Blekingegade-undersøgelse forgrener sig

PETs håndtering af en fremstående PFLP-leders tilbud om at vidne i Blekingegadesagen i 1989 føjer nye spørgsmål til en større bunke, som allerede ligger klar til at blive undersøgt.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Listen med ubesvarede spørgsmål om PETs håndtering af Blekingegadesagen vokser støt og lægger stadigt større pres på den hemmelige tjeneste.

Det seneste krav om en kulegravning af, hvordan PET håndterede den højtstående PFLP-leder Tayseer Kubaas tilbud om at vidne i Blekingegadesagen, skriver sig ind i en række af ubesvarede spørgsmål i kølvandet på Peter Øvig Knudsens bøger om banden og flere artikler i Berlingske Tidende.

Justitsminister Lene Espersen (K) lovede for nylig, at alt vil blive undersøgt i en særlig, hurtigtarbejdende kommission, hvis ikke PET-kommissionens rapport, der ventes inden årets udgang, leverer svar på spørgsmålene.

Der er nok at spørge til. Først og fremmest, hvorfor Justitsministeriet i 1983 undlod at videresende Lyngby politis ønske om at få udleveret to palæstinensiske PFLP-terrorister, der var blevet anholdt i lufthavnen i Paris med seks millioner danske kroner i kontanter på sig. Lyngby Politi havde en klar mistanke om, at pengene stammede fra Blekingegadebandens 8,3 millioner-røveri mod Dansk Bank i Lyngby i marts 1983, og ønskede derfor de to PFLP-folk udleveret.

Peter Øvigs Knudsens bøger rejste et bredt politisk krav om en kulegravning af Blekingegadesagen.

Kravet blev ekstra forstærket, da kriminalassisten Jan Andersen i marts i år stod frem i Berlingske Tidende og fortalte, hvordan han som efterforsker hos Københavns Politi i begyndelsen af 1988 blev nægtet adgang til eksisterende politimateriale hos Lyngby Politi, der kunne have ført til afsløringen af Blekingegadebanden.

Kort før Købmagergade
Jan Andersen efterforskede et røveri mod Daells Varehus og var på sporet af Blekingegadebanden, men efter ordre fra PET ville Lyngby Politi ifølge Jan Andersen ikke lade efterforskerne få og bruge flere oplysninger om banden, som derfor ikke blev arresteret for røveriet mod Daells Varehus.

Episoden fandt sted ti måneder inden Blekingegadebandens røveri i Købmagergade, hvor en ung betjent blev dræbt af et medlem af banden.

I senere artikler har avisen beskrevet, hvordan medlemmer af den palæstinensiske eliteenhed Force 17 opholdt sig i Danmark og blev overvåget af PET, imens de planlagde attentater i bl.a. Norge og Danmark på fremtrædende israelere og danske jøder. På trods af mordplanerne blev Force 17-medlemmerne aldrig sigtet eller tiltalt.

Og i dag rejser Berlingske Tidendes oplysninger om, at PET modtog tilbud fra en højtstående PFLP-mand om at vidne i Blekingesagen så nye spørgsmål om den danske efterretningstjenestes håndtering af sagen.

PET i fokus
Fælles for alle sagerne er, at flaskehalsen i sidste ende peger på PET, hvor de centrale hovedpersoner hidtil har været tavse.

De skiftende øverstkommanderende henviser oftest til deres tavshedspligt, akkurat som Københavns politidirektør Hanne Bech Hansen, der var politimester i PET i slutningen af 1980erne, i går gjorde over for Berlingske Tidende. Den daværende operative chef, Per Larsen, har som en af få åbnet munden lidt, og udtrykt skepsis over for beretningerne om, at PET skulle have forhindret andre politifolk i at efterforske Blekingegadebanden.

Hvornår kan vi så vente svar? Først skal PET-kommissionen inden årets udgang aflevere sin rapport, der har været undervejs i knap et årti. Rapportens mange tusinde sider skal så granskes af en læsegruppe, der skal tage stilling til, om alle sten er vendt. Er de ikke det, skal en ny kommission nedsættes, og justitsministeren håber så, at den ny kommission kan levere en hurtig undersøgelse af Blekingegadebanden. Der kan gå lang tid, før alle spørgsmål bliver besvaret.