Biskop: Irakere blev vildledt i Brorsons Kirke

Politiet er blevet kritiseret for at krænke helligt rum ved at storme ind i Brorsons Kirke. Men ifølge biskoppen i Fyens Stift er kritikken »noget patetisk vås«.

Politiets rydning af de irakiske asylansøgere i Brorsons Kirke var kulminationen på misforstået hjælpsomhed og fejlagtig rådgivning fra danskere, der ellers ville de afviste irakere det bedste og sikre dem asyl i Danmark.

Ifølge biskoppen i Fyens Stift, Kresten Drejergaard, har de danskere, »der ville hjælpe irakerne, i stedet gjort dem en bjørnetjeneste«.

»De har lokket dem til at tro, at de var sikre i kirken. Men det var de altså ikke,« siger den fynske biskop:

»De har fået et dårligt råd. Det har virket modsat.«

Kan du sætte navne på? Hvem er det, der har givet dårlige råd? Tænker du på støtteforeningen Kirkeasyl?

»Jeg tænker ikke på nogen bestemt. Jeg havde ikke hørt om foreningen, før jeg læste om den her i morges. Jeg ved bare, at der er nogen, der har fået en dårlig idé og lukket dem ind i kirken. Jeg ved ikke, om det er præsten, menighedsrådet eller andre,« lyder det fra Kresten Drejergaard.

Når det gælder lovens lange arm, beskriver han kirken på Nørrebro i København og andre kirker som »alle andre offentlige rum«.

Derfor er det ifølge Kresten Drejergaard »noget patetisk vås«, når bl.a. Brorsons Kirkes præst, Per Ramsdal, taler om, at kirken er blevet krænket som helligt rum, da irakerne blev fjernet af politiet.

»Jeg kunne godt tænke mig at høre, hvad alle dem, der mener at kirken er fredhellig, ville sige, hvis det var en flok børnelokkere, der sad i den,« siger Kresten Drejergaard.

Du ville altså ikke være glad for, at en kirke i dit stift på den måde gav asyl til afviste asylansøgere?

»Nej, det kan jeg garantere for,« siger han:

»Jeg vil ikke bruge kirkens rum til formålet, da det ikke er det, den er beregnet til. Så vidt jeg ved, er der ingen bestemmelse om, at man kan bruge kirkens rum til asyl. Hvis jeg ville give nogen asyl, ville jeg gøre det privat og ikke fortælle nogen om det, men aldrig i kirkens rum.«

Det ændrer dog ikke ved, at der ifølge Kresten Drejergaard er »tale om en tragisk historie«.

»Irakerne har måttet vente for længe, og de hører nu hverken til her eller i Irak. Især børnene, som er født her,« mener han.

Redegørelse fra præst
Flere biskopper advarer ifølge Kristeligt Dagblad imod at tro, at kirker er en slags heller, hvor love bliver sat ud af kraft. Men modsat Kresten Drejergaard er biskoppen i Århus, Kjeld Holm, modstander af kirkerydningen.

»Nu er der i princippet åbnet op for, at politiet også kan trænge ind, når præsten eksempelvis har personlige samtaler og sjælesorgssamtaler,« siger Kjeld Holm til Kristeligt Dagblad.

Københavns biskop, Erik Norman Svendsen, oplyser, at han vil bede Per Ramsdal og Kirkes menighedsråd om en redegørelse for begivenhederne i forbindelse med rydningen af kirken.

Han oplyser, at han er »bedrøvet over, at de irakiske asylansøgeres lange lidelseshistorie fortsætter«.