Billig grøn omstilling har en pris

Oppositionen og NGOer kritiserer regeringen for at nedsætte en Energikommission, der skal have klart fokus på en billig vej til en ambitiøs grøn omstilling i det kommende årti.

Øget fokus på vindenergi eller andre former for grøn energi? Med den nye Energikommission skal der i løbet af det kommende år findes svar på, hvordan den grønne omstilling skal foregå fra 2020 til 2030. Arkivfoto: Scanpix Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Hvordan skal Danmark gennemføre en ambitiøs grøn omstilling i det kommende årti – fra 2020 til 2030 – uden at skatteborgerne og statskassen bliver fattigere?

Det bliver i det kommende år Energikommissionens opgave at finde brugbare svar på det spørgsmål. Klima- og energiminister Lars Christian Lilleholt (V) løftede onsdag sløret for kommissionen med en markant formand i spidsen, nemlig Danfoss-topchefen Niels B. Christiansen.

I Energikommissionens syv sider lange formålspapir er ord og begreber som »omkostningseffektiv« og »lave omkostninger« nævnt en halv snes gange. Hvorved ingen lades i tvivl om, at vejen mod et samfund, der gør sig uafhængig af kul, gas og olie, helst ikke skal koste en døjt mere, end det allerede er tilfældet i dag. Snarere tværtimod.

Men samtidig skal Danmark ifølge Lars Christian Lilleholt bevare sin internationale grønne førertrøje og sine op mod 70.000 »grønne« arbejdspladser, og det i en aktuel situation, hvor verdensmarkedspriserne på gas og olie er rekordlave.

Det lyder som en hård opgave for Energikommissionen, men den nyudnævnte formand er fortrøstningsfuld.

»Jeg synes altid, at det er fornuftigt at forsøge at gøre tingene til den bedst tænkelige pris,« siger Niels B. Christiansen og fortsætter:

»Det, som kommissionen skal arbejde med, er først og fremmest: Hvordan tager vi de klogeste valg på energiområdet, og hvordan får vi mest muligt ud af det, vi gør? Det er ikke nødvendigvis det samme, som at vi skal gøre nøjagtig det samme de næste ti-15 år, som vi har gjort i de sidste ti-15 år. For mange ting, ændrer sig,« forklarer Niels B. Christiansen.

Han peger bl.a. på, at nye digitale teknologier giver øgede muligheder for at styre og kontrollere, hvornår det er bedst og mest effektivt at bruge strømmen fra især vindmøller og på udbygning af elkabler til vores europæiske nabolande. Og han understreger, at Danmark efter hans opfattelse stadig er i den absolutte grønne verdenselite.

»Manglende ambitioner«

Det, frygter oppositionen på Christiansborg imidlertid, kan få en snarlig ende.

»Jeg synes, at regeringens linje på klima- og energiområdet har været præget af manglende ambitioner, og det, frygter jeg, kan koste os på eksportindtægterne og dermed på arbejdspladserne. Jeg er usikker på, om Energikommissionen i virkeligheden er nedsat som et forsøg på at finde en undskyldning for at skære ned på området,« siger Socialdemokratiets energiordfører, Jens Joel.

Han understreger dog, at den grønne omstilling »selvfølgelig skal gøres omkostningseffektivt«.

Nyheden om den meget økonomisk orienterede Energikommission offentliggøres i kølvandet på en række andre tiltag eller snarere mangel på samme, som regeringen har bebudet i de seneste måneder.

Bl.a. har regeringen opgivet den tidligere regerings delmål om at udfase kul fra dansk energiproduktion i 2030 og naturgas i 2035. På samme måde har man droppet det specifikke mål om 40 procent CO2-reduktion i 2020 i forhold til 1990 – selv om nationen muligvis kommer i land på området alligevel.

Det gør det ifølge kritikere meget vanskeligt at afgøre, hvad regeringens klimaambitioner egentlig er frem mod 2050. Bl.a. siger seniorrådgiver i verdensnaturfonden WWF Hanne Jersild, at man er bekymret for, at den omfattende fokus på omkostningseffektivitet »kommer til at fjerne kommissionens opmærksomhed fra, hvordan vi får videreudviklet vores energisystem på vejen mod fossil uafhængighed senest i 2050«.

WWF mener også, at regeringen i valget af de ni medlemmer af Energikommissionen har haft for meget fokus på folk med økonomisk snarere end energifaglig viden. Dog er to professorer i kommissionen eksperter i energieffektivitet og energisystemer.