Bland dig i dine børns karrierevalg: »Jeg synes, du skal være læge, for det har jeg selv været glad for«

Forældre må gerne give klare, tydelige råd – uden at tromle.

Arkivfoto: Åbent hus på Det Natur-og biovidenskablige fakultet på KU. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt

Drop berøringsangsten og giv dit voksne barn et klart og tydeligt råd om studiestart. De unge har brug for at høre mors og fars holdninger, når de skal finde ud af, hvilken uddannelse og fremtid de skal vælge.

Sådan lyder budskabet fra Mira Wessels, der i sit kandidatspeciale på Institut for Uddannelse og Pædagogik under Aarhus Universitet, har fokuseret på de ofte meget engagerede og dominerende middelklasse­forældre. Hun har interviewet 15 forældre, der alle havde børn i alderen 17-23 år.

En ny undersøgelse, som Epinion har foretaget for Uddannelses- og Forsknings­ministeriet, viser, at mange unge har svært ved at træffe valget om, hvilken uddannelse de skal vælge. Lige om hjørnet venter 5. juli, som er sidste frist for unge, der vil søge ind på en videregående uddannelse via kvote 1. Ifølge Epinion-undersøgelsen rådfører halvdelen af de unge sig med deres forældre, før beslutningen træffes.

Det er vigtigt, at de forældre, der typisk har været dominerende og aktive i børnenes opvækst, ikke pludselig trækker sig væk, når studievalget skal besluttes, mener Mira Wessels.

Bedst med faste rammer

»Tydelige forældre er godt. Det er min holdning, at børn trives bedst med faste rammer, og det gælder også i relation til voksne børns uddannelsesvalg. Der er utroligt mange muligheder i dag, og de unge kan næsten ikke navigere i dem. Det er lettere for dem, hvis forældrene siger, at denne vej er god,« siger Mira Wessels, der understreger, at det er hendes personlige pædagogiske synspunkter på baggrund af specialet.

»Men når forældrene har lagt en klar linje, skal der være plads til, at børnene siger, de hellere vil noget andet. Så vælger de unge ud fra et oplyst grundlag, og det er positivt.«

De senere år er mange forældre blevet latterlig­gjort, fordi de engagerer sig for meget i deres voksne børns liv, ringer til universiteterne, går med til åbent hus o.s.v. Er det ikke et problem?

»Det kan det være. Mange middelklasseforældre kan have en tendens til at komme til at overtage for børnene. Man må godt udvise stort engagement, og man skal bestemt ikke pludselig trække sig som forælder, når man har været kraftigt involveret i børnenes tilværelse og opdragelse. Det vil være tarveligt. Man skal involvere sig på en måde, der styrker de unges selvstændighed ved sammen med den unge at finde frem til de rette oplysninger,« siger Mira Wessels.

Politisk korrekte middelklasseforældre

Hun har i forbindelse med sit speciale oplevet en tendens til, at mange af de meget engagerede middelklasseforældre er yderst opmærksomme på at være politisk korrekte og ikke presse deres børn. Det gør mange børn usikre. Især fordi de dominerende forældre alligevel ofte har en del usagte krav og ønsker.

»Mange børn i middelklassen er vokset op med forældre, der har involveret sig meget i opdragelsen. Men hvis forældrene ikke vil være med til at vælge uddannelse, står børnene pludselig på egne ben. Det har børnene ikke lært i deres opvækst, og derfor bliver de usikre. Langt de fleste børn vil gerne have forældrenes rådgivning frem for den totale frihed,« mener Mira Wessels.

»Mange forældre siger i al deres kærlighed til de unge, at de må vælge helt frit, og forældrene gør meget ud af at sige: »Jeg presser ikke mine børn.« Men dermed gør de børnene en bjørnetjeneste. Forældre må gerne være tydelige. Man må godt sige: Jeg synes, du skal være læge, for det har jeg selv været glad for.«

Må man godt sige sådan?

»Ja, det er min overbevisning. Det sætter nogle gode rammer for børnene. Så kan de sige: Næææ, jeg vil ej, jeg vil hellere noget andet. Det kan give en god debat, og forældrene skal selvfølgelig være rummelige og kunne acceptere børnenes ønsker. Men de store børn har brug for at trække på forældrenes livserfaring. Mange børn kan måske have stor glæde af at blive det samme som deres forældre.«

Det virker ikke så politisk korrekt!

»Jo, men selv om mange forældre ikke vil være den, der bestemmer, gøres det ofte alligevel helt ubevidst. De gør det bare skjult og mellem linjerne. Gør det åbent. Tænk højt!«