Blåstempling af fransk lov åbner for dansk burka-forbud

Menneskerettighedsdomstolens blåstempling af, at Frankrig fortsat kan forbyde borgerne at tildække ansigtet, åbner for et lignende forbud i Danmark, vurderer flere jurister.

En niqab-klædt kvinde flankerer sin paraplytildækkede mand i Paris. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (ECHR) slog i går fast, at det ikke er i strid med menneskerettighederne at tvinge ansigtstildækkede kvinder til at smide sløret.
Læs mere
Fold sammen

Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg gav tirsdag Frankrig medhold i, at landet gerne må forbyde tildækning af ansigtet i det offentlige rum, herunder et forbud mod burkaer og niqabber.

Det principielle i afgørelsen er ifølge Jacob Mchangama, jurist og direktør i tænketanken Justitia, i hvilket omfang det enkelte menneske har ret til at manifestere sin tro, og at staten kan gå ind og bestemme, hvordan man klæder sig i det offentlige rum.

Samtidig åbner blåstemplingen op for muligheden for at indføre et lignende forbud i Danmark, mener han. Så længe forbuddet reelt og sin konsekvens er neutralt, strider det nemlig ikke mod den danske grundlov.

»Det kan godt lade sig gøre at lave et tilsvarende neutralt maskeringsforbud. Omvendt vil det sandsynligvis være grundlovsstridigt at indføre et specifikt forbud mod burkaer og niqabber,« siger han.

Jacob Mchangama henviser til Grundlovens paragraf 70, der siger, at »ingen på grund af sin trosbekendelse eller afstamning kan berøves adgang til den fulde nydelse af borgerlige og politiske rettigheder eller unddrage sig opfyldelsen af nogen almindelige borgerpligt«.

Også Sten Schaumburg-Müller, professor ved Juridisk Institut på Aarhus Universitet, mener, at et lignende forbud herhjemme - rent juridisk - kan blive en realitet.

»Det er åbenlyst, at et forbud specifikt rettet mod eksempelvis burkaer vil være håbløst. Men et forbud, ligesom det franske, mod tildækning af ansigtet i det offentlige rum, vil jeg mene, har gang på jord her hjemme,« siger han.

Skulle man indføre et forbud mod tildækning af ansigtet i det offentlige rum i Danmark, vil det sandsynligvis ske på baggrund af de samme grunde, som er blevet godkendt af Menneskerettighedsdomstolen, nemlig af respekt for den sociale interaktion mellem mennesker i et samfund.

»Domstolen lægger vægt på, at der gælder nogle minimumskrav i et samfund om at leve sammen. Det skal være muligt med social interaktion,« siger Jacob Mchangama.

Samme vurdering lyder fra Sten Schaumburg-Müller:

»Hvis man argumenterer for, at vi skal kunne kommunikere med hinanden i det offentlige rum - altså kunne vide, hvem vi taler med og hvem, vi sidder ved siden af i bussen - samtidig med, at bøden er i den beskedne størrelsesorden, så vil et forbud efter alt at dømme blive accepteret,« siger han.

Jacob Mchangama anbefaler dog ikke, at vi i Danmark går samme vej som franskmændene:

»Jeg ser intet behov for, at vi skal begrænse samvittigheds- og religionsfrihed lige så meget, som man har gjort i Frankrig,« siger han.

I Frankrig har det ikke været tilladt at skjule sit ansigt i det offentlige rum, siden en kontroversiel lov blev indført i april 2011. Og nu har Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg altså givet Frankrig medhold i, at det er ok at forbyde burka, niqab og andre måder at tildække ansigtet på.