Her er det far, der bestemmer, og her er det far, der arbejder.
Sådan bliver der set på kønsrollerne i boligområder med mange nydanskere. Det fremgår af Udlændinge- og Integrationsministeriets nye medborgerskabsundersøgelse.
Ifølge undersøgelsen er hele 51 procent af nydanskerne i boligområder med mange af anden etnisk oprindelse helt eller delvist enige i, at manden er familiens naturlige overhoved. Omvendt er det blandt etniske danskere generelt blot ti procent, der giver udtryk for den holdning. Samtidig er der i boligområder med mange nydanskere langt flere, der mener, at mænd har mere ret til et arbejde end kvinder, hvis der ikke er arbejde til alle.
Undersøgelsen vidner ifølge udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) om, at der stadig er store problemer med synet på mænd og kvinder blandt ikke-vestlige indvandrere, ligesom den fortsat vidner om store problemer med at få indvandrerkvinder i arbejde. Så sent som forleden kunne Berlingske beskrive, hvordan blot hver femte ikke-vestlige indvandrerkvinde vurderes at være jobparat.
»Det er dybt deprimerende og nedslående at se de her tal. Det viser, at vi ikke alene har fysiske parallelsamfund som ghettoområder, men også mentale parallelsamfund, hvor man tænker i nogle gammeldags og forstokkede muslimske holdninger og værdisæt,« siger Inger Støjberg.
Hun konkluderer, at dette blot er endnu et bevis på, at integrationen har fejlet i Danmark.
»Det er et klart udtryk for, at integrationen gennem de seneste 20-30 år er fuldstændig mislykket. Det viser, hvorfor det er så vigtigt, at vi tager hånd om de her ting nu og ikke bare lader det blive ved snak,« siger hun.
I alt har 2.677 personer svaret i medborgerskabsundersøgelsen. Heraf er 1.058 af dansk oprindelse, 649 er nydanskere i alderen 18-29 år, mens 970 er nydanskere over 30 år.
Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Yasar Cakmak, mener, at det er kulturelle og historiske årsager, der medvirker til, at der »blandt nogle af nydanskerne« bliver videreført et patriarkalsk livssyn fra deres oprindelige lande.
Hvad skal der til for at ændre på det?
»Vi skal ikke have boligområder med stor koncentration af nydanskere. Jeg tror ikke, det er godt for noget. Man reproducerer nogle mønstre og fastholder hinanden i de overbevisninger, man nu har. Og når man kun omgås mennesker, der mener det samme som en selv, bliver man ikke påvirket til at tænke anderledes.«
»Samtidig har de her mennesker svært ved at stå op imod de ting, som deres venner, familie og bekendte synes. Det handler om, hvilke forventninger det omgivende samfund har til en. Hvis man derimod bor i et område, der afspejler den generelle befolkningssammensætning, så bliver man påvirket af det, der er samfundsnormen,« vurderer han.
(Artiklen fortsætter efter grafikken)
Det er Inger Støjberg enig i. Løsningen på problemet findes ude på arbejdsmarkedet og blandt danskerne, mener hun.
»Vi kan kun lykkes med den her integrationsopgave, hvis vi får forældrene ud på arbejdsmarkedet og børnene ud i skoler, hvor de ser det helt almindelige Danmark. Det gør man altså ikke hjemme i ghettoen. Der skal tages hårdt fat om det her. Vi skal presse folk ud på arbejdsmarkedet,« siger hun.
Undersøgelsen kommer ikke bag på sociolog og forfatter Aydin Soei.
»Social kontrol, og et kønssyn hvor mænd er mere værd en kvinder alene på grund af deres køn, det er mere udbredt i udsatte boligområder end i villakvarterer. Sådan er det i Danmark, og sådan er det i sammenlignelige land,« siger han og beskriver, hvordan »et kvindesyn som dette kan være en indikator for social kontrol«.
Men han understreger, at indvandrernes efterkommere generelt er mere progressive, når det kommer til køn, familie og kvinders selvbestemmelse. Tilbage står dog en gruppe på omkring 20 procent af efterkommerne, som ifølge en hollandsk undersøgelse bliver endnu mere konservative end deres forældre. Denne gruppe består hovedsageligt af unge mænd uden uddannelse, der lever i udsatte boligområder.
»Ikke alene er disse unge mænd de mest kriminalitetstruede, de er også mere tilbøjelige til at reproducere nogle af de undertrykkende kønsmønstre fra deres forældre,« siger Aydin Soei.
Netop dette kvindesyn udpeger Inger Støjberg som en af de største udfordringer i dag.
»Der er stadig massive problemer med synet på kvinder blandt indvandrere i Danmark. Når man lever i Danmark, må man tage det fællesskabsorienterede samfund, som Danmark er, til sig. Her er kvinder og mænd lige meget værd. Det er ikke til diskussion,« siger hun.
Leder af den selvejende institution Frigg i Mjølnerparken i København Grete Kerrn-Jespersen er enig i, at de fleste unge indvandrere har en anden opfattelse af kønsroller end deres forældre.
»Ikke mindst blandt dem under 35 ser det anderledes ud. De piger og unge kvinder, der er vokset op her, de ved godt, at de kan være med til at bestemme og have medindflydelse,« siger hun og fortsætter:
»Men det er rigtigt, at der er en traditionel orden med manden som familiens overhoved. Den orden bliver der ikke nødvendigvis rykket på.«
Som Aydin Soei mener Grete Kerrn-Jespersen, at flere unge mænd med indvandrerbaggrund oplever at være splittede mellem to kulturer. På den ene side er der en forventning om, at de lever op til kulturelle normer om at være forsørgere. På den anden side lever de i et samfund, hvor manderollen i 2017 er en anden.
»De befinder sig i et dobbeltunivers,« siger hun.
Men ifølge Inger Støjberg er det også fordi, de »i højere grad knytter sig til deres religion end deres danske hverdag«. Den forfejlede integrationspolitiske kurs kalder for alvor på handling, mener hun. Også selv om det »utvivlsomt kan få stor betydning for nogle mennesker«.
Ministeren bebuder, at regeringen inden længe kommer med et udspil, der er langt mere vidtgående, end det man tidligere har set.