Birgit blev kørt ned af flugtbilist, men politiet havde ikke tid til anmeldelsen

Birgit Rathje blev kørt ned af en bil i et højresving og brækkede benet. Bilisten forsvandt fra stedet. Vidner noterede nummeret - det var en Drive Now-elbil. Siden har hendes nevø, Jacob Rathje, forgæves forsøgt at anmelde sagen til politiet. Efter snart fire uger er det ikke lykkedes. Iflg. en båndoptaget samtale med politiet ligger der 5-600 sager hos Københavns Politi og venter på bare at blive oprettet. Altså kan Rathjes tante ikke få anmeldt skaden til forsikringen - og flugtbilisten som ellers snildt kan identificeres, bliver ikke stillet til ansvar.