Bjarne Riis på grådens rand på bogmesse

Cykelstjernen havde svært ved at skjule sin bevægelse, da afsnittet fra hans selvbiografi om farens død blev læst op på BogForum.

Det var en bevæget Bjarne Riis, der talte om sin biografi på BogForum. Fold sammen
Læs mere
Foto: Nikolai Linares

Der var trængsel om podiet, da Ørnen fra Herning landede med sin selvbiografi i Forum søndag eftermiddag.

4-500 mennesker sad og stod som sild i en tønde, og arrangementet havde svært ved at komme i gang, fordi den stilfuldt klædte hovedperson i lilla sweater hele tiden blev afbrudt af folk, der ville have ham til at signere deres medbragte eksemplar af 'RIIS'.

Bjarne Riis var flankeret af sin medforfatter, Lars Steen Pedersen, og Tour de France-kommentatoren Dennis Ritter, der stillede spørgsmål til parret bag årets uden sammenligning mest opsigtsvækkende sportsbiografi.

Riis fortalte indledningsvis, at han længe har tænkt på at skrive den bog, og at den har ligget i hans underbevidsthed i fem år:

- Jeg vidste også at jeg skulle være klar til den personlige proces: at finde mig selv og bare lade det komme. Jeg skyldte mig selv at gennemgå min person og mit liv. Og undervejs har jeg opdaget ting, jeg slet ikke havde været klar over tidligere.

Her indskød Lars Steen Pedersen, at bogsamarbejdet for begge parter har været en meget følelsesladet proces, der også kostede hovedpersonen nogle tårer undervejs.

- Det tager tid at åbne et menneske, sagde Pedersen. I begyndelsen havde Riis paraderne oppe og spillede rollen som olympisk mester i korte svar.

Af sin hustru, Anne Dorthe Tanderup, er Riis blevet kaldt for 'verdens mest lukkede mand, og når han vendte hjem til familien efter at have talt og talt med Lars Steen Pedersen om sit liv, så sagde han ikke noget i tre dage.

Men at Bjarne Riis i dag er lykkelig og lettet over, at han stod det igennem og har haft modet til at lægge sit liv blot i en selvbiografi, kunne ingen på BogForum være i tvivl om søndag eftermiddag:

- Det er lidt fedt, nej MEGET fedt, at jeg kan fortælle mit livs historie med mine egne ord og for en gangs skyld ikke med pressens! Og jeg var aldrig i tvivl om, at den skulle fortælles i jeg-form. Det er jo min fortælling, og derfor vigtigt at det blev med mine ord og vendinger, min tone.

Den ro, der ellers stråler ud af sportsstjernen, krakelerede dog, da Dennis Ritter begynder at læse op af bogens første kapitel, som handler om Riis´ fars tragiske død i annekset til sønnen store hus i Vejle. Publikum holder vejret. Der er så stille omkring podiet, at man kan høre en knappenål falde, og den nøgterne skildring går rent ind i alle, der lytter.

This template (BMExternalArticleBundle:Content\ExternalArticle:Embedded/small.html.twig) should be overridden!

Mest af alle i hovedpersonen, der er synligt bevæget. Stenansigtet bevæger sig, det trækker i mundvigene og Riis famler nervøst med fingrene. Drejer og drejer på sin vielsesring.

Også Lars Steen Pedersen kan se, at Riis er i krise oppe på podiet. Han lægger en beroligende hånd på mandens knæ, og Riis kigger taknemmeligt på ham. Da Dennis Ritter endelig holder op med at læse og beder Riis om en kommentar, lyder svaret:

- Jeg kan sgu´ ikke svare på det, Dennis …

Lars Steen Pedersen kommer ham til undsætning:

- Jeg ved, hvordan Bjarne har det, når du sidder dér og læser op.

»Jeg er videre«

Mere rolig og afklaret er Bjarne Riis, da snakken falder på sportsmandens årelange omgang med EPO og skyldfølelserne deraf:

- Det er et stof, jeg har taget. Jeg er videre, får ikke længere den dobbelte skyldfølelse, og er bare glad for at kunne beskrive det med mine egne ord. Jeg synes selvfølgelig ikke, det var fedt at skulle læse det her, da det var kommet ned på skrift. Det skulle bare væk! Nu kan jeg forholde mig til det.

Spørgsmålet er så, om danskerne – ligesom hovedpersonen selv - kan lære noget af 'RIIS'. Det mener han selv:

- Det tror jeg da. Og håber selvfølgelig at man kan bruge skildringen af mit livsforløb og hvordan jeg har håndteret det. Tonsvis af mennesker har jo oplevet noget lignende.

Og Lars Steen Pedersen supplerer med interviewets sidste og afrundende bemærkning:

- Det er jo det, bøger kan: Trække os ind i et univers, hvor man bliver stillet overfor nogle valg.

Den tygger publikum på, mens Ørnen fra Herning langsomt letter fra podiet og sætter kursen mod stand 14, hvor der skal signeres den næste times tid.