Bisoner sættes ud på Bornholm

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Lørdag indvies projektet »Bison Bornholm«, hvor blandt andre miljøminister Ida Auken (SF) vil være til stede.

Til at starte med udsættes der syv europæiske bisoner, der skal pleje naturen i Almindingen. Om nogle år vurderes det så, hvorvidt de store dyr skal være fritlevende på øen.

Bornholm er særligt udvalgt i projektet om at genudsætte den europæiske bison, fordi øen rummer et sammenhængende stort stykke skov med en natur, som gør det muligt at give dyrene et godt levested.

Den europæiske bison er det største vildtlevende pattedyr i Europa. Efter 1. Verdenskrig var samtlige vildtlevende bisoner udryddet på grund af jagt, kun 54 bisoner i forskellige zoologiske haver var tilbage.

Siden da har et grundigt avlsarbejde sørget for, at man nu kan opleve den europæiske bison i naturen igen.

BNB