Big data skal helbrede dig: Biologisk alder skal styre hjælp til akut syge

Et forskningsprojekt på akutmodtagelserne på Sjælland skal udvikle en ny metode, hvor supercomputere og data om blandt andet den enkeltes helbred, livsstil, medicinforbrug og økonomi bruges til for eksempel at bestemme, om en patient skal indlægges eller sendes hjem.

Akutmodtagelser over hele Sjælland er langt fremme med planer om at begynde at måle deres patienters biologiske alder og bruge den som afsæt for at afgøre, hvordan de skal behandles. Op imod 50 biomarkører – heriblandt blodprøver, medicinforbrug og livsstil – skal indgå i beregningerne, som en supercomputer skal være med til at vægte og analysere. Kaare Smith/Ritzau Scanpix

Livet sætter sine spor. På nogle mere end på andre.

Hos nogle af os er aftrykkene så markante, at vi fremstår betydeligt ældre, end vi i realiteten er, mens årene ser ud til at gå nærmest sporløst hen over andre, der bliver ved med at ligne og have en fysik som én på 30, selv om de for længst er fyldt 50 år.