Forældre og eksperter diskuterer, om iPads til skolebørn er en god idé. Men i virkeligheden ligger udfordringen ved den digitale folkeskole er helt andet sted.

En digitaliseringsbølge, der i international sammenhæng er ganske enestående, skyller ind over den danske folkeskole. Det giver store muligheder for bedre ledelse og undervisning i skolen, men i horisonten lurer også frygten for, at Big Brother er på ind i Folkeskolen.

Digitale læringsplatforme som Meebook og MinUddannelse bliver i øjeblikket rullet ud i landets kommuner. Alle kommuner skal være koblet på inden udgangen af i år. Samtidig vælter digitale læremidler i stigende hast slidte skolebøger af hylden. Imens arbejder Kommunernes Landsforening på højtryk sammen med Undervisningsministeriet for at få udviklet en overordnet samarbejdsplatform, Aula, som skal afløse SkoleIntra som kommunikationsplatform for lærere, elever og forældre.

Læringsplatformene og de digitale læremidler bliver integreret og senere koblet sammen med Aula. Kommunerne og Undervisningsministeriet har aftalt, at hele det digitale skolesystem skal være oppe at køre over hele landet i 2019.

»Vi er ret langt fremme i Danmark sammenlignet med udlandet, både i praksis og i vores forestilling om, hvad der kan lade sig gøre. Ser man alene på brugen af digitale læremidler er vi helt i front. I en endnu ikke offentliggjort undersøgelse, har vi f.eks. fundet ud af, at 50 procent af det materiale, dansklærerne bruger i udskolingen i dag, er digitalt,« siger Jeppe Bundsgaard, der til daglig er professor MSO ved Institut for Uddannelse og Pædagogik, DPU, under Aarhus Universitet.

Han er i øjeblikket på forskningsophold på Berkley-universitetet i Californien.

Med digitaliseringen følger mulighederne for at indsamle og bruge big data om danske skoleelever. Der er nærmest ingen grænser for, hvor mange forskellige digitale fodaftryk et dansk skolebarn allerede i dag efterlader sig, når de logger ind på computer eller skole-iPad i skolen eller hjemme for at lave lektier.

De digitale spor, børnene efterlader i løbet af en skoledag, kan bruges til at foretage meget omfattende analyser af, hvordan børn lærer. Learning analytics er et voksende forskningsfelt, hvor man leder efter statistiske sammenhænge i data, som produceres, når børn bruger de digitale læremidler. Det kan være data om, hvor tit de logger på, og hvilke fejl de typisk begår. Der findes også software, der analyserer sammenhængen mellem barnets sociale netværk, hvem de er sammen med, og hvordan det påvirker deres læring,« siger Helene Ratner, lektor ved DPU, som forsker i, hvordan uddannelse styres og forvaltes gennem data.

Mængden af data vil blive endnu større, når alle folkeskoler bliver koblet op på de digitale læringsplatforme. Læringsplatformene vil løbende producere oplysninger om, hvorvidt børnene lever op til de nationale læringsmål for deres årgang, og hvordan de udvikler sig inden for en række ofte detaljerede personlige udviklingsmål og læringskompetencer, som for eksempel om elevens lyst til at lære, om eleven er nysgerrig og interesseret i omverdenen, eller i hvilken grad eleven udviser vedholdenhed, motivation og koncentration.

Styrelsen for IT og Læring, STIL, under Undervisningsministeriet, Digitaliseringsstyrelsen og Kommunernes Landsforening har sammen sat gang i »Udviklingsprojekt om data om elevernes læring og progression«.

I den forbindelse er Jeppe Bundsgaard netop nu ved at lægge sidste hånd på en rapport om data i de danske læremidler. Rapporten udgives umiddelbart efter påske.

Generelt, mener Jeppe Bundsgaard, er der fortsat langt fra ambitioner og forestillingerne om, hvad man kan med digitalisering og data på skoleområdet, til at det rent faktisk bliver virkelighed.

»Vi er i den spæde barndom, når det gælder digitalisering af skolen, og mange har urealistiske og naive forestillinger om, hvad der kan lade sig gøre,« siger Jeppe Bundsgaard.

Det forhindrer dog ikke Undervisningsministeriet og kommunerne i at have store ambitioner.

»De positive muligheder ligger i, at skolerne ikke længere kan putte sig. Hvis en skole over en årrække præsterer dårligere, end elevgrundlaget tilsiger, kan vi gribe ind, så forældrene kan få sikkerhed for, at fagligheden ikke går ud af bunden af skolen. Adgang til data om eleverne giver også lærere mulighed for at følge med i den enkelte elevs fremskridt. Det er ikke sådan, at data alene kan beskrive en elev, men det kan hjælpe til, at lærerne får øje på problemerne i tide,« siger undervisningsminister Merete Riisager.

For Kommunernes Landsforening handler det ifølge kontorchef Peter Panula Toft fra KLs Kontor for Børn og Folkeskole ikke om at opnå flere data, men at sætte de data, der allerede findes, i spil, f.eks. de kvalitative data, herunder læreres og pædagogers observationer i undervisningen og de opgaver og besvarelser, eleverne producerer.

Men også private virksomheder presser på for at lave en forretning ud af big data på skoleområdet.

Køge Kommune har netop indledt et projekt om »datainformeret skoleudvikling« med it-virksomheden KMD. Omdrejningspunktet er et nyt digitalt IT-værktøj fra KMD, som giver skoleledere mulighed for at håndtere store mængder informationer fra for eksempel nationale test, trivsels­målinger, eleverens arbejde i digitale læremidler, læringsplatforme, Danmarks Statistik, Undervisningsministeriet samt en elev- og personaleundersøgelse, som kommunen selv gennemfører. Værktøjet giver også mulighed for at måle data op mod den nyeste forskning inden for børns trivsel og læring.

»Målet er, at skolelederen kan få overblik over al den data, der i dag er til rådighed, så det kan være med til at understøtte strategiske beslutninger til gavn for elevernes læring og trivsel,« siger Jan Gaardboe Jensen, direktør i KMD.

»For os handler det om, at vi skal lære at omgås og have med data at gøre. Så det bliver os, der styrer data, og ikke data, der styrer os. Vi vil bruge data på den rigtige måde,« udtaler Skolechef Søren Thorborg fra Køge Kommune i forbindelse med offentliggørelsen af projektet­.

Selv om forskerne på Danmarks Pædagogiske Universitet vurderer, at der stadig er et stykke vej endnu, før vi for alvor kan begynde at udnytte skoledata, er de bekymrede og opfordrer til at stoppe op og tænke sig grundigt om.

»Vi står med en dataetisk udfordring. Inden vi går i gang med at indsamle alle de her data, bør vi diskutere, hvordan og til hvad vi vil bruge oplysningerne. Vi bliver nødt til at have en diskussion, ikke kun af datasikkerhed, men en filosofisk og etisk diskussion om, hvad skole egentlig er. Det er vigtigt, at vi træder et skridt tilbage og diskuterer, hvad mennesker er, hvad vi skal lære, og om der fortsat skal være plads til, at vi kan gøre noget andet, end det, man forventer,« siger Jeppe Bundsgaard.

Helene Ratner er enig.

»Der er et kæmpepotentiale for mange interessenter i at indsamle de her data, som kan omfatte alt fra fravær over afleveringer til progressionen i undervisningsforløbene, og bruger man det rigtigt, vil det kunne forbedre undervisningen og gøre det muligt at spotte børn, som har brug for en ekstra indsats. Men udviklingen rejser en række spørgsmål om børnenes ret til privatliv, om fortrolighed og anonymitet, og om tredjeparts ret til at bruge data. Det rejser også spørgsmål om, hvem der egentlig ejer de her data, hvor længe man må gemme dem og bruge dem, og om man har ret til ikke at stå i et arkiv,« spørger Helene Ratner.

Ifølge Helene Ratner får vi nok aldrig det helt store forkromede system, der indsamler og kobler alle data. Det vil være for komplekst at håndtere rent teknisk. Alligevel mener hun, at det er nødvendigt at tage en debat om, hvad vi vil. Analyser på baggrund af data, learning analytics, giver mulighed for i større grad af automatisering i Folkeskolen baseret på matematiske algoritmer eller det, der også betegnes som kunstig intelligens.

Det vil kunne bruges som udgangspunkt til profilering af den enkelte elev, og man kan forestille sig beregninger, der med en vis træfsikkerhed kan forudsige, at en elev ikke går til Folkeskolens afgangseksamen, om en elev har statistisk risiko for at bliver blandt de op mod 20 pct., der vil droppe ud af gymnasiet. Skrækscenariet er ifølge Helen Ratner, at de taxameterfinanseriede institutioner tænker strategisk i, hvilke elever det kan betale sig at optage.

»Man må stille sig selv det spørgsmål: Hvilken type viden vil vi ikke have indsamlet om vores børn? Og hvordan kan viden misbruges? Viden er ikke uskyldig. Viden i form af big data kan bruges til at kategorisere og tegne profiler af børnene og udregne statistiske sandsynligheder for, hvordan de kommer til at klare sig. I forhold til de børn, der er svagest stillede, bliver vi nødt til at tage stilling til, hvilke forudsigelser vi vil have og ikke have. Vi ved jo, at der kan blive tale om dyre elever. Der er en risiko for, at udsatte børn bliver endnu mere stigmatiserede, og det kan, stik imod intentionerne, medvirke til, at de bliver ekskluderet yderligere. Derfor skal vi have den etiske dimension med,« siger Helene Ratner.

Både KL og Undervisningsministeren er opmærksomme på problemstillingen. Selv om KL ikke mener, at der er tale om nye typer af data, har kommunerne stor opmærksomhed på, at »de nu har at gøre med en ny måde at håndtere data på«, skriver Peter Panula Toft fra KL til Berlingske.

Undervisningsministeren er også opmærksom på problemstillingerne.

»Vi har en interesse i at følge med i, hvad der sker i skolerne, og om børnene får den undervisning, de skal, men det skal være til borgernes bedste. Det er vigtigt, at det ikke bliver for tungt, og nogle føler, at de slæber rundt på en logbog, der reducerer borgerens frihed. Derfor er det vigtigt med en kritisk diskussion, hvor vi også tager hensyn til, hvad forældrene mener,« siger Merete Riisager.