Biolog: Mette Frederiksen skal køre i elbil »flere hundrede år« for at se flere højmoser

Statsministeren talte i sin åbningstale om en fremtid med mere dansk natur. Med noget af den natur, hun nævner, tager lang, lang tid at skabe eller genskabe.

Det er ikke hverdag, at sortspætten bliver nævnt i en åbningstale i Folketinget af en statsminister. Men det gjorde den tirsdag af Mette Frederiksen (S).  Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Sortspætten er en flygtig fugl.

Derfor var det måske også lidt flyvsk af statsministeren at nævne netop den fugl, da hun i sin åbningstale i Folketinget tirsdag talte om »en fremtid i Danmark«, hvor »turen i elbilen går gennem et landskab med mere natur, dyreliv og planteliv«.

»Sortspætter. Vilde orkideer og forglemmigej. Højmoser og heder. Det kribler og krabler og blomstrer og gror,« lød det fra Mette Frederiksen.

Men spørgsmålet er, om danskerne kommer til at se flere sortspætter på deres køreture i deres egen levetid.

Eller flere højmoser eller heder for den sags skyld.

Berlingske har bedt biolog, forfatter, debattør og naturkender Michael Stoltze om at vurdere talen.

Ikke fra et politisk eller kommunikativt synspunkt. Men fra et naturmæssigt synspunkt.

»Sortspætten er lidt flygtig. Den kan indvandre, og så kan den forsvinde igen. Den kom til eksempelvis til Bornholm, men forsvandt igen,« siger Michael Stoltze, der arbejder for Naturstyrelsen på netop Bornholm.

Bestanden af sortspætte i Danmark varierer fra år til år. I dag yngler den blandt andet i det nordsjællandske og det midtjyske.

Michael Stoltze kan dog forestille sig, at den vil blive mere udbredt, når Danmark med tiden får mere urørt skov.

»Men det kan være en tidshorisont på hundreder af år. For at få mere permanente bestande, kræver det nok mere et mere permanent skovdække,« siger han.

Når det gælder højmoserne, er de »simpelthen udryddet i Danmark bortset fra nogle få steder«.

»Der er tiltag for at få flere af dem igen. Men det er altså en tidshorisont på flere hundrede år,« siger han:

»Der er ingen tilbage på Bornholm. De er drænet væk. Der har været mange. Det er ikke sikkert, vi kan få dem igen. Men måske kommer der en (i Bastemose, red.) om 500 år. En kommende nationalpark. Det kommer til at tage rigtig lang tid. Det er ikke forkert, hvad hun siger, men når det gælder højmoser, er det virkelig en fremtidsvision.«

Hvad med orkideer?

Orkideen kødfarvet gøgeurt. Fold sammen
Læs mere
Foto: Nikolai Linares.

»De er forsvundet i stor stil,« siger han.

Michael Stoltze fortæller, at planten engforglemmigej stadig er udbredt på enge. Han beskriver den som en art, »man bliver glad for at se med alle de blå blomster«.

Han sammenligner den med vibe og bekkasin, der »også er forbundet med dansk identitet«.

»Der er noget historie i dem. De hører til Danmark,« siger han.

En plante som engforglemmigej er ifølge Michael Stoltze relativ nem at få til at vokse og trives i de rette omgivelser.

»Så det giver bestemt mening at nævne forglemmigej,« mener han:

»Vi skal passe på vores natur og genoprette den.«

Hvad med hederne, de bliver da aldrig en udbredt naturtype?

»Nej, nogle af hederne er skabt af, at man har udpint jorden. Andre, blandt andet klithederne oppe i Thy, er naturlige. De er ikke menneskeskabte. Dem har vi en del strækninger af. De er heldigvis rimelig godt beskyttede i dag, og der en del hedepleje,« fortæller han.

Klithede i nationalpark Thy. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt.

Han vurderer, at »det er ret svært at skabe mere hede«.

»Præmisserne er helt anderledes. I gamle dage gik der vogterdrenge rundt med sultne køer. Sådan er det jo ikke i dag,« siger han.

Så når statsministeren nævner heder, skal vi i virkeligheden måske være glade for det, vi har?

»Ja, og være glade for, at der bliver taget hånd om dem,« siger han:

»Men man kan sige, at hederne kommer lidt med på den måde, at når man udlægger tør eller sandet landbrugsjord til natur, så vil der kommer hede nogle steder.«