Bilist kræves idømt fængselsstraf efter dødsulykke ved cykelløb

Cykelrytter døde, da bilist kørte ind på afspærret cykelrute i maj. Bilisten er tiltat for uagtsomt manddrab.

Anklager kræver bilist idømt fængselsstraf efter dødsulykke ved cykelløb i Odder, hvor en cykelrytter mistede livet efter at være blevet ramt af bilen.

Det fremgår af anklageskriftet.

Ulykken skete ved et cykelløb i Odder Kommune i maj 2019. Rytternes rute var afspærret og skilte viste, at bilister skulle køre andre veje og holde sig fra ruten.

Af anklageskriftet fremgår det også, at to vagter iført refleksveste stod ved det kryds, hvor kvinden drejede ind ad den ensrettede vej forbeholdt cykelrytterne.

/ritzau/