Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Bibliotekarer kan fremover blive inddraget i regeringens kamp mod international terror og organiseret kriminalitet.
Regeringen vil nemlig undersøge, om brugere af bibliotekerne fremover skal fremvise identifikation såsom pas eller sygesikringskort og lade sig registrere, hvis de vil bruge bibliotekernes computere til at komme på internettet.
På samme måde vil regeringen finde ud af, om det er muligt at registrere og identificere kunder, der køber taletidskort i kiosker, benytter internetcafeer eller trådløse netværk, såkaldte hotspots, rundt omkring på hoteller, cafeer osv.
Det fremgår af et svar fra Justitsministeriet til Folketingets Retsudvalg. Ministeriet oplyser til udvalget, at der ifølge Politiets Efterretningstjeneste (PET) og Rigspolitiet er »en stigning i de problemer, som brugen af uregistrerede taletidskort udgør i forbindelse med efterforskningen af sager om terrorisme og organiseret kriminalitet«.
Dertil kommer, at »den stadig stigende udbredelse af gratis hotspots på offentligt tilgængelige steder« indebærer »tiltagende problemer for politiets og efterretningstjenestens muligheder for at efterforske sager om terrorisme og organiseret kriminalitet, hvor telefon- og internetaflytning ofte er et afgørende efterforskningsredskab«.
Derfor nedsætter Justitsministeriet og Videnskabsministeriet nu en arbejdsgruppe, der i foråret 2010 »skal komme med anbefalinger om en mulig brugerregistreringsordning ved taletidskort, internetcafeer, gratis hotspots og internetadgang på biblioteker«.
Praktiske problemer
SFs Karina Lorentzen Dehnhardt har »ingen problemer med«, at der bliver indført krav om identifikation ved køb af taletidskort.
»Det virker urimeligt, at kriminelle kan slippe af sted med at købe anonyme taletidskort,« siger hun.
Til gengæld tvivler hun på, at det nytter noget at forlange pas eller sygesikringsbevis af computerbrugere på biblioteker.
»De, der bruger nettet til noget kriminelt, har formentlig ikke behov for at gå på det lokale bibliotek,« siger hun:
»Jeg har svært ved at forestille mig, at det er et stort problem. Der er ingen grund til at lave bureaukrati og nye regler, hvis der ikke er et problem.«
Dansk Folkepartis retsordfører, Peter Skaarup, er tilfreds med, at regeringen nedsætter en arbejdsgruppe. »Men i den praktiske verden kan der være vanskeligheder,« som han udtrykker det.
»Kontrollerer bibliotekaren nu også identiteten på låneren ordentligt? Er et sygesikringskort tilstrækkelig identifikation? Børn har f.eks. ikke andet. Der findes et utal af forsvundne sygesikringskort i omløb, som kan bruges som identifikation af kriminelle. Bør der ikke være mere præcise id-oplysninger på sygesikringskort? F.eks. foto,« lyder det fra Peter Skaarup:
»Men alt det må arbejdsgruppen nu undersøge, for fremvisning af id er bestemt et brugbart og nødvendigt initiativ i forbindelse med kampen mod terror og organiseret kriminalitet.«