Biologer efterspørger redningskrans til naturen

Omkring 1.500 af Danmarks plante- og dyrearter er truede. Naturen lider under, at der ikke er en national handleplan på plads endnu, vurderer eksperter.

Læs mere
Fold sammen

Det er sjældent, at man i dag ser en hasselmus pile over marken og en ål slange sig gennem de danske farvande. Det er nemlig to af de arter, som befinder sig på den danske rødliste over truede arter.

Og de er ikke alene. Listen rummer ikke færre end 1.526 arter, der er stemplet som kritisk eller moderat truet, viser tal fra Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE). Det betyder, at forskelligheden i den danske natur er hårdt presset, fortæller Morten D. D. Hansen, museumsinspektør på Naturhistorisk Museum i Aarhus.

»I forhold til landene omkring os er indsatsen i forhold til den biologiske mangfoldighed i Danmark næsten ikke-eksisterende. Det vil sige, at når jeg går i Mols Bjerge og finder en meget sjælden art, som kun har to eller tre levesteder tilbage, så er den ikke beskyttet af noget som helst,« siger han.

Ifølge ham er der hårdt brug for, at der fra politisk hånd kommer en rød tråd i indsatsen forstået ved en national handlingsplan. Og den holdning bakker Anders Højgaard Petersen, biolog ved Københavns Universitet (KU) op om.

»Gennem årene er der blevet gjort ganske meget for biodiversiteten, men jeg mener ikke, man har gjort nok. Den hidtidige indsats har haft meget forskellige mål i forhold til naturbeskyttelsen, men man har ikke haft nok fokus på biodiversiteten,« siger han.

Og der er grund til at gå op i, om dyre- og plantearterne lider, fortæller Carsten Rahbek, professor i biodiversitet ved Statens Naturhistoriske Museum på KU.

»På global basis får vi halvdelen af vores forbrug gratis fra naturen. Det er for eksempel rent drikkevand og bestøvninger. Vi er ved at save den gren, vi sidder på, over,« siger han og understreger, at det på sin vis ikke vil betyde noget globalt set, hvis hele Danmark var asfalteret, men at man skal huske, at mange danskere tillægger naturen stor værdi.

Og Danmark har da også i blandt andet FN forpligtet sig til inden 2020 at opfylde nogle mål, som skal bremse arternes uddøen. Men det ser sort ud med at nå dem, mener Ann Berit Frostholm, naturpolitisk medarbejder i Danmarks Naturfredningsforening.

»Så skal man virkelig lægge sig i selen. Der er behov for, at man lægger en køreplan, og at man forholder sig til realiteterne,« siger hun.

Men sådan en handlingsplan er på vej, forsikrer Helga Grønnegaard, der arbejder med den kommende Naturplan Danmark i Naturstyrelsen.

»Det tager lang tid at ændre nedgangen i naturen. Det betyder, at uanset hvor meget man gør nu, så går der mange år, før man mærker det på naturen. Men jeg synes ikke, man kan sige, at fordi vi ikke har en plan for biodiversitetsindsatsen, at så gør vi ikke nok. Vi har en bred tilgang til det, og vi passer på naturen,« siger hun.

Naturplan Danmark har været på vej lige siden regeringen med Helle Thorning-Schmidt (S) trådte til i 2011, men er blevet forsinket af blandt andet et ministerskift. Og i al den tid, den har ladet vente på sig, har det haft konsekvenser for naturen, lyder det fra Anders Højgaard Petersen.

»Biodiversiteten, både forstået som antallet af arter og som kvaliteten og funktionaliteten af naturen og økosystemerne, er i tilbagegang. Hvis ikke man får en mere fokuseret indsats, så vil naturen fortsat forarmes, og antallet af arter vil gå tilbage,« siger han.