skal være generalsekretær. Blandt andet derfor er Folketinget en oplagt mulighed.

»Hvor lang tid har jeg,« spørger Poulsen Ny Alliance og får besked om, at han dagen efter klokken 13.00 skal træffe sin beslutning. Så lang tid behøver Poulsen ikke. Allerede i løbet af eftermiddagen er han klar over, at det nye liv for ham er Folketinget.

Næste formiddag orienterer han alle sine medarbejdere i Røde Kors, som klapper. Klapper af manden, der for alvor fik sat skub i Dansk Røde Kors, da han 14 år tidligere gik ind ad døren første gang. Enestående, kan man roligt skrive. Dengang talte Røde Kors eksempelvis cirka tyve tøjbutikker spredt ud over landet. I dag er tallet oppe på cirka 200. De årlige landsindsamlingen fordoblet. Derfor klapper de denne dag hos Røde Kors, da Poulsen er på vej ud.

MEN PROBLEMERNE ER allerede under opsejling, for Poulsen er alligevel ikke rigtig på vej ud. Han vil nemlig gerne have ferie under valget, men det bliver afvist. Hvis Poulsen er på ferie, så vil han jo stadig være generalsekretær, lader præsident Bodil Nyboe Andersen forstå. Så han får orlov, og længere er den ikke, slår hun fast i et internt brev til alle afdelingsformændene. Med løn, skriver hun videre, fordi det ellers ville være et demokratisk problem. Hvem har råd til at føre valgkamp i tre uger, hvis ikke den normale løncheck dumper ind ad brevsprækken, lader hun forstå. Poulsen accepterer.

Så mangler der bare en pressemeddelelse om den del af sagen. Det er her pressechef Hans Beck Gregersen kommer ind i billedet. Han er kommet frem i rækkerne, efter at tre centrale personer i Jørgen Poulsens nære netværk i Dansk Røde Kors efter sommerferien melder, at de er på vej ud.

Det gælder kommunikationschef Claes Amundsen, kampagnechef Mogens Damgaard og pressechef Helge Kvam. De har alle haft det godt med Poulsens meget engagerede og udadvendte over for offentligheden, men det har ændret sig med Bodil Nyboe Andersen som ny præsident.

Hun tager stilen fra Nationalbanken – hvor hun var direktør – med sig. Her var hun i særdeleshed tilbagetrukken over for medierne, og den stil passer måske meget godt til et sted, hvor man selv trykker sine penge – men det gør man dog ikke i Røde Kors. Altså, handler det om at være synlige, og det har afstedkommet uoverensstemmelser, og nu er Hans Beck Gregersen rykket frem i rækkerne, og frem til tastaturet for at skrive pressemeddelelsen om, at Jørgen Poulsen gør politisk karriere. I bunden af meddelelsen skriver han så, at Poulsen får orlov, men tilføjer: Med løn. Det står og blinker, og hurtigere end man kan nå at sige Dansk Folkeparti, så har de og andre været ude at udtale, at Røde Kors’ medlemmer betaler valgkamp for Ny Alliance. Kun få timer efter er mediepresset så voldsomt, at Poulsen selv siger nej tak til lønnet orlov.

»Det er simpelthen ikke rigtigt, at jeg skulle have haft et dårligt forhold til Jørgen Poulsen. Jørgen og jeg har rejst meget sammen og senest i oktober ved landsindsamlingen. Den holder simpelthen ikke vand. Vi har haft et tæt og godt forhold,« hævder Hans Beck Gregersen.

Ringer man til Poulsen, siger han ingenting. Han vil ikke mere. Sagen skal dø. Det har han og partiet Ny Alliance bestemt i fællesskab.

MEN MEDIERNE STOPPER IKKE ved lønnen. Kan Poulsen vende tilbage, hvis det kikser med Folketinget, bliver der spurgt. 30. oktober er spørgsmålene åbenbart blevet så mange, at Bodil Nyboe Andersen igen må meddele sig. Hun skriver til afdelingsformændene, at Poulsen ikke kan fortsætte som generalsekretær, hvis han bliver valgt. Og så tilføjer hun, at hvis han ikke bliver valgt, så vil styrelsen i Røde Kors sætte sig sammen dagen efter valget og diskutere, hvad der så skal ske. Altså, fortsat en åben dør for Poulsen.

Så sker der pludselig noget. Fire dage før valget – 9. november – modtager Poulsen endnu et brev. Bare fem linjer, hvor der nu står: »Uanset udfaldet af folketingsvalget skal du derfor ikke møde på arbejde i Dansk Røde Kors onsdag den 14. november 2007.« En temmelig ny drejning. Poulsen er om ikke blevet fyret, så dog på fem linjer blevet bedt om at holde sig væk.

»Nej, der var ikke truffet nogen beslutning på det tidspunkt,« siger Hans Beck Gregersen og forklarer:

»Der skulle foregå en drøftelse i vores styrelse, og fordi folk kommer fra hele landet, så skulle vi have lidt tid. Vi mente også, at det var fair at sige til ham, at han ikke skulle møde glad herinde med en pose morgenbrød den 14. november, fordi der var behov for en seriøs drøftelse, fordi han havde været i valgkamp, og det skulle vi forholde os til i forhold til vores neutralitet.«

Fyret bliver han til gengæld dagen efter valget. Denne gang er det tolv linjer. Første sætning begynder dog med: »Tillykke med valget«. Derefter kommer konstateringen: »Du har nu bragt dig i en situation, hvor du ikke længere kan opfylde dine forpligtigelser over for Dansk Røde Kors.« Og til slut: »Du er derfor fratrådt.«

Og dermed forventer Røde Kors, at sagen er slut.

»JA, JØRGEN POULSEN HAR SELV søgt og fået et nyt job,« konstaterer Beck Gregersen. Alligevel ender det hele i de famøse 750.000 kroner. Poulsen vil nemlig gerne have sin orlov. To år og uden løn og uden ret til at vende tilbage som generalsekretær, men det er pludselig ikke længere noget tema hos Røde Kors.

Døren er lukket. Det forstår Poulsen ikke, og derfor sidder advokaterne nu pludselig over for hinanden. Og her smider Røde Kors så 750.000 kroner på bordet. Røde Kors finder, at de er mere eller mindre tvunget til at indgå et forlig, da vurderingen er, at Jørgen Poulsen i en retssag kan ende med at få ret til et endnu større beløb. Det skyldes, at Dansk Røde Kors rent juridisk kan vurderes at have fyret Jørgen Poulsen, og at der i kontrakten med Poulsen står, at han har ret til to års løn ved fyring. Poulsen får indtil mandag den 3. december til at beslutte sig for forliget på de 750.000 kroner. Men han kommer ikke med noget svar.

Torsdag 6. december bryder det hele så løs på den mest fatale måde for Poulsen. Politiken kommer i besiddelse af Poulsens personlige kontrakt, der siger to års løn i tilfælde af fyring. Avisen erfarer samtidig, at Poulsens udgangspunkt for forhandlingerne netop var to års løn: Altså, cirka to millioner kroner. Det tal har Poulsen ikke selv bekræftet.

Med de voldsomme tal i omløb er Poulsen sat skak i offentlighedens øjne. Og samme aften som historien ryger ud på Politikens netavis, sætter Jørgen Poulsen sig i forbindelse med Røde Kors og underskriver aftalen om 750.000 kroner.

Hvordan kan hans kontrakt pludselig ende hos Politiken?

»Det har vi også spurgt os selv om mange gange,« siger Hans Beck Gregersen.

Den kan jo ikke befinde sig mange steder, sådan én? Det er vel næsten kun hos Røde Kors og Poulsen selv?

»Den kommer ikke fra os. Vi havde ingen interesse i at bringe det frem midt i forhandlingerne. Den sobre måde er at lave et forlig og så blive enige om, hvordan man udtaler sig.«

Men er det rigtigt, at han har krævet et højere beløb end 750.000 kroner?

»Det er rigtigt forstået.«

Hvorfor siger du i medierne, at det var ærgerlige penge, når I selv var med på et forlig?

»Jamen, når jeg siger, at det var ærgerlige penge, så er det fordi, vi ikke havde regnet med, at vi skulle give Jørgen Poulsen noget. Han har selv søgt en stilling, som han har fået.«

Karaktermord? Nej, lyder det fra Røde Kors.