Blå blok vil forringe flygtninges vilkår

»Ligesom Dansk Flygtningehjælp er interesseorganisation for flygtninge, så er Dansk Folkeparti en interesseorganisation for danskere.« Blå blok i hård konkurrence om forslag, som skal holde flygtninge langt væk fra Danmark.

 Kurdisk-syriske flygtninge ved den Syriske-Tyrkiske grænse d. 25. september 2014 Fold sammen
Læs mere
Foto: BULENT KILIC
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Selv den helt ekstraordinære situation for millioner af flygtninge verden over får ikke politikerne i blå blok til at vakle.

De mange syrere, som hen over sommeren er flygtet til Danmark, skal have reduceret deres økonomiske interesse i at opholde sig i Danmark. Betingelserne for overhovedet at blive anerkendt som flygtning skal skærpes. Personer, som har fået ophold de seneste 10 år, skal have gennemgået deres sag igen. Og allerhelst ser flere af partierne i blå blok, at hjælpen til syrerne foregår i Mellemøsten - og ikke på danske asylcentre og efterfølgende i danske kommuner.

Forslagene kommer, efter at flere borgmestre fra især Nordjylland og Nordsjælland fredag tilkendegav, at de ikke magter at integrere det stadig stigende antal flygtninge, som sendes ud i kommunale integrationsprogrammer i op til tre år. Borgmestrene betoner, at indsatsen over for udlændingene er ved at blive udvandet, og at de har brug for flere penge.

Lokalpolitikerne skal ikke se frem til pengeregn, men får til gengæld støtte fra blå blok, som gerne vil være med til at vogte over slusen til Danmark.

»Jeg er meget enig i, at flygtningestrømmen til Danmark skal dæmpes,« siger Tom Behnke, de Konservatives integrations- og retsordfører på Christiansborg.

Det stigende antal flygtninge til Danmark skyldes især, at mange syrere er flygtet fra Assad-styret, militser eller terrorbevægelsen Islamisk Stat. Efter de gældende regler kan man få asyl efter FNs Flygtningekonvention om at være forfulgt eller de internationale konventioner, som Danmark har tiltrådt, f.eks. hvis man risikerer tortur eller dødsstraf i sit hjemland. Siden efteråret 2013 har næsten alle flygtninge fra Syrien fået midlertidigt ophold i Danmark.

Den praksis vil Tom Behnke have tilbagerullet, så hver enkelt får vurderet sin asylsag. Han vil også genindføre den såkaldte starthjælp til flygtninge - som svarer til omtrent halvdelen af kontanthjælp - ligesom han vil tilbagerulle loftet over kontanthjælp.

»Det skal ikke være så attraktivt at komme til Danmark,« siger Tom Behnke.

Desuden vil han have flyttet hjælpen til flygtninge ud i nærområderne, fremhæver han.

Bl.a. Dansk Folkeparti har i årevis talt om at flytte hjælpen ud i nærområderne. Hvis det var så nemt, var det vel sket?

»Det er rigtigt, at det i nogle lande ikke har været nemt, f.eks. i Somalia og i Eksjugoslavien. Men lige nu får vi dem op fra Syrien, som har råd og kræfter til at rejse. Det nytter ikke, at alle de ressourcestærke er væk, den dag landet skal genopbygges. Vi hører også, at der er områder i Syrien, hvor der er fred og ro til at lave flygtningelejre. Og kan det ikke lade sig gøre, må vi placere hjælpen i nabolande som Tyrkiet, så de ikke kommer herop,« siger Tom Behnke.

I hele 2013 fik 3.889 personer asyl i Danmark; alene i weekenden flygtede omkring 130.000 syrere ind over grænsen til Tyrkiet. Er det ikke lidt småligt, at vi bare overlader opgaven til andre?

»Nej. Ikke hvis vi hjælper Tyrkiet med at håndtere situationen. Vi har Beredskabsstyrelsen, som er superdygtig til det. Det svarer til, at der var borgerkrig på Sjælland, og man så i stedet for at rejse til Fyn eller Jylland rejste til Langtbortistan,« siger Tom Behnke.

Flygtningesituationen er lige nu helt usædvanlig. Op mod 52 mio. mennesker er på flugt, bl.a. udløst af krigene og konflikterne i Syrien, Irak, Eritrea, Sydsudan og Den Centralafrikanske Republik. Især denne sommer ramte flygtningestrømmen Danmark, som står til det højeste antal asylansøgere i flere år.

Det får dog ikke Dansk Folkepartis udlændinge- og integrationsordfører, Martin Henriksen, til at ryste på hånden.

DF: Vi transporterer vores flygtninge

Han er klar med en palet af forslag til at bremse flygtningestrømmen til Danmark. På sigt vil han ændre hele asylsystemet, så asylcentrene oprettes i flygtningenes nærområder.

»Man skal etablere kontakt til forskellige lande og bede dem om - mod økonomisk kompensation - at drive asylcentre, hvor vi transporterer vores flygtninge til,« siger Martin Henriksen.

På kort sigt vil han stoppe automatisk kontanthjælp. Han vil også gøre alle opholdstilladelser midlertidige. Og måske mest bemærkelsesværdigt: Dansk Folkeparti vil have vurderet opholdsgrundlaget for alle, der har fået asyl inden for de seneste 10 år, varsler han.

»Det skal vurderes, om de kan sendes hjem igen. Det sender jo også et signal. Moralsk er vi selvfølgelig forpligtede til at hjælpe dem, der er flygtet fra Islamisk Stat, med humanitær hjælp i nærområderne og så videre. Men ligesom Dansk Flygtningehjælp er interesseorganisation for flygtninge, så er Dansk Folkeparti en interesseorganisation for danskere,« siger Martin Henriksen.

I Venstre vil man også genindføre starthjælpen. Partiet er på vej med et nyt politisk udspil, bebuder integrationsordfører Martin Geertsen (V).

Tilbage til start

»Det var en stor fejl af den nuværende regering at afskaffe starthjælpen, og det har været med til at øge asylstrømmen mod Danmark. Vi skal gøre det mindre attraktivt at søge til Danmark,« siger Martin Geertsen.

Geertsen tilføjer, at starthjælpen ikke nødvendigvis bliver nøjagtigt samme model som under VK-regeringen:

»Men de økonomiske vilkår er i høj grad de knapper, som vi kan skrue på. Jeg er ret sikker på, at menneskesmuglerne er meget bevidste om vilkårene i de lande, som de sender flygtninge til.«

Berlingske har spurgt nogle eksperter om, hvilke muligheder magthaverne reelt har til at begrænse tilstrømningen til Danmark.

Jesper Lindholm, adjunkt på Aalborg Universitet og ekspert i flygtninge- og folkeret, forklarer, at man bl.a. kan forringe flygtninges vilkår i Danmark, både de økonomiske og ved at give midlertidige opholdstilladelser.

»Men man er nødt til at forstå, at grunden til, at der er mange asylansøgere i verden netop nu, skyldes, at der er mange krige. Samtidig er der intet sikkert grundlag for at sige, at den slags ofte indenrigspolitiske forslag virker og skaber mindre tilflugt til Danmark. Jeg forstår udmærket de kommuner og borgmestre, der bliver belastet af flygtningestrømmen. Pengene går fra andre områder. Omvendt kan man også sige, at Danmark har påtaget sig en international forpligtelse. Hvis folk flygter fra forfølgelse og konflikter, så giver det internationale samfund beskyttelse. Det har vi forpligtet os til. Og det har aldrig været uden omkostninger,« siger Jesper Lindholm.

En fælles opgave

Ninna Nyberg Sørensen, seniorforsker og ekspert i migration ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS), hæfter sig også ved, at mange mennesker lige nu har et akut sikkerhedsproblem.

»Når flygtningepresset stiger generelt, så vil det selvfølgelig også kunne mærkes i Danmark. Men jeg tror, at det er er væsentligt at holde fast i, at langt hovedparten af flygtningene har et beskyttelsesbehov. I en begyndende valgkamp i Danmark, hvor indvandrerkortet altid trækkes, begynder politikere at diskutere indvandringspolitik. Men man skal huske, at der er forskel på indvandrere og flygtninge. Asylansøgere er ikke permanente strømme, og det er ikke noget, som vi kan styre politisk på samme måde, hvis vi skal leve op til vores internationale forpligtelser,« siger DIIS-forskeren.

Socialdemokraternes udlændingeordfører, Mette Reissmann, gav fredag udtryk for, at landspolitikerne lytter til borgmestrene. Manu Sareen (R), minister for børn, ligestilling, integration og sociale forhold, sagde til Berlingske TV, at han er i dialog med kommunerne om den aktuelle situation. Og de radikales udlændingeordfører, Marlene Borst Hansen, understregede, at vi befinder i en helt ekstraordinær situation. Eller som Borst Hansen formulerede det:

»Vi har et ansvar for at løse opgaven i fællesskab.«