Blekingegaderapport vækker kritik

Undersøgelseskommission frifinder PET og Justitsministeriet for, at de skulle have modarbejdet det almindelige politis efterforskning af Blekingegadebanden. Men kritikere, herunder tidligere kriminalinspektør Jørn Moos, føler sig ikke overbevist.

Under et røveri mod Købmagergades Postkontor i det indre København den 3. november 1988 skyder og dræber et medlem af Blekingegadebanden den 22-årige politibetjent Jesper Egtved Hansen. Det er aldrig lykkedes at finde ud af, hvilket bandemedlem, der stod bag drabet. Blekingegade-kommissionen fastslog i sin rapport, der blev offentliggjort mandag, at der ikke er grund til at kritisere hverken PETs eller Justitsministeriets rolle i forbindelse med efterforskningen af sagen. Foto: John E. Jacobsen Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det foreløbigt sidste kapitel om den berygtede Blekingegadebande er nu endt med en frifindelse. Ikke af den venstreradikale bande, der trak et spor af voldelige røverier gennem 1970erne og 1980erne – herunder drabet på politibetjent Jesper Egtved Hansen 3. november 1988 på Købmagergade i København. Frifundet er derimod Justitsministeriet, Politiets Efterretningstjeneste, PET, og andre myndigheder, som er blevet beskyldt for at modvirke det almindelige politis efterforskning af Blekingegadebanden.

Det facit står tilbage, efter at en undersøgelseskommission, den såkaldte Blekingegadekommission, i går offentliggjorde sin beretning om myndighedernes håndtering af sagen. Dermed nås samme konklusion, som PET-kommissionen i 2009 nåede frem til med sin undersøgelse af PETs virke under Den Kolde Krig.

Men konklusionen anfægtes af flere, som har beskæftiget sig med sagen.

Blekingegadekommissionen blev i 2010 nedsat på baggrund af oplysninger og påstande om myndighedernes rolle i bøgerne »Blekingegadebanden« af Peter Øvig Knudsen og »Politiets hemmeligheder – Jørn Moos genåbner Blekingegade-sagen« af Jeppe Facius og Anders-Peter Mathiasen. Og især Jørn Moos, der som tidligere kriminalinspektør ved Lyngby Politi efterforskede banden, har svært ved at sluge, at sagen nu skulle være lukket.

»Rapporten ligner en bekvem løsning. Jeg mener ikke, man har været kritisk over for vidneudsagn fra centrale kilder i Justitsministeriet og PET. Det lugter af, at nogen hos myndighederne holder hånden over hinanden,« siger Jørn Moos.

Også forfatter Peter Øvig Knudsen vurderer, at beretningen næppe sætter punktum i den lange historie om Blekingegadebanden.

»Man kan læse af konklusionen, at der er ting, som kommissionen ikke kan finde frem til: Materiale, der er blevet makuleret. Folk, der ikke kan huske noget. Og så er der en betjent, der blev dræbt i en uopklaret forbrydelse. Så den vil leve mange år endnu, tror jeg,« siger han.

De Konservatives retsordfører, Tom Behnke, som både var kollega til den dræbte politimand og med til at få nedsat kommissionen, understreger, at han kun har nået at læse konklusionen:

»Men jeg undrer mig over, at alle myndigheder skulle have været fejlfri – der er ikke noget at sætte en finger på. Meningen med at nedsætte kommissionen var at finde ud af, hvad der skete. For at lære af historien.«

Ingen obstruering af efterforskning

Blandt de historiske kendsgerninger er, at maskerede mænd i juli 1980 trængte ind i hjemmet hos den 66-årige bankdirektør Poul Würtzen og hans hustru i Glostrup. Ægteparret blev slået i gulvet. Hustruen og et otte-årigt barnebarn blev bundet til en radiator i kælderen. Under trusler om at hustruen og barnebarnet ville få skåret halsen over, blev bankdirektøren tvunget til at køre til Forstædernes Bank for at åbne boksen.

Kuppet mislykkedes, fordi bankboksen ikke kunne åbnes. Gerningsmændene blev aldrig fundet. Men sporet endte ikke blindt, hævdede journalist Anders-Peter Mathiasen i 2012 i en kronik i Berlingske. Erfarne efterforskere fra Rigspolitiets Rejsehold ville have nogle bestemte mistænkte anholdt og afhørt, skrev Mathiasen, men deres arbejde blev obstrueret. Andre efterforskere havde samme oplevelse. Og pilen pegede i flere tilfælde mod Justitsministeriet og PET.

Men Blekingegadekommissionen konkluderer nu, at PET ikke i noget tilfælde modvirkede det almindelige politis eller andres efterforskning af banden. Kommissionen finder heller ikke nogen grund til at kritisere Justitsministeriet eller andre undersøgte myndigheder.

Det nærmeste man kommer sandheden

Justitsminister Karen Hækkerup (S) understreger, at hun har fuld tillid til kommissionen. Og at man næppe kommer sandheden nærmere end med den nye 1.250 sider lange beretning, der bygger på omkring 200.000 siders skriftligt materiale og afhøringen af 69 vidner.

Konklusionen er allerede blevet kaldt hvidvaskning, og er du overbevist om, at kommissionen ikke holder hånden over systemet?»Ja, der er blevet fundet beviser og dokumenter, som man ikke har kunnet finde før. Jeg har ingen grund til at udtale nogen som helst kritik af det arbejde, der er blevet udført. Derudover er det 1.250 sider, som er offentligt tilgængelige, så alle, som måtte have en anden holdning, er velkomne til at bladre det igennem. Og så kan man tage debatten, når folk har læst det.«Kommissionens arbejde har kostet godt 18 millioner kroner. Er det pengene værd?»Demokrati koster, og der er ikke noget bedre alternativ. Jeg kan heller ikke understrege nok, at når der er tvivl om, hvordan politiet arbejder, så skal det undersøges til bunds. Og nu har vi fået vendt alle sten i sagen.«