Beviser og terrorsigtedes forklaringer er stadig hemmelige

Trods protester har dommer i Retten i Holbæk lukket dørene til et retsmøde, der handler om terror.

Arkivfoto. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Én efter én er flere terrorsigtede mænd og kvinder blevet ført ind i et retslokale i Retten i Holbæk tirsdag.

De har hver især en betjent på hver side af sig, mens de bliver fulgt over til deres plads. Her får de løsnet håndjern eller transportbælte, der holder hænderne fast ind til kroppen.

I alt syv personer er sigtet i komplekset, men en 30-årig kvinde er ikke mødt op. Det er ikke oplyst, hvorfor hun ikke er til stede.

Faktisk er det ikke meget, der er oplyst omkring sagen.

Trods protester fra nogle af forsvarerne og journalister blev dørene lukket. Derfor vil forklaringerne, hvis de sigtede ønsker at udtale sig, være hemmelige for offentligheden. Det samme er beviserne imod dem.

Heller ikke den præcise sigtelse var det muligt at få læst op, inden pressen blev vist ud af retslokalet.

I alt tre kvinder og fire mænd er sigtet i denne gren af komplekset. I en anden gren er to kvinder og fire mænd varetægtsfængslet frem til 17. marts.

Alle 13 personer er sigtet efter straffelovens kapitel 13, der handler om terror.

Hvad de præcist sigtes for at have gjort, er uvist. Dog har PET i februar fortalt, at der i sagen med de syv er tale om, at de har planlagt et eller flere terrorangreb eller medvirket til forsøg på terror.

De mange sigtede blev anholdt i kølvandet på en aktion 6. og 7. februar, hvor politiet slog til på flere adresser i Holbæk.

Ved ransagningen fandt politiet blandt andet våben og kemikalier, der kan bruges til at fremstille bomber, oplyste PET.

Sagen har også tråde til Sverige, hvor en anholdt er bosat, og Tyskland, hvor en 40-årig mand har været anholdt og siden er blevet løsladt.

De mange anholdte har familiære relationer på kryds og tværs. Blandt andet er der tre brødre, søstre og et forældrepar.

Forsvareren for faren var en af dem, der tirsdag protesterede mod de lukkede døre.

»Offentligheden har krav på at kende grundlaget for sagen, og hvor svag eller stærk den er,« sagde advokat Flemming Wahrén og fortsatte:

»Enhver far kan risikere at blive involveret i sine børns gerninger, hvis denne sag holder.«

/ritzau/