"Blekingegadebanden burde mande sig op"

Forfatteren Peter Øvig Knudsen har svært ved at tage kritikken fra Blekingebanden alvorligt. Han mener, de burde mande sig op og tage et ansvar.

Foto: Kristian Sæderup
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Unøjagtigt og spækket med basale fejl.

Peter Øvig Knudsens Cavlingvindende værk om Blekingegadebanden bliver i dag udsat for en byge af kritik i en 52-siders lang artikel i tidsskriftet Social Kritik.

Artiklen er skrevet af Blekingegadebandens hårde kerne: Jan Weimann, Torkil Lauesen og nyligt afdøde Niels Jørgensen. Og ifølge Peter Øvig Knudsen cementerer artiklen, at de i dag stadig går ind for deres 20 år gamle forbrydelser, mener .

I torsdags løftede det venstreorienterede site Modkraft.dk lidt af sløret for, hvad læserne i Social Kritik i dag havde i vente fra de tre mænds side, da sitet bragte det første interview med Jan Weimann og Torkil Lauesen i 15 år.

Indholdet heri opfattede Peter Øvig Knudsen som et sørgeligt forsvar, der ikke forholdt sig til virkeligheden og deres ofre, og til berlingske.dk kaldte han ’den hårde kerne’ for ’idealistiske frihedshelte, der tilsyneladende stadig lever i en boble’.

Vær mænd
I dag reviderer han den opfattelse af de tre mænd en kende, selv om teksten for ham er gennemsyret af, at de to mænd stadig har de samme politiske synspunkter som dengang, og at det stadig lykkes dem at fortrænge konsekvenser af deres handlinger – fx røveriet af postkontoret i Købmagergade i 1988, hvor et løsnet skud kostede politibetjenten Jesper Egtved Hansen livet.

- I denne tekst reflekterer de mere, end de gjorde i interviewet i sidste uge. I det interview var forbrydelserne ikke engang nævnt. De skal have point for faktisk at skrive om deres syn på mange af elementerne. På den anden side fører læsningen bare til, at man forstår, at de stadig går ind for de handlinger, de foretog sig, siger Peter Øvig Knudsen, der mener, at de burde finde deres indre mænd frem:

- Det ville tjene dem som mænd af ære, hvis de stod inde for deres kriminalitet og tog ansvar. Det er svært helt at tage dem alvorligt, mener han efter at have læst de 52 sider af de tre mænd, der alle har afsonet ti år i fængsel for gruppens forbrydelser.

Sagen er selvsving
I artiklen i Social Kritik giver Jan Weimann, Niels Jørgensen og Torkil Lauesen et bud på, hvorfor de aldrig har navngivet det gruppemedlem, der affyrede det dræbende skud.

”Hvorfor ikke? Fordi vi simpelthen ikke stolede på en retfærdig dom på dette punkt. Med det massive pres, der var på nævningene, dels fra presse og anklagemyndighed og dels fra politiet, der skabte en terrorstemning omkring selve retshandlingen, var det ikke sikkert, at nævningene kunne bevare objektiviteten i forhold til dette anklagepunkt, skriver de i artiklen.

Men det har Peter Øvig Knudsen ikke meget til overs for.

- De fik en fair retssag. De fik en mild straf i forhold til de forbrydelser, de blev dømt for. Og så mener jeg heller ikke, at deres undskyldning er noget argument for stadig i dag at tie om, hvem der skød, i dag.

Han forstår dog godt, at Torkil Lauesen, Jan Weimann og Niels Jørgensen beskylder sagen om Blekingegadebanden for at være gået i selvsving, men det mener han er deres egen skyld:

- De er selv med til at gøre det stort, fordi de ikke står frem og fortæller, hvem der har ansvaret for hvad. For ofrene og de efterladte har det stor betydning at vide, hvem der gjorde det, det har faktisk en helbredende effekt, siger forfatteren.

Journalist, ikke akademiker
Jan Weimann, Torkil Lauesen og Niels Jørgensen langer desuden ud efter Peter Øvig Knudsens beskedne brug af kildehenvisninger. Den kritik genkender forfatteren fra dengang bøgerne udkom, for da var akademiske eksperter ude med samme kritik,

- Men jeg er jo ikke videnskabsmand, og jeg skriver ikke doktorafhandlinger. Det er dokumentariske bøger, formidlet til offentligheden, siger forfatteren, der heller ikke lader sig gå på af det fejlfinderarbejde, som de to bandemedlemmer overlader et par sider til:

- Nu har de brugt halvandet år på at granske bogen. Heldigvis er det kun småfejl og forkerte detaljer, de har fundet.