Blå hulahopdans om folkeskolen

Venstre har pludselig skiftet begejstring ud med afstandtagen over for centrale dele af regeringens folkeskolereform. På lange stræk minder den ellers om VKs skoleudspil fra 2010.

Helle Thorning-Schmidts helhedsskole med aktivitetstimer er på lange stræk nærmest at forveksle med VK-regeringens folkeskoleudspil fra 2010. Dengang skulle børnene ifølge de borgerlige »lege ny viden ind«, nu kalder de det »hulahoptid«. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Forhandlingerne om den største skolereform i nyere tid har fået den årelange borgerlige uenighed om folkeskolen til at blusse op på ny.

Venstre på Christiansborg modtog fra begyndelsen regeringens udspil om en helhedsskole med åbne arme, men nu har Venstres forhandlere pludselig lagt strategien om. Selv om VK-regeringens eget udspil til en folkeskolereform fra december 2010 indeholdt mange af de samme elementer om en længere skoledag og fokus på at lege ny viden ind, så kritiserer Venstre nu folkeskoleudspillet for at indeholde »for meget hulahoptid«.

Debatten om helhedsskolen har nemlig ramt direkte ned i en årelang intern diskussion i Venstre, hvor store dele af baglandet vægter frihed over en længere skoledag. Både når det gælder muligheden for friskoler og kommunernes selvstændige prioriteringer i forhold til folkeskolen. Samtidig er de Konservative slået ind på en ideologisk kurs om på lange stræk at bevare skolen, som den fungerer i dag, bare med endnu mere fokus på faglighed. En kurs, som Lars Barfoed og Co. håber, at de vil blive belønnet for ved kommunalvalget til november.

Den socialdemokratiske kongstanke

Det begyndte ellers som en næsten uset forbrødring mellem regeringen og Venstre. Straks efter at undervisningsminister Christine Antorini (S) præsenterede reformen »Gør en god skole bedre« i december sidste år, udsendte Venstres skoleordfører, Karen Ellemann, en pressemeddelelse, hvori hun konkluderede, at det »lyder i store træk som noget, Venstre selv har foreslået«. Og så sent som i martsudgaven af Venstres eget medlemsblad, Liberalt Overblik, skrev partiet, at det »ved valget i 2011 var et løfte fra Venstre, at folkeskoleeleverne skulle have en længere skoledag, hvor man veksler mellem undervisning, leg og fysisk aktivitet«. I artiklen uddybede Ellemann sit positive syn på reformen.

»Vi ønsker at skabe en helhedsskole, hvor vi integrerer fysisk aktivitet som en naturlig del af skoledagen.«

Det er Ellemann og børne- og undervisningsordfører Peter Juel Jensen, som fra begyndelsen har repræsenteret Venstre ved forhandlingerne. De har kunnet læne sig op ad deres egen formands, Lars Løkke Rasmussens, tanker om en helhedsskole. Allerede i bogen »Løkkeland« fra 2006 og i et stort interview i Berlingske i 2009 fortalte Løkke om sin drøm om en helhedsskole – noget som ellers har været en socialdemokratisk kongstanke.

Men tankerne får også et solidt aftryk i VK-regeringens folkeskoleudspil fra 2010. Her slog Venstre og de Konservative fast, at de ønskede en markant længere skoledag for særligt de mindste elever, lektielæsning på skolen, og at det »vil gavne indlæringen, når der i løbet af skoledagen bliver bedre plads til, at man kan veksle mellem undervisning, leg og fysisk aktivitet«. Et skema i udspillet viste endda, hvordan de emne- og projektstyrede lektioner løber som et aktivitetsbånd i løbet af skoleugen og indeholder en »kombination af undervis­ningstid og pædagogisk tid«.

Så sent som i denne måned stillede undervisningsordfører Peter Juel Jensen (V) op i radioprogrammet Cordua & Steno på Radio24syv og forsvarede Antorinis reform.

»Når man har geometri og har om rette vinkler, så vil det være meget nærliggende i min verden at gå ned til den lokale tømrer og finde ud af, hvilken rolle det spiller for hans håndværk at arbejde med rette vinkler. Det er der faktisk ikke plads til, i den folkeskole vi har. Og det er det, jeg gerne vil give plads til,« siger den læreruddannede tidligere viceskoleinspektør på Bornholm, Peter Juel Jensen.

Det fik værten Torben Steno til tørt at konstatere, at Juel Jensens svar var som »at høre en socialdemokrat i en 1. maj-tale«.

Det ideologiske farvand

Men for få uger siden skete der et skift i Venstre. Selv om Peter Juel Jensen har været med til forhandlingerne siden december sidste år, blev han pillet af forhandlerholdet og afløst af Venstres næstformand, Kristian Jensen. Ifølge kilder i Venstre skyldes det bl.a., at partitoppen nåede til en erkendelse af, at Venstre – til frustration for flere baglandsfolk – ikke har leveret nok kant til regeringens reform. Peter Juel Jensen har fulgt ledelsens mandat, men analysen blandt flere af Venstres topfolk er, at Karen Ellemann havde behov for assistance til at skærpe modstanden overfor Antorini. Derfor blev Kristian Jensen, som anses som en mulig undervisningsminister efter et eventuelt regeringsskifte, hevet ind på holdet.

»Det er meget naturligt, at når man kommer ind i realitetsforhandlinger, som vi startede på i forrige uge, så bliver man mere præcise og skarpe i sine krav,« siger Kristian Jensen.

Det sås med det samme. Forud for forhandlingerne i onsdags konstaterede Ellemann, at der er for »meget hulahoptid« i reformen, og at det ikke er et »eksperiment«, Venstre vil være en del af. Et klart signal til Venstres kommunalpolitikere om, at de var blevet hørt og en retorisk bro over kløften mellem V og K.

Den konservative formand, Lars Barfoed, har nemlig kastet sig ud i en ideologisk kamp, hvor han med gammelkonservative argumenter om klassisk boglig dannelse advarer mod »socialistiske eksperimenter«, aktivitetstimer og lektiehjælp midt på skoledagen. Det på trods af, at VK i 2010 foreslog, at alle børn i indskolingen hver dag skulle have »en times øvrige aktiviteter, der kan omfatte musiske og kreative projekter og ikke mindst fysisk udfoldelse og lektiehjælp.«

De Konservative ser folkeskolereformen som en oplagt mulighed for ikke alene at markere en borgerlig profil over for regeringen, men også at lægge kant til Venstre og fiske i smult vande blandt de borgerlige vælgere, hvis førsteprioriteter er frihed, familietid og foreningsliv. Af samme grund er Barfoed mindre optaget af partiets markante kursskifte hvad angår regeringsudspillet fra 2010.

»Altså, jeg kan ikke huske detaljerne i det. Dem må du tale om med den, der var undervisningsminister på det tidspunkt,« siger Lars Barfoed, selv om han var en del af regeringen og de Konservatives top på daværende tidspunkt.

Nye tilgange til læring

Den helt store hurdle i forhandlingerne er aktivitetstimerne, eller timerne til »faglig udvikling«, som regeringen på det seneste har omdøbt dem til. Det er der, hvor eleverne f.eks. skal lære om grader, vinkler og Pythagoras’ læresætning ved at bygge et fuglehus i træ eller lære om fotosyntese ved at tage en tur i skoven.

De store erhvervsorganisationer Dansk Industri og Dansk Erhverv, hvis medlemsvirksomheder er afhængige af fremtidige medarbejdere, der kan konkurrere med bl.a. kineserne, har hele tiden været begejstrede for ideen om aktivitetstimer.

»For os at se er aktivitetstimer et rigtig godt instrument til at styrke fagligheden. Vi vil ikke have en folkeskole som den kinesiske, vi ønsker at man tænker helt nyt,« siger Jannik Schack Linnemann, uddannelsespolitisk chef i Dansk Erhverv.

Et synspunkt, som professor i uddannelsesstatistik Peter Allerup bakker op om.

»Det vil være en utrolig dårlig idé, hvis man bare skruer op for blusset med flere timer i dansk og matematik, for der er dokumentation for, at mere af det samme ikke virker. Ved at kreere nye tilgange til læring, som de her aktivitetstimer er udtryk for, så har man til gengæld en chance for at opnå nogle positive resultater,« siger Peter Allerup fra Institut for Uddannelse og Pædagogik på Aarhus Universitet.

Alligevel er han ikke overrasket over, at lige netop aktivitetstimerne har fået hovedrollen i den ideologiske kamp om folkeskolen. Det skyldes, at aktivitetstiden især har til formål at løfte niveauet blandt de svageste elever, der har behov for yderligere støtte og lektiehjælp på skolen.

»Det bunder i et klassisk socialdemokratisk ønske om at bryde den negative sociale arv. Det argument har Christine Antorini bare undladt at slå på. Men hvis aktivitetstimerne falder væk, så er der nærmest ingenting tilbage af reformen,« siger Peter Allerup.

I Dansk Erhverv vil man både være undrende og ærgerlig, hvis aktivitetstimerne falder bort. Ikke mindst set i lyset af, at VK-regeringens forslag om »øvrige aktiviteter« i 2010 og den nuværende regerings aktivitetstimer virker identiske, understreger Jannik Schack Linnemann.

»Nu synes vi, at det politiske drilleri skulle forstumme til fordel for seriøse forhandlinger om folkeskolen,« siger han.

Alt tyder da også på, at Venstre inden længe indgår en aftale med regeringen om en ny folkeskole. Hvad de Konservative gør er mere usikkert.

»Jeg tror sådan set, at vi ender med at være enige om folkeskolen, fordi vi har et fælles mål om, at der skal være en højere faglighed,« siger Kristian Jensen.