Bjarke Ingels er fantasten, der drømmer om fremtiden

Bjarke Ingels – arkitekten, der har lagt navn til højhuse, museer og boligkomplekser verden over – er ikke blot i færd med at tegne vores samtid. Som en af hovedpartnerne i et nyt futuristisk transportprojekt får han nu også mulighed for at give et kvalificeret bud på vores fremtid.

Bjarke Ingels – arkitekten, der har lagt navn til højhuse, museer og boligkomplekser verden over – er ikke blot i færd med at tegne vores samtid. I samarbejde med Teslas excentriske bagmand får han nu også mulighed for at give et kvalificeret bud på vores fremtid. Fold sammen
Læs mere

»Hvorfor er science fiction relevant for mig som arkitekt?«

Bjarke Ingels smager på arkitekturskribentens spørgsmål.

»Science fiction er ikke sæbeopera fra det ydre rum. Det er ikke blot en historie om en fjern fremtid, men en fortælling, hvis plot bliver igangsat af én banebrydende opfindelse. Ofte er den teknologisk, men den kan også være politisk, kulturel eller social.«

»Det er, som om man skaber et fuldstændig nyt univers baseret på én altafgørende idé,« forklarer Bjarke Ingels.

Året er 2012, og den danske stjernearkitekt sidder som så ofte før i sit københavnske studio og lader sig interviewe til et internationalt tidsskrift.

Denne gang er det arkitekturmagasinet MARK, der har fået æren af at lægge spalteplads til en af branchens hotteste profiler, men det kunne ligeså godt have været New York Times eller et andet højtprofileret nyhedsmedie.

Sidenhen har Bjarke Ingels formået at sætte et endnu mere håndfast aftryk på udviklingen af international arkitektur. Han er blevet kaldt både rockstjerne og en af verdens mest indflydelsesrige personer. Og så har han netop kastet sig ud i et nyt samarbejde af futuristiske proportioner, der giver forkærligheden for science fiction helt ny betydning.

Onsdag kunne den hurtigttalende arkitekt med de tårnhøje ambitioner fortælle, at han har slået pjalterne sammen med endnu en fremsynet fantast i skikkelse af Elon Musk og virksomheden Hyperloop One. Sammen skal de forsøge at realisere én af Elon Musks utallige futuriske visioner: En hurtigbane mellem San Francisco og Los Angeles, der med en hastighed på 1.200 kilometer i timen skal gøre det muligt at forcere den 600 kilometer lange strækning på mindre end en halv time.

This template (BMExternalArticleBundle:Content\ExternalArticle:Embedded/small.html.twig) should be overridden!

Mens Elon Musk er manden med ideen, er det Bjarke Ingels og arkitektvirksomheden BIG, som skal være med til at realisere projektet, de involverede parter selv kalder »fremtidens transportmiddel«.

Et selvproklameret kvantespring inden for transportens verden, der angivelig kan revolutionere den måde, vi bor og lever på i fremtidens byer, forklarede Bjarke Ingels til Børsen. Man kan næsten smage science fiction-referencerne, og det passer givetvis Bjarke Ingels.

This template (BMExternalArticleBundle:Content\ExternalArticle:Embedded/small.html.twig) should be overridden!

Mellem virkelighed og utopi

Bjarke Ingels og hans arkitektur er ikke rundet af Jantelovens brødebetyngede ord. Båret frem af sine ambitioner om at skabe en arkitektur, der balancerer mellem utopi og virkelighed, højtravende visioner og social bæredygtighed, har han på få år taget verden med storm. Ingels’ arkitektur vil noget. Den er til at forstå. Og så er han ikke bange for at tænke stort.

»Bjarke er den første store arkitekt, som fuldstændig har løsrevet professionen fra angst. Han smed den ballast fra sig og svæver,« skrev Time Magazine forrige måned, da tidsskriftet med bevingede ord hyldede den danske arkitekt.

»Det har medført, at han er fuldstændig i harmoni med de store tænkere i Silicon Valley, der ønsker at gøre verden til et bedre sted uden den eksistentielle vriden i hænder, som tidligere generationer følte var nødvendig for at opnå utopisk troværdighed.«

Anledningen var Time Magazines kåring af den 41-årige dansker som én af verdens hundrede mest indflydelsesrige personer. Set i lyset af det nylige parløb mellem Bjarke Ingels og Elon Musk er der muligvis noget om snakken.

Begge repræsenterer de en generation af nytænkere, der nægter at lade sig definere af samtidens normer og begrænsninger. De er drevet af et ønske om at udfordre det kedelige establishment, og hvad man i traditionel forstand betragter som muligt eller korrekt.

Og så henter de begge inspiration i en af populærkulturens udskældte genrer, science fiction-romanerne.